Pressemeddelelse

ESO-teleskop ser overfladen på falmet Betelgeuse

14. februar 2020

Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope (VLT) har astronomer fanget den igangværende falmen af Betelgeuse, en rød superkæmpe i stjernebilledet Orion, som er helt uden fortilfælde. De fantastiske nye billeder af stjernens overflade viser ikke kun den falmende røde superkæmpe, men også hvordan dens form ændrer sig.

Betelgeuse har altid været en ledestjerne på nattehimlen for stjerneobservatører, men sidste år begyndte den at falme. Mens dette skrives, lyser Betelgeuse kun omkring 36 % af sin normale lysstyrke, og det er en ændring, der kan bemærkes af selv det blotte øje. Astronomientusiaster og forskere håbede begejstret, at de kunne finde ud af mere omkring denne falmen.

Et hold ledet af Miguel Montargès, en astronom hos KU Leuven i Belgien, har observeret stjernen med ESO’s Very Large Telescope siden december med håbet om at forstå, hvorfor den lyser svagere. Blandt de første observationer er et betagende nyt billede, taget sidste år med SPHERE-instrumentet, af Betelgeuses overflade.

Holdet observerede tilfældigvis også stjernen med SPHERE i januar 2019, før stjernen begyndte at falme, og derfor har vi unikke før-og-efter billeder af Betelgeuse. Da de er taget i synligt lys, viser billederne stjernens forandringer i både lysstyrke og form.

Flere astronomientusiaster spekulerede på, om Betelgeuses falmen betyder, at den er ved at eksplodere. Ligesom alle røde superkæmper vil Betelgeuse en dag blive til en supernova, men astronomer tror ikke, det er dét, der sker nu. De har andre hypoteser til at forklare, hvad der forårsager forandringerne i form og lysstyrke som ses på SPHERE-billederne. ”De to scenarier, vi arbejder med, er en afkøling af overfladen på grund af usædvanlig stjerneaktivitet eller støvudkast mod os,” siger Montargès [1]. ”Selvfølgelig har vi ikke al viden, der er om røde superkæmper - det er igangværende arbejde - så en overraskelse kan stadig forekomme.”

Montargès og hans hold havde brug for ESO’s VLT hos Cerro Paranal i Chile for at undersøge stjernen, som er over 700 lysår væk, og undersøge dens falmen. ”ESO’s Paranal Observatory er en af de få faciliteter, der er i stand til at tage et billede af Betelgeuses overflade,” siger han. Instrumenter på ESO’s VLT gør det muligt at observere fra det synlige til det midt-infrarøde, og det betyder, at astronomer kan se både overfladen på Betelgeuse og materialet omkring den. ”Det er den eneste måde vi kan forstå, hvad der sker med stjernen.”

Et andet nyt billede, der er fanget med VISIR-instrumentet på VLT, viser det infrarøde lys, som udsendes af støvet omkring Betelgeuse i december 2019. Disse observationer blev foretaget af et hold ledet af Pierre Kervella fra Observatory of Paris i Frankrig, som forklarede, at billedets bølgelængde svarer til den, der bruges af almindelige varmekameraer. Støvskyerne, som ligner flammer på VISIR-billedet, dannes, når stjernen spreder sit materiale tilbage i rummet.

“Udtrykket ‘vi er alle lavet af stjernestøv’ hører vi tit i moderne astronomi, men hvor præcist kommer støvet fra?” spørger Emily Cannon, som er ph.d.-studerende på KU Leuven og arbejder med SPHERE-billeder af røde superkæmper. ”Gennem deres liv laver og spreder røde superkæmper som Betelgeuse store mængder af materiale, selv før de eksploderer som supernovaer. Moderne teknologi har gjort det muligt for os at undersøge disse objekter, der er hundrede af lysår væk, i hidtil usete detaljer, og det giver os mulighed for at afsløre mysteriet om, hvad der udløser deres massetab.”

Noter

[1] Betelgeuses uregelmæssige overflade er lavet af kæmpe konvektionsceller, som bevæger sig, skrumper og svulmer op. Stjernen pulserer også som et bankende hjerte og ændrer lysstyrke periodisk. Disse forandringer i Betelgeuses konvektioner og pulseringer kaldes stjerneaktivitet.

Mere information

Holdet består af Miguel Montargès (Institute of Astronomy, KU Leuven, Belgien), Emily Cannon (Institute of Astronomy, KU Leuven, Belgien), Pierre Kervella (LESIA, Observatoire de Paris - PSL, Frankrig), Eric Lagadec (Laboratoire Lagrange, Observatoire de la Côte d'Azur, Frankrig), Faustine Cantalloube (Max-Planck-Institut für Astronomie, Heidelberg, Tyskland), Joel Sánchez Bermúdez (Instituto de Astronomía, Universidad Nacional Autónoma de México, Mexico City, Mexico and Max-Planck-Institut für Astronomie, Heidelberg, Tyskland), Andrea Dupree (Center for Astrophysics | Harvard & Smithsonian, USA), Elsa Huby (LESIA, Observatoire de Paris - PSL, Frankrig), Ryan Norris (Georgia State University, USA), Benjamin Tessore (IPAG, Frankrig), Andrea Chiavassa (Laboratoire Lagrange, Observatoire de la Côte d'Azur, Frankrig), Claudia Paladini (ESO, Chile), Agnès Lèbre (Université de Montpellier, Frankrig), Leen Decin (Institute of Astronomy, KU Leuven, Belgien), Markus Wittkowski (ESO, Tyskland), Gioia Rau (NASA/GSFC, USA), Arturo López Ariste (IRAP, Frankrig), Stephen Ridgway (NSF’s National Optical-Infrared Astronomy Research Laboratory, USA), Guy Perrin (LESIA, Observatoire de Paris - PSL, Frankrig), Alex de Koter (Astronomical Institute Anton Pannekoek, Amsterdam University, Holland & Institute of Astronomy, KU Leuven, Belgien), Xavier Haubois (ESO, Chile).

VISIR-billedet blev taget som del af NEARs videnskabelige demonstationsobservationer. NEAR (Near Earths in the AlphaCen Region) er en opgradering af VISIR, som blev implementeret som et tidsbegrænset eksperiment.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. Australien er med som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har fokus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Billeder fra VLT

Kontakter

Miguel Montargès
FWO [PEGASUS]² Marie Skłodowska-Curie Fellow / Institute of Astronomy, KU Leuven
Leuven, Belgium
Tel: +32 16 32 74 67
E-mail: miguel.montarges@kuleuven.be

Emily Cannon
Institute of Astronomy, KU Leuven
Leuven, Belgium
Tel: +32 16 32 88 92
E-mail: emily.cannon@kuleuven.be

Pierre Kervella
LESIA, Observatoire de Paris - PSL
Paris, France
Tel: +33 0145077966
E-mail: pierre.kervella@observatoiredeparis.psl.eu

Bárbara Ferreira
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: pio@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2003 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.