Pressemeddelelser

22. september 2022: En gruppe astronomer har fundet tegn på, at en "hot spot" af varm gas kredser om Sagittarius A* - det supertunge sorte hul i centrum af vores Mælkevej. Opdagelserne med teleskopanlægget ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, giver os bedre mulighed for at forstå hvad det er, der sker omkring vores eget galaktiske centrum.

16. august 2022:

18. juli 2022: Et hold internationale eksperter, som ellers er kendte for at imødegå påståede opdagelser af sorte huller, har nu selv fundet et sort hul i stjernestørrelse i Den Store Magellanske Sky, som er nabogalakse til vores egen. "For første gang var vores hold samlet for at fortælle om opdagelsen af et sort hul, istedet for at afvise en opdagelse," siger lederen af undersøgelsen Tomer Shenar. Desuden fandt forskerne ud af, at den stjerne, som var oprindelsen til det sorte hul, er forsvundet uden spor af nogen kraftig eksplosion. Opdagelsen er sket efter seks års observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope (VLT).

15. juni 2022: Astronomer har afsløret fine detaljer i områder, hvor der sker stjernedannelse i tågen 30 Doradus – også kendt som Taranteltågen. Det er gjort med nye observationer fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). European Southern Observatory (ESO) offentliggør idag et billed i høj opløsning, hvor data fra ALMA er inkluderet, så man ser tågen i et helt nyt lys, med slørlette gasskyer. Vi ser, hvordan tunge stjerner kan påvirke hele dette område.

12. maj 2022: Idag fremviste astronomer ved samtidige pressekonferencer over hele Verden det første billede af det supertunge sorte hul, som befinder sig i centrum af vores egen galakse Mælkevejen. Et af stederne var European Southern Observatorys (ESOs) hovedkvarter i Tyskland. Det nye resultat viser med overvældende sandsynlighed, at objektet faktisk er et sort hul, og det giver vigtige spor til forståelsen af denne slags kæmper - som forskerne mener befinder sig i centrum af de fleste galakser. Billedet er fremkommet via et globalt forskningssamarbejde, som kaldes Event Horizon Telescope Collaboration (EHT), som er et verdensomspændende netværk af radioteleskoper - nu også omfattende Greenland Telescope i Thule.

20. april 2022: Et hold astronomer har ved hjælp af blandt andet European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) observeret en ny type stjerneeksplosion; en micronova. Disse udbrud foregår på overfladen af visse stjerner, og i et sådant forløb på nogle få timer kan stjernen forbruge en mængde stjernemateriale, som svarer til 3,5 milliarder gange hvad den store pyramide i Giza vejer!

11. april 2022: Planeten Neptuns atmosfæretemperaturer er fulgt igennem 17 år af et internationalt hold astronomer, og Neptuns globale temperaturer viser et overraskende fald, efterfulgt af en dramatisk opvarmning omkring planetens sydpol. Observationerne er gjort med ESOs Very Large Telescope.

8. marts 2022: For første gang er molekylet dimethylæter fundet i en skive, hvor der foregår planetdannelse. Det er forskere fra Leidenobservatoriet i Nederlandene, som har gjort opdagelsen med teleskopanlægget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile. Molekylet består af ni atomer, og dermed er det det største, som hidtil er fundet i en sådan skive, hvor der foregår planetdannelse omkring en stjerne. Molekylet er også en byggesten til større organiske molekyler, som kan føre til dannelsen af liv.

2. marts 2022: I 2020 meddelte et forskerhold ledet af astronomer fra European Southern Observatory (ESO), at man havde fundet de sorte hul, som befinder sig tættest ved Jorden; blot 1000 lysår borte i stjernesystemet HR 6819. Andre forskere havde deres tvivl om rigtigheden af opdagelsen - her iblandt et internationalt hold med udgangspunkt ved KU Leuven i Belgien. I en videnskabelig artikel, som offentliggøres idag, og som er et samarbejde imellem de to hold astronomer, meddeler forskerne, at der alligevel ikke er tale om et sort hul i HR 6819, men istedet en "vampyr"-dobbeltstjerne set på et meget sjældent og kortlivet tidspunkt i sin udvikling.

16. februar 2022: I centrum af galaksen M77 befinder der sig et supertungt sort hul, skjult af en sky af kosmisk støv. Den opdagelse bekræfter omkring 30 år gamle forudsigelser, og den giver astronomerne ny viden om "aktive galaksekerner", som er nogle af de klareste og mest gådefulde objekter i Universet. Opdagelsen er gjort ved hjælp af ESOs VLTI (Det europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope Interferometer).

10. februar 2022: Så er der fundet endnu en exoplanet i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne Proxima Centauri. Det er et hold astronomer, som har brugt European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) i Chile til opdagelsen. Den nye exoplanet er den tredje og letteste, som endnu er fundet ved den stjerne. Det er en af de letteste exoplaneter, som endnu er fundet - den vejer kun en fjerdedel af, hvad Jorden vejer.

