Pressemeddelelse

Himmelsk Havmåge fanget i flugten

ESOs VST snupper en himmelsk havmåge

7. august 2019

Der er farver på, og masser af havgus i denne smukke samling af himmelobjekter, som har fået navnet Havmågetågen - fordi den ligner en måge i flugt. Området består af støv, hydrogen, helium og spor af tungere grundstoffer, og der er fuld tryk på stjernedannelsen også. De mange detaljer, som er med på billedet her er fanget af ESOs VLT Survey Telescope (VST) viser de enkelte astronomiske objekter, som tilsammen udgøre den kosmiske pipfugl i fine detaljer. VST er for tiden et af de største oversigtsteleskoper i Verden, med arbejdsområde i det synlige lys.

Det meste af Havmågen består af tre store gasskyer. Den mest fremtrædende er Sharpless 2-296, som danner "vingerne". Vingefanget er omkring 100 lysår, og i Sh2-296 ser man lysende stof og mørke støvbånd, som snor sig ind imellem klare stjerner. Det er et smukt skoleeksempel på en  emissionståge, i dette tilfælde et HII område, hvor der sker en aktiv dannelse af nye stjerner, som vi også ser rundt omkring i billedet.

Det er strålingen fra disse unge stjerner, som giver skyerne deres fantastiske farver, og som gør dem så iøjnefaldende. Der sker en ionisering af den omgivende gas, og det er det, der får gassen til at lyse. Den ioniserende stråling fra stjernerne er også det, der bestemmer skyernes facon. Strålingen trykker på det omgivende materiale, og former det til de flygtige figurer, som vi kan se. Hver af tågerne har sin egen fordeling af stjerner, og de kan som denne her være en sammenstilling af flere skyer, så vi finder dem et et væld af forskellige former. Det er det, der trigger astronomernes fantasi, og får dem til at finde på navne på dyr eller andet, som ligner mere eller mindre.

Forskellen i formerne ser man for eksempel ved at sammenligne Sh2-296 og Sh2-292. Den sidstnævnte finder man lige under "vingerne". Det er en mere kompakt sky, som danner havmågens "hoved". Den mest fremtrædende del er den enorme meget lysstærke stjerne, som hedder HD 53367. Den er 20 gange tungere end Solen, og det er den, som danner havmågens skarpe "øje". Sh2-292 er både en emissionståge og en reflektionståge. Meget af det lys, den udsender bliver produceret af ioniserede gasser, som omgiver dens unge stjerner, men der kommer også meget fra lys, som bliver reflekteret fra stjerner udenfor selve tågen.

De mørke striber, som bryder ind over de lysende skyer, og giver dem struktur, er støvbånd – områder med meget tættere stof, som spærrer for lyset fra nogle af de klare stjerner bag dem. Den slags tåger har en tæthed på nogle få hundrede atomer pr kubikcentimeter - noget, som er meget tyndere end selv det bedste vaccuum, vi kan producere her på Jorden. Ikke desto mindre er selve tågerne meget tættere end gassen imellem dem, hvis gennemsnitstæthed er omkring ét atom pr kubikcentimeter.

Havmågetågen befinder sig på grænsen imellem stjernebillederne Canis Major (Den store Hund) and Monoceros (Enhjørningen), i en afstand på omkring 3700 lysår, i en af Mælkevejens spiralarme. Spiralgalakser som vores Mælkevej kan indeholde tusindvis af disse skyer, og langt de fleste af dem er koncentrerede langs med galaksernes lange arme.

Der er også flere mindre skyer, som regnes for at høre med til Havmågetågen (Seagull Nebula på engelsk). Her iblandt er Sh2-297, som er en lille knude ved spidsen af mågens øverste "vinge", og desuden Sh2-292 og Sh2-295. Alle disse objekter er med i Sharplesskataloget, som er en liste med over 300 skyer af lysende gas, samlet af den amerikanske astronom Stewart Sharpless.

Billedet er optaget med VLT Survey Telescope (VST), som er et af de største oversigtsteleskoper i Verden, med arbejdsområde i det synlige lys. VST er bygget til at fotografere store områder af himlen ad gangen hurtigt og ned til svage lysstyrker. VST befinder sig sammen med flere andre teleskoper på toppen af bjerget Cerro Paranal i Chile.

Kan du finde havmågen på billedet? Vi udfordrer vore læsere til at bruge fantasien, og tegne omridset af fuglen op på billedet. Send os din udgave af billedet med dit omrids til hashtag'et #SpotTheSeagull.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. Australien er med som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Kontakter

Mariya Lyubenova
ESO Head of Media Relations Team
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6188
E-mail: pio@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1913 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.