eso0950da — Pressemeddelelse
Astronomer finder verden med tyk, ugæstfri atmosfære og et hjerte af is
16. december 2009: For anden gang har astronomer opdaget en super-Jords-exoplanet [1], hvor det har været muligt at bestemme planetens masse og radius. Det giver vigtige fingerpeg om dens struktur. Det er også den første super-Jord, hvor der er fundet en atmosfære. Exoplaneten, der kredser om en lille stjerne kun 40 lysår væk, åbner dramatiske nye perspektiver i eftersøgningen af beboelige verdener. Planeten, GJ1214b, har en masse, der er omkring seks gange større end Jordens og dens indre består sandsynligvis mest af vandis. Dens overflade ser ud til at være temmelig varm og planeten er omgivet af en tyk atmosfære, som gør den uegnet for liv, som vi kender det på Jorden.