Pressemeddelelse
De første delspejle til Verdens største teleskop er sendt til Chile
18. december 2023
Opbygningen af European Southern Observatorys Extremely Large Telescope (ESOs ELT) har nået en vigtig milepæl: ESO har modtaget de første 18 delspejle til teleskopets hovedspejl (M1), og de er sendt til Chile. Når de ankommer til Chile, bliver de transporteret til ELTs Teknikafdeling på ESOs Paranalobservatorium i Atacamaørkene i den nordlige del af landet. Her bliver spejlene belagt med spejlmateriale som forberedelse til, at de kan blive installeret på selve teleskopet. M1 kan ikke konstrueres i eet stykke, så det kommer til at bestå at 798 individuelle delspejle, som er anbragt i en stor sekskantet bikagestruktur. Desuden fremstilles der 133 ekstra delspejle, så det bliver lettere at genbelægge spejlene. Det bliver det største teleskopspejl i Verden, med en diameter på 39 meter.
Det endelige trin i fremstillingen af M1 spejlene - poleringen - er udført af det førende firma, som fremstiller optiske systemer Safran Reosc nær Poitier i Frankrig. Det foregår i en bygning, som er totalt ombygget til dette krævende formål. Som en del af processen har Safran Reosc udviklet nye arbejdsprocesser og måleteknikker, som skal sikre, at poleringen lever op til de høje standarder, som kræves til ESOs ELT. Spejlenes overfladeujævnheder er mindre end 10 nanometer (det er mindre end en tusindedel af tykkelsen af et menneskehår). For at opnå denne nøjagtighed har Safran Reosc brugt en teknik, som kaldes ionstråleformning, hvor en ionstråle fejer hen over spejlet, og fjerner ujævnhederne atom for atom.
Til nu er der kun afskibet 18 delspejle, men de vil snart blive leveret mange flere fra Safran Reosc til ESO. Den 1. november 2023 forlod spejl nummer 100 produktlinien, og påbegyndte de detaljerede tests, som foretages inden den endelige aflevering. Desuden har Safran Reosc nået en produktionshastighed på mere end fire delspejle per uge. Målet på fem per uge nås snart, og det er en bemærkelsesværdig succes for serieproduktionen af disse utroligt nøjagtige optiske dele.
Opbygningen af ESOs ELT kræver tæt samarbejde imellem mange firmaer i Europa og i Chile og ESOs arbejdsgrupper, og det understreger, at teleskopet virkelig er et internationalt projekt. Spejlene bliver støbt af det tyske firma SCHOTT på deres fabrik i Mainz i Tyskland, hvorefter de leveres til Safran Reosc i Frankrig til poleringen. Andre firmaer, som er involveret i arbejdet med samlingen af delspejlene omfatter blandt andre: Det hollandske firma VDL ETG Projects BV, som har fremstillet de nøjagtige rammer, som støtter spejlsegmenterne, Det tysk-franske konsortium FAMES, som har udviklet og fremstillet de 4500 sensorer, som med nanometers nøjagtighed udmåler placeringen af hvert segment, og det tyske firma Physik Instrumente, som har designet og fremstillet de 2500 donkrafte, som kan anbringe alle segmenterne med en præcision i nanometerområdet. Den meget vigtige opgave med at transportere spejlene er overdraget til det danske firma DSV.
De 18 polerede delspejle forlod Frankrig i sidste uge, og nu er det på vej over 10 000 km til der, hvor ELT bliver opført i Atacamaørkenen. Når det bliver færdigt om få år vil ELT påtagesig at addressere de største astronomiske udfordringer i vor tid, og det vil gøre opdagelser, som vi endnu ikke kan forestille os.
Mere information
The European Southern Observatory (ESO) enables scientists worldwide to discover the secrets of the Universe for the benefit of all. We design, build and operate world-class observatories on the ground — which astronomers use to tackle exciting questions and spread the fascination of astronomy — and promote international collaboration for astronomy. Established as an intergovernmental organisation in 1962, today ESO is supported by 16 Member States (Austria, Belgium, Czechia, Denmark, France, Finland, Germany, Ireland, Italy, the Netherlands, Poland, Portugal, Spain, Sweden, Switzerland and the United Kingdom), along with the host state of Chile and with Australia as a Strategic Partner. ESO’s headquarters and its visitor centre and planetarium, the ESO Supernova, are located close to Munich in Germany, while the Chilean Atacama Desert, a marvellous place with unique conditions to observe the sky, hosts our telescopes. ESO operates three observing sites: La Silla, Paranal and Chajnantor. At Paranal, ESO operates the Very Large Telescope and its Very Large Telescope Interferometer, as well as survey telescopes such as VISTA. Also at Paranal ESO will host and operate the Cherenkov Telescope Array South, the world’s largest and most sensitive gamma-ray observatory. Together with international partners, ESO operates ALMA on Chajnantor, a facility that observes the skies in the millimetre and submillimetre range. At Cerro Armazones, near Paranal, we are building “the world’s biggest eye on the sky” — ESO’s Extremely Large Telescope. From our offices in Santiago, Chile we support our operations in the country and engage with Chilean partners and society.
Links
- Fotos af ELT
- Find ud af mere om ESOs Extremely Large Telescope på teleskopets egne wevsider og pressemeddelelser om det
- For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser på dit eget sprog og med embargo
- For forskere: Har du en god historie? Så giv os et praj
Kontakter
Marc Cayrel
Head of ELT Optomechanics at ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6685
E-mail: mcayrel@eso.org
Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
E-mail: press@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso2319da |
Navn: | Extremely Large Telescope |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory : Telescope |
Facility: | Extremely Large Telescope |