Pressemeddelelse

Et kig ind i skjulte stjernebarnekamre med ESO-teleskop

11. maj 2023

Med ESOs teleskop VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) har astronomer opbygget et enormt atlas i infrarødt lys over fem nære områder med stjernedannelse, ud fra mere end en million billeder. Disse store billedmosaikker viser unge stjerner under dannelse inde i tykke støvskyer. Takket være disse observationer har astronomerne nu et nyt enestående værktøj til arbejdet med det indviklede puslespil, som hedder stjernedannelse.

 

"I disse billeder kan vi se selv de svageste lyskilder, som for eksempel stjerner, som er meget lettere end Solen, så vi kan finde objekter, som aldrig før er set," siger Stefan Meingast, som er astronom ved Wiens Universitet i Østrig, og som er hovedforfatter til en ny artikel, som er offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics. "Med dem vil vi kunne forstå de processer, som omformer gasser og støv til stjerner."

Stjerner dannes, når skyer af gasarter og støv falder sammen under vægten af deres egen tyngdekraft, men detaljerne i, hvordan det sker, forstår vi ikke helt. Hvor mange stjerner dannes ud fra en sky? Hvor tunge er de? Hvor mange af stjernerne vil få planeter omkring sig?

For at få svar på nogle af disse spørgsmål har Meingasts forskerhold med VISTA teleskopet ved ESOs Paranal Observatorium i Chile gennemfotograferet fem nære områder, hvor der sker stjernedannelse. Med VISTAs infrarødkamera VIRCAM, har forskerne indhøstet lys, som kommer dybt inde fra de indre af disse støvskyer. "Støvet skjuler disse unge stjerner for os, så de er næsten usynlige for vore øjne. Kun i infrarøde bølgelængder kan vi se dybt ind i den slags skyer, og derved kan vi se stjernerne imens de bliver dannet," forklarer Alena Rottensteiner, som er PhD studerende ved Wiens Universitet og medforfatter til artiklen.

I undersøgelsen, med navnet VISIONS, blev der observeret områder med stjernedannelse i stjernebillederne Orion, Ophiuchus, Kameleonen, Sydlige Krone og Ulven. Disse områder er mindre end 1500 lysår borte, og de er så store, at de dækker store områder af himlen. VIRCAMs synsfelt er så stort, at det svarer til tre fuldmåner, og det gør instrumentet umådeligt egnet til at kortlægge disse meget store områder.

Forskerne har optaget mere end en million billeder hen over en periode på fem år. De enkelte billeder er dernæst blevet sat sammen til de store mosaikker, som offentliggøres hermed, og hvor man ser enorme kosmiske landskaber. De detaljerede panoramaer viser mørke støvpletter, lysende gasskyer, nyfødte stjerner og de fjerne baggrundsstjerner, som dannes af Mælkevejen.

Eftersom de samme områder er observeret flere gange, kan data fra VISIONS også gøre det muligt for astronomerne at studere, hvordan unge stjerner bevæger sig. "Med VISIONS kan vi overvåge disse babystjerner igennem flere år, så vi kan måle på deres bevægelser, og lære mere om, hvordan de bærer sig ad med at forlade deres mødrende skyer," forklarer João Alves, som er astronom ved universitetet i Wien og Principal Investigator ved VISIONS. Det er ikke nogen nem opgave, for den gennemsnitlige bevægelse for disse stjerner er, set fra Jorden som at se tykkelsen af et menneskehår på en afstand af 10 kilometer. Disse målinger af stjernebevægelser er et supplement til dem, som er opnået med rummissionen Gaia fra den Europæiske Rumorganisation ESA i synligt lys, men her hvor unge stjerner er skjult bag tykke slør af støv.

VISIONS-atlasset kan holde astronomerne beskæftigede i årevis ind i fremtiden. "Der er en enorm langvarig værdi for astronomien her, og det er derfor ESO stiller sig i spidsen for disse  Public Surveys som VISIONS," siger Monika Petr-Gotzens som arbejder som astronom for ESO i Garching, og som også er medforfatter til artiklen her. Desuden kommer VISIONS til at være basis for fremtidige observationer med andre teleskoper, som for eksempel ESOs Extremely Large Telescope (ELT), der for tiden er under opførelse i Chile, og som forventes at blive taget i brug senere i dette årti. "ELT vil give os mulighed for at zoome ind på udvalgte områder mere detaljeret, end det nogensinde før har været muligt, så vi får et tæt kig på enkeltstjerner under dannelse, som vi aldrig før har set det," slutter Meingast.

 

Mere information

 

Forskningsresultaterne er er offentliggjort i en artikel med titlen “VISIONS: The VISTA Star Formation Atlas”, i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics (doi: 10.1051/0004-6361/202245771)

Forskerholdet består af Stefan Meingast (University of Vienna, Østrig [Vienna]), João Alves (Vienna), Hervé Bouy (Université de Bordeaux, Frankrig [Bordeaux]), Monika G. Petr-Gotzens (European Southern Observatory, Tyskland [ESO]), Verena Fürnkranz (Max-Planck-Institut für Astronomie, Tyskland [MPIA]]), Josefa E. Großschedl (Vienna), David Hernandez (Vienna), Alena Rottensteiner (Vienna), Joana Ascenso (Universidade do Porto, Portugal [Porto]; Universidade de Lisboa, Portugal [Lisboa]), Amelia Bayo (ESO; Universidad de Valparaíso, Chile), Erik Brändli (Vienna), Anthony G. A. Brown (Leiden University, Netherlands), Jan Forbrich (University of Hertfordshire, UK [Hertfordshire]), Alyssa Goodman (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics, USA [CfA]), Alvaro Hacar (Vienna), Birgit Hasenberger (Vienna), Rainer Köhler (The CHARA Array of Georgia State University, USA), Karolina Kubiak (Lisboa), Michael Kuhn (Hertfordshire), Charles Lada (CfA), Kieran Leschinski (Vienna), Marco Lombardi (Università degli Studi di Milano, Italien), Diego Mardones (Universidad de Chile, Chile), Núria Miret-Roig (European Space Agency, European Space Research and Technology Centre, Netherlands [ESA]), André Moitinho (Lisboa), Koraljka Mužiiić (Porto; Lisboa), Martin Piecka (Vienna), Laura Posch (Vienna), Timo Prusti (ESA), Karla Peña Ramírez (Universidad de Antofagasta, Chile), Ronny Ramlau (Johannes Kepler University Linz, Østrig; Johann Radon Institute for Computational and Applied Mathematics, Østrig), Sebastian Ratzenböck (Vienna; Research Network Data Science at Uni Vienna), Germano Sacco (INAF – Osservatorio Astrofisico di Arcetri, Italien), Cameren Swiggum (Vienna), Paula Stella Teixeira (University of St Andrews, UK), Vanessa Urban (Vienna), Eleonora Zari (MPIA), and Catherine Zucker (Bordeaux).

 

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

• • Forskningsartiklen
• Fotos af VISTA
• For journalisterne: du kan abonnere på vore nyhedsudsendelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskerne: Har du en god historie? Så giv os et praj

 

Kontakter

Stefan Meingast
University of Vienna
Vienna, Austria
E-mail: stefan.meingast@univie.ac.at

Juan Carlos Muñoz Mateos
ESO Media Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6176
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2307 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.