Pressemeddelelse

ExTrA planetjægere begynder arbejdet på La Silla

24. januar 2018

ExTrA teleskoperne skal søge efter jordlignende exoplaneter, som kredser om røde dværgstjerner. Et nyt design giver en meget bedre følsomhed, sammenlignet med tidligere projekter, så nu har astronomerne et nyt kraftigt værktøj til hjælp ved eftersøgningen efter verdener, hvor der måske er liv. ExTrA-teleskoperne er placeret på ESOs La Silla observatorium i Chile, men er et fransk projekt.

Det nyeste tiltag på ESOs La Silla observatorium i det nordlige Chile hedder 'Exoplanets in Transit and their Atmospheres' - forkortet til ExTrA. De første observationer er nu gennemført. Formålet med ExTrA er at søge efter exoplaneter i kredsløb om nære røde dværgstjerner, og studere exoplaneternes egenskaber. Det er et rent fransk projekt, som er finansieret af European Research Council og det franske Agence National de la Recherche. Teleskoperne bliver fjernstyret fra Grenoble i Frankrig.

Til arbejdet med at finde og studere exoplaneterne bruger ExTrA tre 60cm teleskoper[1]. De holder regelmæssigt øje med, hvor meget lys, der modtages fra en mængde røde dværgstjerner, og finder små dyk i lysstyrken, svarende til at en exoplanet passerer ind foran stjernens skive, og blokerer for en smule af dens lys set her fra Jorden - det, som kaldes en transit.

"Vi valgte La Silla som hjemsted for teleskoperne, fordi de atmosfæriske forhold på stedet er fremragende," forklarer projektets chefforsker Xavier Bonfils. "Lys i det bølgelængdeområde, hvor vi observerer - det nær-infrarøde - bliver meget let opslugt af Jordens atmosfære, så vi haved brug for så tørre og så mørke omgivelser som muligt. Det opfylder La Silla til fulde."

Ved transitmetoden sammenligner man lysstyrken for den stjerne, man observerer, med andre referencestjerner for at kunne se de små ændringer. Det er imidlertid svært at foretage tilstrækkeligt præcise målinger fra jordoverfladen til at kunne finde små jordlignende exoplaneter[2]. ExTrA overvinder nogle af disse begrænsninger ved på en ny måde at indregne information om stjernernes lysstyrker i mange forskellige farver.

De tre ExTrA-teleskoper indfanger lys fra den ønskede stjerne, og desuden fra fire sammenligningsstjerner. Det lys sendes så igennem optiske fibre ind i en spektrograf, som kan håndtere flere objekter samtidigt. På denne nye måde samler man spektroskopisk information og fotometri til et system, hvor man både kan udligne jordatmosfærens forstyrrelser og de effekter, som kommer fra instrumenterne og detektorerne. Det hele bevirker en forbedret præcision.

En exoplanet i transit blokerer en større bestanddel af lyset fra en mindre stjerne. Derfor fokuserer ExTrA på nære og derfor forholdsvis klare eksempler på den særlige type små stjerner, som kaldes M dværge. De er meget almindelige i Mælkevejen. Det forventes, at den slags stjerner har mange exoplaneter af størrelse som Jorden. Derfor leder astronomerne først og fremmest efter fjerne verdener, som kan have liv ved denne slags stjerner. Solens nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri er en M dværg, og omkring den véd vi, at der kredser (mindst) en exoplanet af størrelse som Jorden.

Et af to hovedforskningsområder for ExTrA er at finde disse jordlignende kloder. Desuden kommer teleskoperne også til at studere de fundne exoplaneter i større detalje, så man får større viden om exoplaneternes baneegenskaber og deres sammensætning, så man ser hvor meget eller hvor lidt de så faktisk ligner Jorden.

"Med ExTrA kan vi også komme videre med nogle grundliggende spørgsmål om exoplaneter i vores galakse. Vi håber at kunne finde ud af, hvor almindelige disse exoplaneter er, hvad der sker i fler-planetsystemer, og hvad det er, der fører til dannelsen af dem," tilføjer medlem af forskergruppen Jose-Manuel Almenare.

Bonfils er spændt på fremtiden: "Med næste generation af teleskoper, som for eksempel ESOs Extremely Large Telescope bliver vi måske i stand til at studere atmosfærerne omkring de exoplaneter, som ExTrA finder, så vi lærer mere om, hvor der vil være muligheder for liv, som vi kender det. Ved at studere exoplaneter flytter vi noget, som en gang var science fiction ind under science facts."

Noter

[1] Teleskoperne og deres monteringer er leveret af Astrosysteme Austria, kuplerne er fra det polske firma ScopeDome og de infrarøde kameraer er fremstillet af USA-firmaet Princeton Instruments. Detektorpladerne er fra det belgiske firma Xenics.

[2] Denne metode, som kaldes differentiel fotometri, består i at observere den ønskede stjerne samtidig med andre stjerner, som står nær ved den på himlen. Det giver mulighed for at fjerne de variationer, som er fælles for alle stjernerne, og som skyldes variationer i Jordens atmosfære. Dermed bliver målingerne på målstjernen mere præcise. De dyk i lysstyrken, som kommer, når exoplaneter af størrelse som Jorden passerer stjernen, er dog ikke altid så store, at man selv med denne teknik ser dem.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

ExTrA website fra Grenoble

• Detaljeret beskrivelse af ExTrA (SPIE paper)

Kontakter

Xavier Bonfils
Institut de Planétologie et d'Astrophysique de Grenoble (IPAG)/CNRS/Université Grenoble Alpes
Grenoble, France
Tel: +33 47 6514 789
E-mail: xavier.bonfils@univ-grenoble-alpes.fr

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1803 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.