Pressemeddelelse

Vi kigger ind i et stjernebarnekammer

13. december 2017

Det funklende billede her viser et område med nyfødte babystjerner. Området kaldes Sharpless 29, og det er afbildet med ESOs kamera OmegaCAM, som er monteret på VLT Survey Teleskopet. Der er et væld af spændende astronomiske fænomener på billedet - kosmiske gas- og støvskyer, som tilbagekaster, opsluger og genudsender lyset fra unge varme stjerner inde i tågeområdet.

Himmelområdet figurerer i Sharpless catalogue of H II regions som nummer 29. Kataloget opregner interstellare skyer af ioniseret gas, hvor der sker hyppig stjernedannelse. Sh 2-29, eller Sharpless 29

befinder sig omkring 5500 lysår borte, i retning af stjernebilledet Sagittarius (Skytten), og som nabo til en anden og større tåge, som kaldes Lagoonetågen. Tågeområdet NGC 6559 i midten af billedet har især mange nye stjerner under dannelse.

Denne centrale tågedannelse er det mest fremtrædende område i Sharpless 29. Selvom den kun er nogle få lysår i diameter, viser den hvor meget ballade stjerner kan forårsage, når de dannes inde i en interstellar sky. De unge varme stjerner på billedet her er ikke mere end to millioner år gamle, og de pumper store mængde af højenergistråling ud i rummet omkring dem. Energien herfra opvarmer den omgivende gas og  det kosmiske støv, og stjernevindene udhuler og former området omkring der, hvor stjernerne er dannet. Inde i tågen findes en meget fremtrædende hulhed, som er opstået omkring en meget energirig binær stjerne.

Hulen vokser, og det får det interstellare stof til at dynges sammen og danne den rødlige grænse, som ses som en bue på billedet.

Når interstellart støv og gas bombarderes med ultraviolet lys fra varme unge stjerner, får energien både gasserne og støvet til at lyse op. Det diffuse lys, som strækker sig over hele billedet, stammer fra hydrogengassens emission, og det funklende blå lys stammer fra reflektion og spredning af lyset fra små støvpartiler. Ud over emission og reflektion sker der også absorption i området. Områder med tæt støv blokerer for lysets vej imod os, så vi ikke kan se stjernerne bag støvet, og mindre strømme af støv danner de mørke filamenter, som man ser inde i skyerne.

Astronomerne får serveret en hel buffet af fysiske fænomener, som de kan studere her i Sharpless 29 og omegnen. Forstyrrelser i tågen igangsætter ny stjernedannelse, unge stjerner på virker den omgivende gas og støv, og forstyrrelser forårsaget af magnetfelter kan altsammen observeres og undersøges i dette begrænsede område.

Men unge tunge stjerner lever stærkt og dør unge! Efterhånden vil de slutte deres korte livsforløb med supernovaeksplosioner, og de eksplosioner vil så igen efterlade mere støv og gas. En gang om ti-millioner år er støvet og gasserne så blæst væk fra området, og tilbage vil vi have en åben stjernehob.

Sharpless 29 er her observeret med ESOs OmegaCAM monteret på VLT Survey Telescope (VST) på Cerro Paranal i Chile. OmegaCAM giver billeder, som dækker et himmelområde mere end 300 gange større end det, som  NASA/ESA Hubble Space Telescope kan se, og kameraet kan observere over et stort bølgelængdeområde helt fra ultraviolet til infrarødt. Især er kameraet fremragende til at fange den meget røde spektrallinie H-alpha, som stammer fra et elektronspring inde i et hydrogenatom - og det er noget af det, der sker hele tiden i en tåge som Sharpless 29 her.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af OmegaCAM
• Fotos af  VST

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1740 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.