Pressemeddelelser

26. marts 2015: The best observations so far of the dusty gas cloud G2 confirm that it made its closest approach to the supermassive black hole at the centre of the Milky Way in May 2014 and has survived the experience. The new result from ESO’s Very Large Telescope shows that the object appears not to have been significantly stretched and that it is very compact. It is most likely to be a young star with a massive core that is still accreting material. The black hole itself has not yet shown any increase in activity.

23. marts 2015: Den nye stjerne, som astronomer i Europa så på himlen i 1670 var ikke en nova, men et meget sjældnere voldsomt sammenstød imellem to stjerner. Det afslører nye observationer med APEX og andre moderne teleskoper. Den nye stjerne var klar nok til at kunne ses med de blotte øje da den blussede op i 1670, men de rester, som den efterlod var meget svage. Kun ved meget omhyggelige analyser med submillimeterteleskoper er det nu lykkedes at opklare, hvad der virkelig blev set for mere end 340 år siden. I tidsskriftet Nature fra 23. marts 2015 bliver svaret offentliggjort.

11. marts 2015: Dette dramatiske område i det sydlige stjernebillede Alteret (Ara) er en skatkiste af himmelobjekter. Der er stjernehobe, emmissionståger og aktive områder med stjernedannelse, og det er blot nogen af de rigdomme, som man finder i dette område; omkring 4.000 lysår fra Jorden. Det smukke nye billede her er mere detaljeret, end det før er set, og det er taget med VLT Survey teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile.

5. marts 2015: A primitive ocean on Mars held more water than Earth’s Arctic Ocean, and covered a greater portion of the planet’s surface than the Atlantic Ocean does on Earth, according to new results published today. An international team of scientists used ESO’s Very Large Telescope, along with instruments at the W. M. Keck Observatory and the NASA Infrared Telescope Facility, to monitor the atmosphere of the planet and map out the properties of the water in different parts of Mars’s atmosphere over a six-year period. These new maps are the first of their kind. The results appear online in the journal Science today.

2. marts 2015: En af de fjerneste galakser, som nogensinde er observeret er også grundigt fyldt med støv. Det er ikke set før så tidligt i Universets historie. Åbenbart udvikler nogen galakser sig langt hurtigere efter Big Bang end astronomerne hidtil har troet. Det er observationer med ESOs ALMA-teleskop, som har indfanget den svage glød af koldt støv i galaksen med det mundrette navn A1689-zD1, og Very Large Telescope (VLT) er så brugt til at måle afstanden til galaksen.

26. februar 2015: Med MUSE instrumentet ser astronomerne endnu længere væk end med Hubble Rumteleskopet. Der er opdaget fjerne objekter, som ikke tidligere har kunnet ses, og de nye observationer giver både afstande, bevægelsesretninger og andre værdiger for mange flere galakser end vi har haft tidligere. Det giver tilsammen et 3D kig ud i Universet. De nye målinger er dog kun foretaget indenfor et meget lille felt på himlen. Det er det samme felt, som tidligere er fotograferet med Hubble-teleskopet. Feltet kaldes Hubble Deep Field South.
MUSE-instrumentet er monteret på ESOs Very Large Telescope, og de nye observationer er opnået med "kun" 27 timer ved teleskopet.

18. februar 2015: Omkring den usædvanlige dobbeltstjerner V471 Tauri skulle der være en brun dværgstjerne. Den er der bare ikke. Det har vist sig ved observationer gjort med ESOs Very Large Telescope påmonteret det nye instrument SPHERE. Med SPHERE har astronomerne opnået det hidtil bedste kig på det mærkelige objekt og de nærmeste omgivelser omkring det. Det er overraskende at der mangler en en brun dværg, som man ellers var ret så sikker på skulle være der. Det betyder, at den sædvanlige forklaring på V471 og objektets usædvanlige opførsel simpelthen er forkert. Den første videnskabelige artikel baseret på observationer med SPHERE beskriver det uventede resultat.

9. februar 2015: Inde i hjertet af den planetariske tåge Henize 2-428 går to meget tunge stjerner deres skæbne i møde. Det har astronomer opdaget ved at bruge dels ESOs faciliteter og dels teleskoper på de Canariske Øer. De to stjerner kredser tæt omkring hinanden, og nærmer sig langsomt. Når de smelter sammen - om cirka 700 millioner år - vil det forårsage en voldsom supernovaeksplosion. Det fortæller astronomerne i det nummer af tidsskriftet Nature, som udkommer 9. februar 2015.

4. februar 2015: Den berømte Trifidtåge kan se i et nyt og uvant skær på dette nye billede, som er taget i infrarødt lys med ESOs VISTA teleskop. Når man observerer i infrarødt lys, ser man lige igennem de støvfyldte centralområder i Mælkevejen. På den måde kan astronomerne finde mange ellers skjulte objekter. Bare i dette lille udsnit af VISTA oversigten er der dukket to nye, hidtil ukendte og meget fjerne cepheidevariable stjerner op. De ligger næsten direkte bag Trifidtågen, men langt på den anden side af både den og af Mælkevejens kerneområde.

