Pressemeddelelser

5. august 2021: Den nære stjerne L 98-59 har exoplaneter omkring sig, som ligner de inderste planeter i vores eget Solsystem. En af dem er den letteste exoplanet, som endnu er fundet - den vejer kun det halve af Venus. Desuden er der en planet med et udstrakt hav på overfladen, og een befinder sig i den beboelige zone. Bag nyopdagelsen er et forskerhold, som har brugt ESOs Very Large Telescope i Chile til observationerne.

22. juli 2021: Helt udenfor tvivl har en gruppe astronomer for første gang fundet en skive af stof og gas hvor der er en ny måne under dannelse omkring en exoplanet. Det kan lære os mere om dannelsen af måner og planeter i unge stjernesystemer. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimetre/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory (ESO) er partner i.

16. juli 2021: Et hold astronomer har offentliggjort nye observationer af nære galakser, som ser ud som farvestrålende kosmisk fyrværkeri. Billederne, som er optaget med European Southern Observatorys Very Large Telescope (VLT), viser de forskellige bestanddele af galakserne i klare farver, som gør det muligt for astronomerne at stedbestemme hvor unge stjerner og den gas, som de varmer op befinder sig. En kombination af disse nye observationer med data fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, gør det muligt for forskerne at beskrive, hvad det er, der får gasserne til at danne stjerner.

16. juni 2021: I slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 blev den klare orange stjerne Betelgeuse i stjernebilledet tydeligt svagere, og det skabte forundring blandt astronomerne. Nu har et hold forskere offentliggjort nye billeder af stjernens overflade optaget med European Southern Observatorys Very Large Telescope (VLT), og de viser klart hvordan stjernens lysstyrke ændrede sig. De nye forskningsresultater afslører, at stjernen blev delvist skjult af en sky af kosmisk støv, så nu er den videnskabelige gåde løst.

19. maj 2021: I en ny artikel fortæller et belgisk forskerhold, at de har fundet jern og nikkel i atmosfærerne omkring kometer i vores Solsystem, også langt fra Solen. Det er data indhøstet med ESOs Very Large Telescope (VLT), som har ført til opdagelsen. Andre ESO-data har gjort, at et andet videnskabeligt arbejde fra et polsk forskerhold har rapporteret opdagelsen af nikkeldampe omkring den interstellare komet 2I/Borisov. Det er første gang, der er fundet tungmetaller i de kolde atmosfærer omkring fjerne kometer - den slags stoffer forbindes almindeligvis med meget varmere miljøer.

27. april 2021: Nu har ESO iværksat anvendelsen af et demonstrationsteleskop på La Sillaobservatoriet i Chile, som et led i en verdensomspændende kampagne, hvor astronomerne vil søge efter rumobjekter, som kommer tæt forbi Jorden. Det nye teleskop hedder Test-Bed Telescope 2 eller TBT2, og det skal samarbejde med et partnerteleskop på den nordlige halvkugle for at holde øje med himlen efter asteroider, som kunne udgøre en risiko for os på Jorden. Projektet omfatter afprøvning af hardware og software, som skal bruges i et fremtidigt teleskopnetværk.

30. marts 2021: Kometen 2I/Borisov er nummer to i rækken af opdagede besøgende i vores Solsystem fra det interstellare rum, og det viser sig, at det er en af de mest friske kometer, som nogensinde er observeret. Nye observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) får astronomerne til at antage, at kometen sandsynligvis aldrig er passeret tæt på en stjerne. Dermed er det et uforstyrret levn fra den sky af gasarter og støv, som den er dannet fra.

24. marts 2021: Samarbejdsprojektet Event Horizon Telescope (EHT), som i 2019 gav os det første billede af et sort hul nogensinde, offentliggør idag et nyt billede af det tunge objekt i centrum af galaksen Messier 87 (M87) 55 millioner lysår borte. Nu ser vi det sorte hul i polariseret lys. Det er første gang, det er lykkes for astronomerne at måle polarisation så tæt ved kanten af et sort hul. Polarisation er tegn på magnetfelter, og de nye observationer giver forskerne nøglen til at forklare hvordan galaksen M87 er i stand til at udsende kraftige jets fra centralområdet.

18. marts 2021: En gruppe astronomer har målt på vindforholdene i den mellemste del af Jupiters atmosfære for første gang. Det er gjort ved at analysere følgerne af et kometnedslag i 1990'erne, og undersøgelsen har afsløret utroligt voldsomme vinde med hastigheder op til 1450 kilometer i timen i nærheden af Jupiters poler. Der kan ifølge forskerholdet være tale om "et enestående meteorologisk fænomen i Solsystemet." Målingerne er foretaget ved brug af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory (ESO) er partner i.

8. marts 2021: Længere væk fra end nogensinde før har astronomer lyttet til en "radio-loud"-kvasar. Lyset fra den har været undervejs i 13 milliarder år, og opdagelsen hjælper forskerne til bedre at forstå det tidlige Univers. Det er ESOs Very Large Telescope, som er brugt ved forskningsprojektet.

