Panorering hen over stjernetågen Thors Hjelm
Denne videosekvens ser nærmere på et nyt VLT-billede af stjernetågen Thors Hjelm. Det blev taget i anledning af ESOs 50 års jubilæum den 5. oktober 2012 med hjælp fra Brigitte Bailleul – vinderen af konkurrencen Tweet dig vej til VLT! Observationerne blev sendt live over internettet fra Paranal-observatoriet i Chile. Dette objekt, også kendt som NGC 2359, er en kosmisk fødeklinik i stjernebilledet Canis Major (Store Hund). Den hjelmformede tåge ligger omkring 15.000 lysår væk fra Jorden og er over 30 lysår bred. Hjelmen er en kosmisk boble, der skabes af vinden fra den klare tunge stjerne tæt på boblens centrum, som blæser gennem den omgivende molekylesky.
Kilde:ESO/B. Bailleul
Music: Disasterpeace