4. januar 2022: Der er fyrværkeri fra Orion i anledning af jul og nytår i det her nye billede fra European Southern Observatory (ESO). Men bare rolig; det kendte stjernebillede hverken eksploderer eller brænder. Den "ild", som man kan se i dette julekort er Flammetågen i Orion, med omgivelser som de ser ud i radiobølger - og billedet lever i den grad op til tågens navn! Det er optaget med teleskopet APEX (Atacama Pathfinder Experiment), som drives af ESO, og som befinder sig på den kolde Chajnantorhøjslette i Chiles Atacamaørken.

22. december 2021: De vildfarne planeter er svært observerbare kosmiske objekter, som vejer nogenlunde det samme som planeterne i vores Solsystem, men som ikke kredser om nogen stjerne. Istedet suser de frit rundt i rummet. Indtil nu har vi ikke kendt ret mange af dem, men nu har et hold astronomer opdaget mindst 70 nye af slagsen i vores galakse. Det er sket med brug af data fra flere teleskoper tilhørende ESO og andre observatorier. Det er den største gruppe vilde planeter, som nogensinde er opdaget, og det er et vigtigt skridt imod bedre at forstå hvordan disse gådefulde mælkevejsvandrere er opstået og hvordan de ser ud.

14. december 2021: I nye billeder af området omkring det supertunge sorte hul i centrum af Mælkevejen er der fundet en aldrig-før-set-stjerne tæt ved det sorte hul. Ved at følge banerne for en række stjerner meget tæt ved centeret af Mælkevejen, har en forskergruppe foretaget den til nu mest præcise bestemmelse af, hvor meget det supertunge sorte hul vejer. Det er målinger med European Southern Observatorys Very Large Telescope Interferometer (ESOs VLTI), som har givet billeder med 20 gange større opløsning end det før har været muligt.

8. december 2021: Det er lykkedes at optage et billede af en exoplanet i kredsløb om en dobbeltstjerne, som er det varmeste og tungeste stjernesystem, hvor der til dato er fundet exoplaneter. Opdagelsen er gjort med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT), og stjernen er b Centauri, som kan ses med det blotte øje. Exoplaneten kredser 100 gange længere fra stjerneparret end Jupiters afstand fra Solen. Nogle astronomer har - indtil nu - ikke ment, at der kunne eksistere exoplaneter omkring stjerner, som er så tunge og så varme.

30. november 2021: En gruppe astronomer har fundet det tætteste par af supertunge sorte huller, som indtil nu er opdaget. De har brugt VLT til fundet - altså Det europæiske Sydobservatorium ESOs Very Large Telescope. De to sorte huller er tættere på hinanden end man nogensinde før har set det, og med tiden vil de smelte sammen til et gigantisk sort hul.

11. november 2021: Ved hjælp af ESOs VLT (European Southern Observatorys Very Large Telescope) har en gruppe astronomer fundet et lille sort hul udenfor Mælkevejen ved at studere, hvordan det påvirker bevægelsen af en stjerne i nærheden. Det er første gang, denne metode er blevet brugt til at finde et sort hul udenfor vores galakse. Metoden kan formentlig bruges til at finde endnu flere gemte sorte huller både i Mælkevejen og i de nærmeste galakser, og dermed kan vi få mere at vide om, hvordan disse gådefulde objekter dannes og udvikler sig.

4. november 2021: En ny opdagelse kaster lys på oprindelsen af grundstoffet fluor i Universet. Vi finder fluor i knogler og tænder i form af fluorid. Et forskerhold af astronomer har brugt ALMA til at finde grundstoffet i en galakse, som er så langt borte, at det har taget lyset fra den over 12 milliarder år at nå frem til os. Det er første gang at fluor er fundet i så fjern galakse, hvor der oven i købet foregår stjernedannelse.

12. oktober 2021: Ved hjælp af European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) i Chile, har astronomerne taget billeder af 42 af de største objekter i asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter. Aldrig tidligere er så mange asteroider blevet afbildet med så stor skarphed. Observationerne afslører en bred vifte af mærkelige former, lige fra kugleformede til kødbensfacon, og det hjælper astronomerne til at finde ud af, hvor asteroiderne i vores Solsystem stammer fra.

9. september 2021: Med European Southern Observatory’s Very Large Telescope (ESO’s VLT) har en gruppe astronomer optaget det skarpeste og mest detaljerede billede til dato af asteroiden Kleopatra. Ud fra observationerne har forskerne konstrueret en 3D-model, og beregnet massen for denne specielle asteroide, som ligner et kødben. Forskningsresultatet antyder med større nøjagtighed end tidligere hvordan asteroiden og de to måner, som kredser om den, er dannet.