Pressemeddelelser

15. juni 2016: Træsprit, eller methanol er det første og indtil nu eneste organiske molekyle, som er fundet i en kold skive omkring en stjerne, hvor der er planeter under dannelse. Opdagelsen hjælper astronomerne med at forstå de kemiske processer, som foregår under dannelsen af planetsystemer, og dermed i den sidste ende til at forstå hvordan livets bestanddele er opstået. Det er teleskopanlægget Atacama Large Millimeter/Submillimeter Array (ALMA), som har opdaget methanol omkring stjernen TW Hydrae.

8. juni 2016: Aldrig før har astronomerne set så voldsomt et 'uvejr' i rummet: En enorm klump af intergalaktiske gasskyer regner ned over det supertunge sorte hul i midten af en kæmpegalakse en milliard lysår fra Jorden. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og den bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 9. juni 2016.
For første gang har vi nu direkte bevis for, at tætte kolde gasskyer kan danne sig i den varme intergalaktiske gas, og dumpe ned i hjertet af en galakse. Her viser de nye ALMA observationer, at galaksens centrale supertunge sorte hul fodres med de indfaldende gasser. Det giver også ny viden om, hvordan de supertunge sorte huller vokser, ved den proces, som på engelsk kaldes 'accretion'.

25. maj 2016: Ved en ceremoni i Garching i Tyskland den 25. maj 2016 underskrev ESO kontrakten med ACe-konsortiet, som består af Astaldi, Cimolai og underleverandøren EIE Group om bygning af kuppel og teleskopsturktur til European Extremely Large Telescope (E-ELT). Det er den største kontrakt, som ESO nogensinde har tegnet, og det er også den største kontrakt nogensinde indenfor den jordbaserede astronomi. Ved denne lejlighed blev konstruktionsdesignet for E-ELT offentliggjort, og nu kan bygningen af kuplen og teleskopstrukturen påbegyndes.

18. maj 2016: Flammende unge blå stjerner stråler så stærkt, at gasarterne omkring dem lyser op i de mest fantastiske farver. Det sker mange steder på himlen. Her er det emissiontågen, som har fået navnet LHA 120-N55. I disse tåger dannes der hele tiden nye stjerner, og astronomerne studerer de smukke billeder for at lære om stjernedannelsesprocesserne. Billedet her er fra ESOs Very Large Telescope (VLT).

2. maj 2016: Der er opdaget tre planeter i kredsløb om en ultrakold dværgstjerner blot 40 lysår fra Jorden. Planeterne har nogenlunde samme størrelse og temperaturer som Venus og Jorden, indtil nu er det de bedste kandidater til steder, hvor vi kan søge efter liv udenfor Solsystemet. Der er ikke før opdaget planeter ved en så lille og svagtlysende stjerne. Det er TRAPPIST teleskopet på ESOs La Silla Observatorium i Chile, som astronomerne har brugt ved opdagelsen. Forskningsresultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 2. maj 2016.

29. april 2016: En klump af materiale fra den gang, da Jorden blev dannet, er fundet. Det er en klump, som ligner sammensætningen af planeterne i det indre solsystem, men den har været til langtidsopbevaring i dybfrost i Oortskyen langt fra Solen i milliarder af år. Det er observationer med ESOs Very Large Telescope og med Canada France Hawai`i teleskopet, som har opdaget og undersøgt den usædvanlige komet C/2014 S3 (PANSTARRS). Kometen kan give os vigtigt nyt om, hvordan Solsystemet blev dannet.

27. april 2016: 26. april 2016 var der 'first light' på ESOs Paranalobservatorium i Chile for fire kraftige lasere, som er en vigtig del af det adaptive optiksystem på ESOs Very Large Telescope. Deltagerne så moderne laserteknologi demonstreret op mod den flotte himmel på Paranal. Laserne bruges til at skabe guidestjerner, og det nye anlæg er det første, hvor ESO bruges mere end een laser, og de kraftigste lasere, som indtil nu er taget i brug i astronomien.

13. april 2016: I stjernebilledet Den kemiske Ovn, Fornax er der en fantastisk galaksehob. I hoben findes galakser af alle mulige størrelser og faconer, og i nogen af dem gemmer der sig en hemmelighed.
Dette nye billede er optaget med ESOs VLT Survey Telescope på Paranalobservatoriet i Chile

31. marts 2016: Omkring den nære sollignende stjerne TW Hydrae er der planeter under dannelse lige for tiden. På et nyt, detaljeret billede fra ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) ser man skiven med planetmateriale omkring stjernen, og der er et gab lige netop i samme afstand, som Jorden er fra Solen. Det betyder, at en yngre søster til Jorden, men muligvis noget større, måske er ved at dannes her.

23. marts 2016: En lille galakse med det besværlige navn Wolf-Lundmark-Melotte, eller, blandt venner, WLM hænger her i ensom majestæt langt fra Mælkevejen. Den hører til samme gruppe af galakser som vores egen Mælkevej, det, som vi kalder Den Lokale Gruppe, men den er helt alene ude i udkanten af gruppen. WLM er så lille og så langt borte fra de andre, at den aldrig har påvirket nogen af de andre dusinvis af større og mindre galakser i gruppen - og måske heller ikke andre galakser i hele Universets historie.
Billedet er optaget med ESOs OmegaCAM på VLT Survey Teleskopet.

