Pressemeddelelse

Det mest detaljerige billede af Mælkevejen i infrarødt lys er optaget med ESOs teleskoper

26. september 2024

En gruppe astronomer har offentliggjort et enormt kort over Mælkevejen i infrarødt lys. Det indeholder mere end 1,5 milliarder objekter, og det er det mest detaljerede mælkevejskort, som nogensinde er fremstillet. Med Det europæiske Sydobservatoriums (ESOs) VISTAteleskop har forskerne holdt øje med de centrale dele af vores galakse i mere end 13 år. Med 500 terabyte data er dette det største observationsprojekt, som er udført med et af ESOs teleskoper.

"Vi har gjort så mange opdagelser, at det har ændret vores syn på vores galakse for evigt," siger Dante Minniti, som er astronom ved Universidad Andrés Bello i Chile, og som har ledet projektet.

Det rekordstore kort består af 200 000 billeder, optaget med ESOs VISTA ― the Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy. Teleskopet, som befinder sig på ESOs  Paranal Observatorium i Chile har som hovedopgave at kortlægge store områder af himlen. Forskerholdet har brugt VISTAs infrarøde kamera VIRCAM, som kan se igennem den gas og støvet, som er udbredt i hele vores galakse. Derfor kan det opfange stråling fra de mest skjulte steder i Mælkevejen, og kigge ind ad interesante vinduer i vore omgivelser i galaksen.

Dette enorme datasæt [1] dækker et himmelområde, som svarer til 8600 fuldmåner, og det indeholder omkring 10 gange flere objekter end et tidligere kort, som det samme forskerhold har udsendt tilbage i 2012. Det indeholder nyfødte stjerner, som ofte er indhyllede i et støvlag, og kugleformede stjernehobe - altså grupper af tætliggende stjerner, som indeholder millioner af de ældste stjerner i Mælkevejen. VISTA observerer i infrarødt lys, og det betyder, at teleskopet også kan finde meget kolde objekter, som lyser i disse bølglængder, såsom brune dværge ('fejlslagne' stjerner, som ikke har kunnet starte kernefusionen eller fritflyvende planeter, som ikke kredser om en stjerne.

Observationerne begyndte i 2010, og sluttede i første halvdel af 2023. De har omfattet i alt 420 nætter. Ved at observere hvert område af himlen mange gange, har forskerne ikke kun kunnet bestemme hvor disse objekter befinder sig, men de har også kunnet spore, hvordan de bevæger sig, og om deres lysstyrke ændrer sig. De har kortlagt stjerner, hvis lysstyrke varierer periodisk, og den slags stjerner kan bruges som målestokke for kosmiske afstande[2]. På den måde har vi nu fået et præcist 3D overblik over Mælkevejens indre dele, som hidtil har været skjult af støvtåger. Forskerne har også fulgt stjerner med høje hastigheder – altså stjerner, som bevæger sig hurtigt fordi de er blevet slynget ud fra de centrale dele af Mælkevejen efter at være kommet tæt på det supertunge sorte hul, som lurer derinde.

Det nye kort indeholder data, som er indhøstet som en del af oversigtsprojektet the VISTA Variables in the Vía Láctea (VVV) survey [3] og det ledsagende projekt VVV eXtended (VVVX) survey. "Projektet har været enormt, og det har kun været muligt fordi vi har hjulpet hinanden i et godt holdarbejde," siger Roberto Saito, som er astronom ved Universidade Federal de Santa Catarina i Brasilien, og som er hovedforfatter til den artikel, som offentliggøres idag i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics for at fejre projektets afslutning.

Oversigtsprojekterne VVV og VVVX har allerede resulteret i mere end 300 videnskabelige artikler. Nu, hvor projekterne er afsluttede, vil den videnskabelige gennemgang af de indhøstede data fortsætte i de kommende årtier. I mellemtiden forbereder ESOs Paranalobservatorium sig på fremtiden: VISTA bliver opdateret med det nye instrument 4MOST, og ESOs Very Large Telescope (VLT) får det nye instrument MOONS. Tilsammen vil de to instrumenter kunne levere spektrer af millioner af de objekter, som er fundet i denne omgang, og der forventes utallige nye opdagelser.

Noter

[1] Datasættet er for stort til at kunne udsendes som et enkelt billede, men de bearbejdede data og objektkataloget kan findes på ESOs ESO Science Portal.

[2]En måde at måle afstanden til en stjerne er ved at sammenligne hvor klar den ser ud til at være set her fra Jorden med, hvor klar den i virkeligheden er, men den sidste værdi er ofte ukendt. Visse typer af stjerner ændres deres lysstyrke periodisk, og der er en meget tæt sammenhæng imellem hvor hurtigt de gør dette, og så hvor lysstærke de er i virkeligheden. Ved at måle disse ændringer kan astronomerne beregne stjernernes virkelige lysstyrke, og dermed deres afstand fra os.

