Pressemeddelelse

Kig på Slangens Hale med ESO-teleskoper

4. januar 2023

Der er titusindvis af stjerner bag det svage orange skær fra tågen Sh2-54 i den her nye infrarødoptagelse. Området findes i stjernebilledet Serpens, og dette fantastiske område, hvor der til stadighed sker ny stjernedannelse, er optaget med alle de fineste detaljer med Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), som er opstillet på ESOs Paranal Observatorium i Chile.

 

Når oldtidens folk så op imod nattehimlen, så de mønstre i stjernernes tilfældige fordeling. For eksempel kaldte grækerne et af disse områder for "Stjernebilledet Slangen (Serpens)" fordi det havde en vis lighed med en slange. Hvad de ikke kunne se var, at der i halen af dette stjernebillede er en mængde smukke astronomiske objekter. Blandt andre Ørnetågen, Omegatågen og tågen med navnet Sh2-54 - den sidstnævnte, som vi her viser i et nyt lys i dette imponerende infrarøde billede.

Tågerne er enorme skyer af gas og støv, og det er fra dem, stjernerne dannes. Med teleskoperne har astronomerne kunnet indentificere og analysere disse ret så svage objekter i udsøgte detaljer. Denne tåge er omkring 6000 lysår borte fra os, og dens officielle navn Sh2-34 stammer fra den amerikanske astronom Stewart Sharpless, som i 1950'erne katalogiserede mere end 300 tåger.

Efterhånden som den teknologi, som vi bruger til at udforske Universet skrider frem, sker det samme med vores forståelse af disse barnekamre for stjernerne. En af fordelene er muligheden for at se dybere end med den form for lys, som vi opfatter med øjnene, som for eksempel med infrarødt lys. Ligesom slangerne, har givet navn til området her på himlen, har udviklet evnen til at se i infrarødt lys, for bedre at udnytte deres omgivelser, så har vi udviklet infrarødfølsomme instrumenter for at lære mere om Universet.

Synligt lys opfanges let af støvskyerne i tågerne, hvorimod infrarødt lys kan passere igennem de tykke støvlag næste uhindret. Derfor afslører billedet her en enorm mængde stjerner, som ellers skjules for os af støvgardinerne. Det er særligt nyttigt for forskerne, fordi man så kan studere i meget finere detaljer, hvad der sker i stjernernes barnekamre, og dermed lære mere om hvordan de dannes.

Billedeet her er optaget i infrarødt lys med det superfølsomme kamera med 67 millioner  pixels på ESOs VISTA teleskop på Paranal Observatoriet i Chile. Det er optaget i forbindelse med overvågningsprojektet VVVX - VISTA Variables in Via Láctea eXtended. Det er et flerårigt projekt, hvor man i flere omgange har observeret en stor del af Mælkevejen (Via Lactea på latin) i infrarøde bølgelængder, for at indhøste vigtige data om stjerneudvikling.

Mere information

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

 

• Fotos af VLT
• Fotos af VISTA
• For journalister: Du kan abonnere på vore pressemeddelelser på dit eget sprog
• For forskere: Har du en god historie? Fortæl om dine forskningsresultater til os

Kontakter

Juan Carlos Muñoz Mateos
ESO Media Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6176
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2301 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.