16. marts 2016: Dværgplaneten Ceres har lyse pletter. Vi forventer ikke, at der sker særligt meget nyt på en dværgplanet, men disse her pletter ændrer sig. Dels bliver de klarere i løbet af dagen på Ceres, og dels er der andre, uforklarede ændringer. Det kunne se ud til, at stoffet i pletterne kan fordampe på grund af det varme sollys. Det er spektrografen HARPS på ESOs La Silla observatorium i Chile, som har hjulpet astronomerne med denne uventede opdagelse. Det har ikke været nemt, for Ceres er selv i de bedste teleskoper blot en lille lysplet, set fra Jorden.

9. marts 2016: En gammel stjerne er afsløret med en ring af støv omkring sig, og nu kan vi for første gang sammenligne med de støvskiver, som omgiver de helt unge, nydannede stjerner - og der er overraskende store ligheder. Det kunne endda se ud til, at der i sådan en nydannet skive omkring en gammel stjerne kan ske en ny generation af planetdannelse.
Det er med VLTI (Very Large Telescope Interferometer) på ESOs Paranalobservatorium i Chile, at det er lykkedes at optage det hidtil skarpeste billede af en støvskive omkring en gammel stjerne.

2. marts 2016: Hvordan dannes de, disse supertunge, unge stjerner, som er tændte som stjerner for ganske nyligt; begravede dybt inde i de tykke støvtåger her på billedet? De dybrøde gaståger får deres lys fra skjulte stjerner. På den kosmiske scene lever disse sviende varme nytilkomne stjerner kun ganske kort, og hvor de stammer fra er stadig en kilde til forundring. Billedet her, af den enorme tåge RCW 106, er optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST) på Paranalobservatoriet i Chile.

24. februar 2016: Alt hvad der kan ses af Mælkevejen fra den sydlige halvkugle af Jorden i submillimeter bølgelængder er med på et fantastisk nyt billede, som netop er blevet offentliggjort for at markere afslutningen af projektet APEX Telescope Large Area Survey of the Galaxy (ATLASGAL). APEX-teleskopet i Chile har kortlagt Mælkevejen i finere detaljer end det tidligere er gjort selv fra rummet i området imellem infrarødt lys og radiobølger. Med 12-meter APEX-teleskopet kan astronomerne studere det kolde univers - gas og støv med temperaturer kun en smule over det absolutte nulpunkt.

10. februar 2016: En nydannet stjerne oplyser de kosmiske skyer omkring sig i dette nye billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile. Det er støvpartikler i den enorme sky omkring stjernen HD 97300, som spreder lyset fra stjernen, ligesom en billygte, som skinner igennem tåge. Den effekt danner reflektionstågen IC 2631. Selvom det er HD97300, som er i rampelyset lige nu, er det lige netop det omgivende støv, som vil bevirke, at denne stjernes korte berømmelse fuser ud, for i støvet dannes der nye stjerner, som i fremtiden vil overstråle den, vi ser nu.

3. februar 2016: Klumperne i udkanten af den skive, hvor der dannes planeter omkring en ung stjerne er meget koldere end ventet; -266°C. Klumperne er støvkorn, og skiven har på grund af sin form fået øgenavnet Den flyvende Tallerken. Det er nye observationer med teleskoperne ALMA og IRAM, som med en ny teknik har givet astronomerne denne kolde opdagelse, som måske betyder, at teorierne for skivedannelse skal revideres.

27. januar 2016: Mange galakser er stopfyldte med støv, mens andre har enkelte mørke striber af uigennemsigtig kosmisk sod, som hvirvler rundt imellem gasarter og stjerner. Motivet for dette nye billede, som er optaget med OmegaCAM kameraet på ESOs VLT Survey Telescope i Chile, er dog noget ud over det sædvanlige - det er en lille galakse med navnet IC 1613, som har haft rengøringsvanvid! Der er meget lidt kosmisk støv i IC 1613, og det betyder, at astronomerne kan kigge dybt ind i den. Og det er ikke kun et spørgsmål om at holde sig pæn og ordentlig; mængden af støv i en galakse er vigtig for at øge vores forståelse af hele Universet omkring os.

15. januar 2016: Den mest lysstærke galakse, vi kender i Universet - kvasaren med det mundrette navn W2246-0526 - er så voldsom, at den er i færd med at sprede hele sin forsyning af stjernedannende gasarter væk fra sig. Eller - det var den, den gang Universet havde mindre end 10% af sin nuværende alder. Det er det tidspunkt, hvor vi ser den, og her er de nyeste observationer af den fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).

13. januar 2016: Jagten på de sorte huller er hovedopgaven for det nyinstallerede instrument GRAVITY ved ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Ved den første observationsrunde lykkedes det for GRAVITY at kombinere stjernelyset fra alle fire hjælpeteleskoper (AT). Forskerholdet bag er ovenud lykkelige. Holdet består af europæiske astronomer og ingeniører, under ledelse af Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics i Garching. Allerede under de første afprøvninger har det nye instrument markeret sig med en række førstegangssuccesser. Det er det kraftigste instrument, som indtil nu er installeret ved VLTs interferometerdel VLTI.

16. december 2015: Det er nu tydeligere end nogensinde før, at der findes nydannede planeter i de skiver af støv og gasarter, som findes omkring fire unge stjerner. Planeterne er adskillige gange tungere end Jupiter, og det er observationer med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som har ledt astronomerne på vej. Gasarterne omkring stjernerne fortæller yderligere om planeternes natur.