[3] Vía Láctea er Mælkevejens latinske navn.

Mere information

Forskningsresultaterne her er offentliggjort i en artikel med titlen “The VISTA Variables in the Vía Láctea eXtended (VVVX) ESO public survey: Completion of the observations and legacy” i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics (https://doi.org/10.1051/0004-6361/202450584). Data DOI: VVV, VVVX.

Forskerholdet består af R. K. Saito (Departamento de Física, Universidade Federal de Santa Catarina, Florianópolis, Brazil [UFSC]), M. Hempel (Instituto de Astrofísica, Dep. de Ciencias Físicas, Facultad de Ciencias Exactas, Universidad Andres Bello, Providencia, Chile [ASTROUNAB] and Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Germany), J. Alonso-García (Centro de Astronomía, Universidad de Antofagasta, Antofagasta, Chile [CITEVA] and Millennium Institute of Astrophysics, Providencia, Chile [MAS]), P. W. Lucas (Centre for Astrophysics Research, University of Hertfordshire, Hatfield, United Kingdom [CAR]), D. Minniti (ASTROUNAB; Vatican Observatory, Vatican City, Vatican City State [VO] and UFSC), S. Alonso (Departamento de Geofísica y Astronomía, CONICET, Facultad de Ciencias Exactas, Físicas y Naturales, Universidad Nacional de San Juan, Rivadavia, Argentina [UNSJ-CONICET]), L. Baravalle (Instituto de Astronomía Teórica y Experimental, Córdoba, Argentina [IATE-CONICET]; Observatorio Astronómico de Córdoba, Universidad Nacional de Córdoba, Argentina [OAC]), J. Borissova (Instituto de Física y Astronomía, Universidad de Valparaíso, Valparaíso, Chile [IFA-UV] and MAS), C. Caceres (ASTROUNAB), A. N. Chené (Gemini Observatory, Northern Operations Center, Hilo, USA), N. J. G. Cross (Wide-Field Astronomy Unit, Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Royal Observatory, Edinburgh, United Kingdom), F. Duplancic (UNSJ-CONICET), E. R. Garro (European Southern Observatory, Vitacura, Chile [ESO Chile]), M. Gómez (ASTROUNAB), V. D. Ivanov (European Southern Observatory, Garching bei München [ESO Germany]), R. Kurtev (IFA-UV and MAS), A. Luna (INAF – Osservatorio Astronomico di Capodimonte, Napoli, Italy [INAF- OACN]), D. Majaess (Mount Saint Vincent University, Halifax, Canada), M. G. Navarro (INAF – Osservatorio Astronomico di Roma, Italy [INAF-OAR]), J. B. Pullen (ASTROUNAB), M. Rejkuba (ESO Germany), J. L. Sanders (Department of Physics and Astronomy, University College London, London, United Kingdom), L. C. Smith (Institute of Astronomy, University of Cambridge, Cambridge, United Kingdom), P. H. C. Albino (UFSC), M. V. Alonso (IATE-CONICET and OAC), E. B. Amôres (Departamento de Física, Universidade Estadual de Feira de Santana, Feira de Santana, Brazil), E. B. R. Angeloni (Gemini Observatory/NSF’s NOIRLab, La Serena, Chile [NOIRLab]), J. I. Arias (Departamento de Astronomía, Universidad de La Serena, La Serena, Chile [ULS]), M. Arnaboldi (ESO Germany), B. Barbuy (Universidade de São Paulo, São Paulo, Brazil), A. Bayo (ESO Germany), J. C. Beamin (ASTROUNAB and Fundación Chilena de Astronomía, Santiago, Chile), L. R. Bedin (Istituto Nazionale di Astrofisica, Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italy [INAF-OAPd]), A. Bellini (Space Telescope Science Institute, Baltimore, USA [STScI]), R. A. Benjamin (Department of Physics, University of Wisconsin-Whitewater, Whitewater, USA), E. Bica (Departamento de Astronomia, Instituto de Física, Porto Alegre, Brazil [IF – UFRGS]), C. J. Bonatto (IF – UFRGS), E. Botan (Instituto de Ciências Naturais, Humanas e Sociais, Universidade Federal de Mato Grosso, Sinop, Brazil), V. F. Braga (INAF-OAR), D. A. Brown (Vatican Observatory, Tucson, USA), J. B. Cabral (IATE-CONICET and Gerencia De Vinculación Tecnológica, Comisión Nacional de Actividades Espaciales, Córdoba, Argentina), D. Camargo (Colégio Militar de Porto Alegre, Ministério da Defesa, Exército Brasileiro, Brazil), A. Caratti o Garatti (INAF- OACN), J. A. Carballo-Bello (Instituto de Alta