Pressemeddelelser

7. april 2010: Den første infrarøde analyse nogensinde af atmosfæren på Neptuns måne Triton viser, at sommeren er i fuld gang på månens sydlige halvkugle. Ved at anvende ESO’s Very Large Telescope har et europæisk forskerhold opdaget kulilte og har for første gang påvist metan i Tritons tynde atmosfære vha. jordbaserede målinger. Observationerne har afsløret, at den tynde atmosfære forandrer sig med årstiden, idet den bliver tykkere, når den bliver varmere.

31. marts 2010: I dag har ESO frigivet et billede af den forholdsvis ukendte svage tåge Gum 19, der i infrarødt lys er mørk på den ene side og lys på den anden. På den ene side er varm brintgas oplyst af en blå superkæmpestjerne ved navn V391 Velorum. Nye stjerner dannes i det bånd af lysende og mørkt materiale, der indrammer V391 Velorum til venstre i billedet. Efter mange årtusinder vil disse unge stjerner sammen med V391 Velorum’s eksplosive død som en supernova, sandsynligvis ændre Gum 19’s nuværende Janus-agtige udseende.

24. marts 2010: Astronomer har længe vidst, at mange kortlægninger af det meget fjerne Univers ikke har observeret en stor del af den totale lysmængde. Nu har astronomer fundet ud af, at en stor del af de galakser, hvis lys har været 10 milliarder år om at nå os, indtil nu er blevet overset. Denne opdagelse er gjort takket være en meget dybtgående kortlægning lavet med to af de fire gigantiske 8,2 meter teleskoper, der udgør ESO’s Very Large Telescope (VLT) og et speciallavet filter. Kortlægningen har også gjort det muligt at afsløre nogle af de mest lyssvage galakser, der nogensinde er fundet på dette tidlige tidspunkt i Universets historie.

21. marts 2010: For første gang har astronomer foretaget direkte målinger af størrelsen og lysstyrken af områder i en meget fjern galakse, hvor nye stjerner bliver født. Det er sket takket være en tilfældig opdagelse gjort med APEX-teleskopet. Galaksen er så fjern, at dens lys har været så lang tid om at nå frem til os, at vi ser den som den så ud for 10 milliarder år siden. En komisk ”gravitationslinse” forstørrer galaksen og giver os et nærbillede, der ellers ville være umuligt. Dette lykketræf afslører, at galakser i det tidlige Univers har et hektisk og energisk stjernedannende liv, med stjernefabrikker, der dannes hundrede gange hurtigere end i mere nutidige galakser. Denne forskning er offentliggjort online i dag i tidsskriftet Nature.

17. marts 2010: Ved at kombinere observationer fra CoRoT-satellitten og ESO’s HARPS-instrument, har astronomer opdaget den første ”normale” exoplanet, der kan studeres i stor detalje. Planeten, der kaldes Corot-9b, passerer jævnligt ind foran en sollignende stjerne, der befinder sig 1.500 lysår fra Jorden i retning af stjernebilledet Serpens (Slangen).

16. marts 2010: Nye banebrydende termiske billeder taget med ESO’s Very Large Telescope og andre kraftige jordbaserede teleskoper viser hvirvler af varm luft og kølige områder, der aldrig før er set i Jupiters store røde plet. Billederne giver forskere mulighed for at lave de første detaljerede vejrkort for de indre dele af det gigantiske stormsystem, der sammenkæder stormens temperatur, vind, tryk og sammensætning med dens farve.

3. marts 2010: Den delikate tåge NGC 1788, der ligger i et mørkt og ofte overset hjørne af stjernebilledet Orion, ses på et nyt og fint nuanceret billede, som ESO frigiver i dag. Selv om denne spøgelsesagtige sky er temmelig isoleret fra Orions klare stjerner, har stjernernes kraftige vinde og lys haft en stærk indvirkning på tågen, har givet den sin form og gjort den til hjemsted for en masse nyfødte stjerner.

24. februar 2010: I dag har ESO frigivet et dramatisk nyt billede af NGC 346, der er det mest lysstærke stjernedannende område i vores nabogalakse, den Lille Magellanske Sky. Galaksen ligger 210.000 lysår væk i retning mod stjernebilledet Tucana (Peberfuglen). Lyset, vinden og varmen fra tunge stjerner har spredt den glødende gas i og omkring denne stjernehob, hvilket har givet den omkringliggende tåge en tjavset struktur, der ligner et spindelvæv. NGC 346 er ligesom andre smukke astronomiske scenerier et uafsluttet værk, der er i stadig forandring. Stadig flere stjerner vil blive dannet af det luftige materiale i området. Når de tænder, vil de sprede overskydende gas og støv og derved lave store udskæringer i dette strålende objekts ansigt.

17. februar 2010: Efter i årevis succesfuldt at have skjult sig, er de mest primitive stjerner uden for vores galakse, Mælkevejen, endelig blevet fundet. Nye observationer lavet med ESO’s Very Large Telescope er blevet brugt til at løse en vigtig astrofysik gåde om de ældste stjerner i vores galaktiske nabolag – der er afgørende for vores forståelse af de tidligste stjerner i Universet.

