Pressemeddelelser

16. november 2011: Observationer foretaget med APEX-teleskopet i lys med submillimeter-bølgelængder afslører de kolde, støvede skyer i Carina-tågen, som stjerner bliver dannet af. Dette sted for voldsom stjernedannelse, som er hjemsted for nogle af de tungeste stjerner i vores galakse, er en ideel arena til at studere samspillet mellem disse unge stjerner og de molekyleskyer, som de er blevet født af.

11. november 2011: Nye observationer peger på, at asteroiden Lutetia er en rest af det oprindelige materiale, som Jorden, Venus og Merkur blev dannet af. Astronomer har kombineret data fra ESA-sonden Rosetta, fra ESO’s New Technology Telescope og fra NASA -teleskoper. De har fundet ud af, at asteroidens egenskaber minder meget om en sjælden type af meteoritter, der er fundet på Jorden og som menes at være blevet dannet i de indre dele af Solsystemet. Lutetia må, på et eller andet tidspunkt, have bevæget sig ud til sin nuværende beliggenhed i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

2. november 2011: Et internationalt hold af astronomer har brugt det kortvarige, men strålende lys fra et fjernt gammaglimt til at studere sammensætningen af meget fjerne galakser. De nye observationer, der er blevet lavet med ESO’s Very Large Telescope (VLT), har afsløret to galakser i det tidlige Univers, som overraskende nok indeholder flere tungere grundstoffer end Solen. De to galakser er muligvis i gang med at smelte sammen. Sådanne begivenheder i det tidlige Univers har været drivkraft for dannelsen af mange nye stjerner og måske den udløsende faktor for gammaglimt.

26. oktober 2011: Astronomer har for første gang lavet en nøjagtig måling af den fjerne dværgplanet Eris’ diameter ved at fange den, mens den passerede ind foran en lyssvag stjerne. Denne begivenhed blev set i slutningen af 2010 med teleskoper i Chile, herunder det belgiske TRAPPIST-teleskop på ESO’s La Silla-observatorium. Observationerne viser, at Eris er en næsten perfekt tvilling til Pluto, når det handler om størrelse. Eris ser ud til at have en meget reflekterende overflade, hvilket tyder på, at den er dækket af et jævnt, tyndt lag is, sandsynligvis en frossen atmosfære. Resultaterne vil blive offentliggjort i tidskriftet Nature den 27. oktober 2011.

19. oktober 2011: To nyligt opdagede kuglehobe er blevet føjet til de kun 158 kuglehobe, vi kender i Mælkevejen. De er blevet fundet på nye billeder fra ESO’s kortlægningsteleskop VISTA som en del af kortlægningsprojektet Via Lactea (VVV). Denne kortlægning har også afsløret den første stjernehob, der befinder sig på den anden side af Mælkevejens centrum. Lyset fra denne hob har rejst lige gennem støvet og gassen i hjertet af vores galakse for at nå frem til os.

17. oktober 2011: Lørdag den 15. oktober åbnede det Europæiske Syd Observatorium (ESO) dørene til sit hovedkvarter i Garching bei München, Bayern, Tyskland for offentligheden. I løbet af dagen fik tusindvis af besøgende mulighed for at bygge en model i størrelsesforholdet 1:1 af spejlet på det største planlagte teleskop i verden – European Extremely Large Telescope (E-ELT) – og opleve mange andre aspekter ved ESO’s arbejde.

13. oktober 2011: Ved en ceremoni i dag i Santiago, Chile underskrev Chiles udenrigsminister, Alfredo Moreno, og ESO’s generaldirektør, Tim de Zeeuw, en aftale om European Extremely Large Telescope (E-ELT). Aftalen mellem ESO og den chilenske regering omfatter donationen af et landområde til teleskopet såvel som en længerevarende koncession om at etablere et beskyttet område rundt om teleskopet samt støtte fra den chilenske regering til etableringen af E-ELT.

12. oktober 2011: Forskere har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at undersøge det tidligere Univers på flere tidspunkter, mens det blev gennemsigtigt for ultraviolet lys. Denne korte, men dramatiske fase i den kosmiske historie – kendt som reioniseringen – fandt sted for cirka 13 milliarder år siden. Ved omhyggeligt at undersøge nogle af de fjerneste galakser, der nogensinde er blevet opdaget, har holdet for første gang været i stand til at etablere en tidslinje for reioniseringen. De har også vist, at denne fase må være gået hurtigere end astronomer hidtil har antaget.

3. oktober 2011: Menneskehedens mest komplekse jordbaserede astronomiske observatorium, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er officielt åbnet for astronomer. Det første billede fra teleskopet, som stadig er under konstruktion, viser Universet på en måde, der slet ikke kan ses med teleskoper til synligt og infrarødt lys. Tusinder af forskere fra hele verden har konkurreret om at blive blandt de første til at udforske nogle af de mørkeste, koldeste, fjerneste og mest skjulte hemmeligheder i rummet med dette nye astronomiske værktøj.