Investigación, Universidad de Tarapacá, Arica, Chile [IAI-UTA]), M.Catelan (Instituto de Astrofísica, Pontificia Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile [Instituto de Astrofísica UC]; MAS and Centro de Astro-Ingeniería, Pontificia Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile [AIUC]), C. Chavero (OAC and Consejo Nacional de Investigaciones Científica y Técnicas, Ciudad Autónoma de buenos Aires, Argentina [CONICET]), M. A. Chijani (ASTROUNAB), J. J. Clariá (OAC and CONICET), G. V. Coldwell (UNSJ-CONICET), C. Contreras Peña (Department of Physics and Astronomy, Seoul National University, Seoul, Republic of Korea and Research Institute of Basic Sciences, Seoul National University, Seoul, Republic of Korea), C. R. Contreras Ramos (Instituto de Astrofísica UC and MAS), J. M. Corral-Santana (ESO Chile), C. C. Cortés (Departamento de Tecnologías Industriales, Faculty of Engineering, Universidad de Talca, Curicó, Chile), M. Cortés-Contreras (Departamento de Física de la Tierra y Astrofísica & Instituto de Física de Partículas y del Cosmos de la UCM, Facultad de Ciencias Físicas, Universidad Complutense de Madrid, Madrid, Spain), P. Cruz (Centro de Astrobiología, CSIC-INTA, Madrid, Spain [CAB]), I. V. Daza-Perilla (CONICET; IATE-CONICET and Facultad de Matemática, Astronomía, Física y Computación, Universidad Nacional de Córdoba, Córdoba, Argentina), V. P. Debattista (University of Central Lancashire, Preston, United Kingdom), B. Dias (ASTROUNAB), L. Donoso (Instituto de Ciencias Astronómicas, de la Tierra y del Espacio, San Juan, Argentina), R. D’Souza (VO), J. P. Emerson (Astronomy Unit, School of Physical and Chemical Sciences, Queen Mary University of London, London, United Kingdom), S. Federle (ESO Chile and ASTROUNAB), V. Fermiano (UFSC), J. Fernandez (UNSJ-CONICET), J. G. Fernández-Trincado (Instituto de Astronomía, Universidad Católica del Norte, Antofagasta, Chile [IA-UCN]), T. Ferreira (Department of Astronomy, Yale University, New Haven, USA), C. E. Ferreira Lopes (Instituto de Astronomía y Ciencias Planetarias, Universidad de Atacama, Copiapó, Chile [INCT] and MAS), V. Firpo (NOIRLab), C. Flores-Quintana (ASTROUNAB and MAS), L. Fraga (Laboratorio Nacional de Astrofísica, Itajubá, Brazil), D.Froebrich (Centre for Astrophysics and Planetary Science, School of Physics and Astronomy, University of Kent, Canterbury, United Kingdom), D. Galdeano (UNSJ-CONICET), I. Gavignaud (ASTROUNAB), D. Geisler (Departamento de Astronomía, Universidad de Concepción, Chile [UdeC]; Instituto Multidisciplinario de Investigación y Postgrado, Universidad de La Serena, Chile [IMIP-ULS] and ULS), O. E.Gerhard (Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Germany [MPE]), W. Gieren (UdeC), O. A. Gonzalez (UK Astronomy Technology Centre, Royal Observatory Edinburgh, Edinburgh, United Kingdom), L. V. Gramajo (OAC and CONICET), F. Gran (Université Côte d’Azur, Observatoire de la Côte d’Azur, CNRS, Laboratoire Lagrange, Nice, France [Lagrange]), P. M. Granitto (Centro Internacional Franco Argentino de Ciencias de la Información y de Sistemas, Rosario, Argentina), M. Griggio (INAF-OAPd; Dipartimento di Fisica, Università di Ferrara, Ferrara, Italy and STScI), Z. Guo (IFA-UV and MAS), S. Gurovich (IATE-CONICET and Western Sydney University, Kingswood, Australia), M. Hilker (ESO Germany), H. R. A. Jones (CAR), R. Kammers (UFSC), M. A. Kuhn (CAR), M. S. N. Kumar (Centro de Astrofísica da Universidade do Porto, Porto, Portugal), R. Kundu (Miranda House, University of Delhi, India and Inter University centre for Astronomy and Astrophysics, Pune, India), M. Lares (IATE-CONICET), M. Libralato (INAF-OAPd), E. Lima (Universidade Federal do Pampa, Uruguaiana, Brazil), T. J. Maccarone (Department of Physics & Astronomy, Texas Tech University, Lubbock, USA), P. Marchant Cortés (ULS), E. L. Martin (Instituto de Astrofisica de Canarias and Departamento de Astrofísica, Universidad de La Laguna, San