10. februar 2010: Oriontågen afslører mange af sine hemmeligheder på et dramatisk billede taget af ESO’s nye VISTA kortlægningsteleskop. Teleskopets store synsfelt viser hele tågen i al sin pragt og VISTA’s infrarøde syn gør det også muligt at kigge dybt ind i støvede områder, der normalt er skjulte. Her afsløres den udsædvanlige opførsel af meget aktive unge stjerner, der er begravet her.

3. februar 2010: ESO offentliggør i dag et storslået VLT-billede af den gigantiske stjernefødeklinik NGC 3603, hvor stjerner konstant bliver født. Indhyllet i denne maleriske tåge er en af de mest lysstærke og kompakte hobe af unge, tunge stjerner i vores galakse, Mælkevejen. Den fungerer derfor som et fremragende ”lokalt” sidestykke til meget aktive stjernedannende områder i andre galakser. Hoben er også vært for den tungeste stjerne, der indtil videre er blevet ”vejet”.

27. januar 2010: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget et sort hul af den type, der er i samme vægtklasse som stjerner. Det sorte hul ligger imidlertid i en anden galakse og er dermed meget længere væk end tidligere fund. Med en masse på over femten gange Solens, er det også det næsttungeste sorte hul af denne type, der nogensinde er fundet. Det er knyttet til en stjerne, der snart selv vil blive til et sort hul.

20. januar 2010: ESO har netop offentliggjort et fantastisk nyt billede af den enorme sky, der er kendt som Kattepote-tågen eller NGC 6334. Dette komplekse område af gas og støv, hvor utallige tunge stjerner fødes, ligger nær centrum af Mælkevejen og er voldsomt tilsløret på grund af mellemliggende støvskyer.

13. januar 2010: Ved at studere et tredobbelt planetsystem, der ligner en forstørret udgave af Solens planetfamilie, har astronomer lavet det første direkte spektrum – det ”kemiske fingeraftryk” [1] – af en planet, som kredser om en fjern stjerne [2]. Det har givet ny indsigt i planetens dannelse og sammensætning. Resultatet er en milepæl i eftersøgningen af liv andre steder i Universet.

4. januar 2010: Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) har passeret en vigtig milepæl, der er afgørende for at få de billeder af høj kvalitet, som vil blive varemærket for dette revolutionerende nye astronomi-værktøj. Astronomer og ingeniører har for første gang med held sammenkoblet tre af observatoriets antenner på det 5000 meter højde observationssted i det nordlige Chile. Ved at have tre antenner, der observerer sammen, banes vejen for billeder af det kolde Univers med hidtil uset opløsning. Med tre antenner er det nemlig muligt at korrigere fejl, der opstår, når kun to antenner anvendes.

16. december 2009: For anden gang har astronomer opdaget en super-Jords-exoplanet [1], hvor det har været muligt at bestemme planetens masse og radius. Det giver vigtige fingerpeg om dens struktur. Det er også den første super-Jord, hvor der er fundet en atmosfære. Exoplaneten, der kredser om en lille stjerne kun 40 lysår væk, åbner dramatiske nye perspektiver i eftersøgningen af beboelige verdener. Planeten, GJ1214b, har en masse, der er omkring seks gange større end Jordens og dens indre består sandsynligvis mest af vandis. Dens overflade ser ud til at være temmelig varm og planeten er omgivet af en tyk atmosfære, som gør den uegnet for liv, som vi kender det på Jorden.

11. december 2009: Et nyt teleskop – VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) – har netop begyndt sit arbejde på ESO’s Paranal-observatorium og har taget sine første billeder. VISTA er et kortlægningsteleskop, der arbejder ved infrarøde bølgelængder og er verdens største teleskop, som er dedikeret til at kortlægge himlen. Dets store spejl, brede synsfelt og meget følsomme detektorer vil give et helt nyt syn på den sydlige himmel. Spektakulære nye billeder af Flammetågen, Mælkevejens centrum og Fornax-galaksehoben viser, at det fungerer særdeles godt.

7. december 2009: En omfattende undersøgelse foretaget med ESO’s Very Large Telescope gør et gammelt mysterium i studiet af stjerner, der ligner Solen, større. Usædvanlige – og uforklarede! – årelange variationer i lysstyrken på omkring en tredjedel af alle sollignende stjerner i de sene stadier af deres liv er stadig ikke mulige at forklare. I løbet af de seneste årtier har astronomer budt ind med mange mulige forklaringer, men de nye, omhyggelige observationer modsiger dem alle, og gør kun mysteriet større.

3. december 2009: Endnu engang har ESO leveret et fantastisk billede – denne gang af den unge stjernehob Trumpler 14. De mange udsøgte detaljer i dette portræt, der på smukkeste vis afslører livet i en stor familie af stjerner, skyldes instrumentet Multi-conjugate Adaptive optics Demonstrator (MAD) på ESO’s Very Large Telescope. Aldrig før har et så stort område på himlen været afbilledet ved at bruge adaptiv optik [1], en teknik, som gør astronomer i stand til at fjerne det meste af atmosfærens udtværende virkning.

30. november 2009: Hvad kom først – de supertunge sorte huller, der med rasende fart fortærer stof, eller de enorme galakser, hvor de bor? En ny række af enestående observationer af et sort hul uden et hjem peger på et helt nyt muligt scenario: Sorte huller kan ”bygge” deres egen værtsgalakse. Dette kan være det længe søgte manglende led til at forstå, hvorfor sorte huller er tungere, når de ligger i galakser, der indeholder flere stjerner.