25. januar 2021: Ved at kombinere observationer fra flere teleskoper, heriblandt ESOs Very Large Telescope, har en gruppe astronomer fundet et exoplanetsystem med seks planeter. Af dem er de fem låst fast til hinanden i deres banebevægelser. Forskerne mener, at det kan give vigtige spor til hvordan blandt andre planeterne i vores eget Solsystem er dannet og har udviklet sig.

11. januar 2021: Når stjernedannelsen klinger ud, begynder galakserne at "dø", men indtil for nyligt har astronomerne aldrig med sikkerhed kunnet se starten på den proces i en fjern galakse. Det er sket nu, med hjælp fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory er partner i. En galakse er observeret i færd med at udsende næsten halvdelen af den gas, som den kunne have brugt til at danne stjerner. Det sker med voldsom fart - hvad der svarer til massen af 10 000 Sole om året. Forskerholdet bag en ny artikel mener, at denne iøjnefaldende hændelse er igangsat af en kollision med en anden galakse, og den nye opdagelse får måske astronomerne til at genoverveje, hvordan man skal forestille sig, at galaksernes stjernedannelse holder op.

30. oktober 2020: Denne tågeindhyllede rest af en for længst afdød stjerne, med plads i Havuhyrets bug, har en ubehagelig lighed med et kranium, som hænger frit i rummet. Billedet er opsnappet i utrolige detaljer af ESOs Very Large Telescope (VLT), i dette nye billede i uhyggelige blodskudte farver. Det er en planetarisk tåge, og det er den første, som kendes, hvor den indeholder et par tætforbundne stjerner, som omkredses af en tredje fjernere stjerne.

12. oktober 2020: En stjerne er flået istykker af et supertungt sort hul, og dens sidste gisp af lys er registreret med teleskoper fra European Southern Observatory (ESO) og andre organisationer. Hændelsen er sket i en galakse 215 millioner lysår borte. Det er det tætteste, astronomerne nogensinde har set sådan et lysglimt, og derfor har de kunnet studere fænomenet i større detaljer end nogensinde før. Forskningsresultatet offentliggøres idag i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

6. oktober 2020: Reinhard Genzel og Andrea Ghez modtager i fælleskab Nobelprisen i fysik for 2020 for deres arbejde med det supertunge sorte hul Sagittarius A* i centrum af Mælkevejen. Genzel, som er direktør ved Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics i Tyskland, og hans forskerhold har observeret Sagittarius A* i næsten 30 år med en række instrumenter på teleskoper, som tilhører European Southern Observatory (ESO).

1. oktober 2020: I det tidlige Univers var seks galakser indfanget af et supertungt sort hul. Det er astronomer, som med brug af ESOs Very Large Telescope (VLT) har opdaget denne begivenhed tilbage, da Universet var mindre end en milliard år gammelt. Den slags tætte grupper er ikke tidligere set så kort tid efter Big Bang, så nu forstår forskerne bedre hvordan supertunge sorte huller som det, der befinder sig i centrum af Mælkevejen, kan dannes og gro så hurtigt. Teorien siger, at det sker, fordi de sorte huller æder af det netværk af stof, som omgiver dem.

14. september 2020: Et internationalt hold astronomer offentliggjorde idag opdagelsen af et sjældent molekyle - phosphin - i skyerne omkring planeten Venus. Her på Jorden fremstilles denne gasart kun i industrien eller af mikrober, som trives i iltfri omgivelser. Astronomerne har i årtier spekuleret over, om det tykke skylag omkring Venus kunne være hjemsted for mikrober, som driver frit rundt uden kontakt med de voldsomme temperaturer på overfladen, men som er i stand til at udholde en meget høj koncentration af syre. Opdagelsen af phosphin kan pege imod sådan en type ikkejordisk luftbårent liv.

3. september 2020: Et hold astronomer har fundet det første direkte bevis på, at grupper af stjerner kan ødelægge deres skive med planetdannelse, så den bliver forvredet og får hældende ringe. De ny resultater viser, at der kan dannes eksotiske planeter, som måske ligner Tatooine i Star Wars, i hældende ringe i forvredne skiver omkring flerstjernesystemer. Resultaterne er udledt fra observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).

12. august 2020: Da Universet var kun 1,4 milliarder år ungt lyste en pæn og regelmæssig galakse op, og sendte sit lys den 12 milliarder lysår lange vej til os idag. I Chile har ALMA fanget lyset, og den fjerne galakse ligner vores egen; Mælkevejen i forbavsende grad, fortæller astronomerne. Det var ellers forventet, at det tidlige Univers var meget kaotisk, og alle de unge galakser var turbulente og ustabile. Opdagelsen med ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som ESO, og dermed Danmark har part i, giver os ny viden om Universets ungdom.

30. juli 2020: Som en sommerfugl med næsten symmetriske vinger, smukke farver og indviklede mønstre ser denne gasboble - som kendes under navnet NGC 2899 - ud til at flakse hen over himlen. Billedet er en ny optagelse fra ESOs Very Large Telescope (VLT), og det er første gang objektet her er afbildet i så høj en detaljegrad, hvor selv de svagtlysende ydre kanter af denne planetariske tåge overstråler baggrundsstjernerne.