28. januar 2015: Kometglobulen CG4 er på spring til at tage en ordentlig mundfuld stjerner i dette nye billede fra ESOs Very Large Telescope. Tågen ser stor og klartlysende ud på dette billede, men i virkeligheden er det en meget svag tåge, så den er svær at finde for amatørastronomer. Hvad CG4 lige er for noget, er noget uklart - men det er nok ikke et rummonster trods alt.

14. januar 2015: Så er der hul igennem for det nye teleskopanlæg “Next-Generation Transit Survey” – NGTS på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile. Med teleskoperne vil vi lede efter exoplanettransitter, dvs. Planeter, som passerer ind foran deres moderstjerne, så stjernens lys dæmpes en lille smule. Ændringen i lysstyrken kan måles af superfølsomme instrumenter. Med disse teleskoper vil forskerne koncentrere sig om at opdage planeter på størrelse med Neptun og mindre; ned til diametre som ligger imellem to og otte gange Jordens diameter.

7. januar 2015: Det ser ud som om der mangler nogen stjerner på dette nye billede fra ESO, men det sorte område i dette smukke stjernefelt er i virkeligheden ikke et hul, men et område i verdensrummet, som er fyldt til randen med støv og gasarter. Den mørke sky kaldes LDN 483 - det står for Lynds Dark Nebula nummer 483. Skyer som denne er fødeklinikker for fremtidige stjerner. Billedet er optaget med The Wide Field Imager, et instrument monteret på MPG/ESO 2.2-meterteleskopet på ESOs La Silla Observatorium in Chile.

17. december 2014: Her er en ung, åben stjernehob med både et drys klare blå stjerner og enkelte røde kæmpestjerner for kontrastens skyld. Det drejer sig om hoben Messier 47, og billedet er taget med Wide Field Imager-instrumentet på ESOs MPG/ESO 2,2m teleskop på La Silla Observatoriet i Chile.

4. december 2014: ESOs Council, som er organisationenes øverste myndighed [1] har givet grønt lys for bygningen af det nye store europæiske teleskop E-ELT (European Extremely Large Telescope). Det skete ved et møde for nyligt, og godkendelsen omfatter to faser i byggeriet. Til første fase kan der bruges omkring een milliard euro til dækning af byggeomkostningerne til et fuldt fungerende teleskop med tilhørende sæt af nyskabende instrumenter. Teleskopets ibrugtagning; "first light" er sat til om ti år.

26. november 2014: Her er den klare stjernehob NGC 3532 i flotte farver. Nogen stjerner stråler i varmt blåligt lys, og mange af de tungere er blevet til røde kæmper med et rigt orange skær. Det er La Silla-teleskopet MPG/ESO 2,2m, som har fanget den spraglede flok.

19. november 2014: Selv over afstande på milliarder af lysår er der sammenhæng imellem hvordan kvasarerne vender i de største strukturer i Universet. Det viser nye resultater fra ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Det viser sig, at omdrejningsakserne er parallelle for de supertunge sorte huller, som findes i et udvalg af kvasarer, selvom kvasarerne befinder sig i milliarder af lysårs afstand fra hinanden. Det er et europæisk forskerhold, som har gjort denne opdagelse, og opdagelsen bliver endnu mere markant fordi disse rotationsakser også er rettet ind efter retningen af de enorme kosmiske strenge, som kvasarerne befinder sig i.

10. november 2014: Gassen bliver flået ud fra galaksen ESO 137-001 i takt med at den pløjer sig ind i en kæmpe galaksehob. Det giver forklaringen på en gammel gåde: Hvorfor dannes der ikke længere nye stjerner i galaksehobe? Det er nye målinger med et nyt instrument, MUSE på ESOs Very Large Telescope, som har givet det indtil nu bedste kig på denne kosmiske kollission.

6. november 2014: Det har aldrig før været muligt at se så fine detaljer i en skive hvor der sker planetdannelse. Men det kan vi nu, med ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som har observeret forholdene omkring den unge stjerne HL Tauri i stjernebilledet Tyren. ALMA er nu næsten færdigopstillet, og det betyder, at vi får mere og mere skarpe og fine detaljer at se i submillimeter bølgelængdeområdet. I det aktuelle tilfælde her, kan vi komme meget længere hen imod at forstå hvordan skiver omkring unge stjerner dannes, og dermed også forstå hvordan planeter dannes.

3. november 2014: Omkring ni nære stjerner er det lykkedes astronomerne at opdage exozodiakallys der, hvor vi forventer at der er gode forhold for liv. Det er interferometeret, som opstår, når VLT teleskoperne kobles sammen, som har gjort det muligt at studere dette lysfænomen.
De samme observationer viser at uventet mange tunge stjerner har ledsagere.

29. oktober 2014: Et ungt dobbelstjernepar er måske i færd med at danne planeter. Ihvertfald har en gruppe forskere opdaget en lang stribe af gas, som strækker sig ude fra en ydre stofskive og ind i nærområdet ved selve stjernerne. Forskergruppen har brugt ESOs ALMA-teleskop til opdagelsen af dette aldrig før sete fænomen. Det ser ud til, at der tæt omkring de to stjerner findes en lille skive af materiale, hvoraf der kan danne planeter, og sådan en ville være forsvundet for længe siden, hvis den ikke til stadighed blev fodret med materiale længere ude fra i systemet. Opdagelsen får stor betydning for den fremtidige jagt på exoplaneter, og den bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 30. oktober 2014.