Cristóbal de la Laguna, Spain), N. Masetti (Istituto Nazionale di Astrofisica, Osservatorio di Astrofisica e Scienza dello Spazio di Bologna, Bologna, Italy and ASTROUNAB), N. Matsunaga (Department of Astronomy, Graduate School of Science, The University of Tokyo, Japan), F. Mauro (IA-UCN), I. McDonald (Jodrell Bank Centre for Astrophysics, The University of Manchester, UK [JBCA]), A. Mejías (Departamento de Astronomía, Universidad de Chile, Las Condes, Chile), V. Mesa (IMIP-ULS; Association of Universities for Research in Astronomy, Chile, Grupo de Astrofísica Extragaláctica-IANIGLA; CONICET, and Universidad Nacional de Cuyo, Mendoza, Argentina), F. P. Milla-Castro (ULS), J. H. Minniti (Department of Physics and Astronomy, Johns Hopkins University, Baltimore, USA), C. Moni Bidin (IA-UCN), K. Montenegro (Clínica Universidad de los Andes, Santiago, Chile), C. Morris (CAR), V. Motta (OAC), F. Navarete (SOAR Telescope/NSF’s NOIRLab, La Serena, Chile), C. Navarro Molina (Centro de Docencia Superior en Ciencias Básicas, Universidad Austral de Chile, Puerto Montt, Chile), F. Nikzat (Instituto de Astrofísica UC and MAS), J. L. NiloCastellón (IMIP-ULS and ULS), C. Obasi (IA-UCN and Centre for Basic Space Science, University of Nigeria, Nsukka, Nigeria), M. Ortigoza-Urdaneta (Departamento de Matemática, Universidad de Atacama, Copiapó, Chile), T. Palma (OAC), C. Parisi (OAC and IATE-CONICET), K. Pena Ramírez (NSF NOIRLab/Vera C. Rubin Observatory, La Serena, Chile), L. Pereyra (IATE-CONICET), N. Perez (UNSJ-CONICET), I. Petralia (ASTROUNAB), A. Pichel (Instituto de Astronomía y Física del Espacio, Ciudad Autónoma de Buenos Aires, Argentina [IAFE-CONICET]), G. Pignata (IAI-UTA), S. Ramírez Alegría (CITEVA), A. F. Rojas (Instituto de Astrofísica UC, Instituto de Estudios Astrofísicos, Facultad de Ingeniería y Ciencias, Universidad Diego Portales, Santiago, Chile and CITEVA), D. Rojas (ASTROUNAB), A. Roman-Lopes (ULS), A. C. Rovero (IAFE-CONICET), S. Saroon (ASTROUNAB), E. O. Schmidt (OAC and IATE-CONICET), A. C. Schröder (MPE), M. Schultheis (Lagrange), M. A. Sgró (OAC), E. Solano (CAB), M. Soto (INCT), B. Stecklum (Thüringer Landessternwarte, Tautenburg, Germany), D. Steeghs (Department of Physics, University of Warwick, UK), M. Tamura (Department of Astronomy, Graduate School of Science, University of Tokyo; Astrobiology Center, Tokyo, Japan, and National Astronomical Observatory of Japan, Tokyo, Japan), P. Tissera (Instituto de Astrofísica UC and AIUC), A. A. R. Valcarce (Departamento de Física, Universidad de Tarapacá, Chile), C. A. Valotto (IATE-CONICET and OAC), S. Vasquez (Museo Interactivo de la Astronomía, La Granja, Chile), C. Villalon (IATE-CONICET and OAC), S. Villanova (UdeC), F. Vivanco Cádiz (ASTROUNAB), R. Zelada Bacigalupo (North Optics, La Serena, Chile), A. Zijlstra (JBCA and School of Mathematical and Physical Sciences, Macquarie University, Sydney, Australia), og M. Zoccali (Instituto de Astrofísica UC and MAS).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje". Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vore aktiviteter i landet, og samarbejder med vore chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• • Forskningsartiklen
  • Fotos af oversigtsteleskoperne på Paranal, blandt andre VISTA
  • For journalister: Du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo på dit eget sprog
          For forskere: Har du en god historie, så giv os et praj!

Kontakter

Roberto K. Saito
Universidade Federal de Santa Catarina
Florianópolis, Brazil
E-mail: roberto.saito@ufsc.br

Dante Minniti
Universidad Andrés Bello
Santiago, Chile
E-mail: vvvdante@gmail.com

Phil Lucas
University of Hertfordshire
Hartfield, United Kingdom
E-mail: p.w.lucas@herts.ac.uk

Juan Carlos Muñoz-Mateos
ESO Media Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6176
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2413 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.