28. september 2011: Astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at optage et billede af en enorm stjerne, der hører til en af de mest sjældne stjernetyper i Universet: gule hyperkæmper. Det nye billede er det bedste, der nogensinde er taget af en stjerne af denne type, og det viser for første gang en kæmpemæssig støvet dobbeltskal, der omgiver hyperkæmpen. Stjernen og dens skal ligner en æggehvide, der omkranser en æggeblommelignende midte. Det har fået astronomerne til at kalde stjernetågen for Spejlægget.

21. september 2011: Et nyt billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet viser stjernetågen Lambda Centauri, der er en sky af glødende brint og nyfødte stjerner i stjernebilledet Centaurus (på dansk Kentauren). Stjernetågen, der også er kendt som IC 2944, bliver nogle gange kaldt Den Løbende Kylling på grund af den fuglelignende form, nogle ser i de mest lysstærke områder af tågen.

12. september 2011: Astronomer har i dag annonceret en rig fangst på mere end 50 nye exoplaneter. De nye planeter er fundet med ESO’s exoplanetjæger HARPS, som er førende på verdensplan. I samlingen er der 16 superjords-planeter, hvoraf den ene kredser ved kanten af sin stjernes beboelige zone. Ved at se på egenskaberne for alle de planeter HARPS indtil videre har fundet, har astronomerne fundet ud af, at omkring 40 % af de sollignende stjerner har mindst én planet tilknyttet, der er lettere end Saturn.

7. september 2011: ESO’s New Technology Telescope (NTT) har taget et storslået billede af den åbne stjernehob NGC 2100. Denne smukke stjernehob er omkring 15 millioner år gammel og befinder sig i den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens nærtliggende satellitgalakser. Hoben er omgivet af glødende gas fra den nærtliggende Taranteltåge.

31. august 2011: Et hold af europæiske astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at opspore en stjerne i Mælkevejen, som mange troede umuligt kunne eksistere. De har opdaget, at denne stjerne næsten udelukkende består af brint og helium og kun har bemærkelsesværdigt små mængder af andre grundstoffer i sig. Den interessante sammensætning placerer stjernen i den ”forbudte zone” i en alment anerkendt teori om stjernedannelse hvilket betyder, at den aldrig burde være blevet dannet. Resultatet bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 1. september.

24. august 2011: ESO’s Very Large Telescope (VLT) har taget et storslået billede af et smukt, men besynderligt galaksepar, der kaldes Øjnene. Den største af de to, NGC 4438, var engang en spiralgalakse, men er blevet stærkt forvredet af sammenstød med andre galakser i løbet af de seneste få hundrede millioner år. Dette billede er det første fra ESO’s Cosmic Gems-program, et initiativ hvor ESO giver øremærket observationstid til formidlingsformål.

17. august 2011: Observationer med ESO’s Very Large Telescope har kastet lys over energikilden bag en sjælden, udstrakt sky af glødende gas i det tidlige Univers. Observationerne viser for første gang, at dette gigantiske ”Lyman-alfa blob” – et af de største kendte enkeltobjekter – får sin energi fra galakser indhyllet i den. Resultatet præsenteres i tidsskriftet Nature, der udkommer den 18. august.

10. august 2011: Dette nye billede fra ESO’s Very Large Telescope viser spiralgalaksen NGC 3521, der ligger omkring 35 millioner lysår væk i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Dette spektakulære objekt, der er omkring 50.000 lysår stort, har en klar og kompakt kerne omgivet af en detaljerig spiralstruktur.

3. august 2011: Med data fra det infrarøde kortlægningsteleskop VISTA på ESO’s Paranal-observatorium har et internationalt hold af astronomer opdaget 96 nye, åbne stjernehobe, der er gemt bag støv i Mælkevejen. Disse bittesmå og lyssvage objekter var usynlige i tidligere kortlægninger, men de kunne ikke undslippe de følsomme infrarøde sensorer i verdens største kortlægningsteleskop, som kan kigge gennem støvet. Det er første gang, at så mange lyssvage og små hobe er blevet fundet på én gang.

28. juli 2011: Den første europæiske antenne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) nåede nye højder, da den blev transporteret til observatoriets Array Operations Site (AOS) den 27. juli 2011. Antennen, der har en diameter på 12 meter, er nu ankommet til Chajnantor-sletten, 5000 meter over havoverfladen. Her skal den slutte sig til antenner fra de øvrige internationale ALMA-partnere, hvilket bringer det totale antenneantal på AOS op på 16.

27. juli 2011: Et enormt billede fra det nye VLT Survey Telescope (VST) og dets kamera OmegaCAM på ESO’s Paranal-observatorium viser en trio af lysstærke galakser i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Men snarere end galakserne i forgrunden er det de svagere objekter i baggrunden, der kan fange en astronoms opmærksomhed. VST’s skarpe kig på disse svage objekter viser, hvor kraftigt dette teleskop og OmegaCAM er, når det handler om kortlægning af det fjerne Univers.