Pressemeddelelse

Planetjægernes næste generation ESPRESSO har 'first light'

6. december 2017

ESPRESSO skal søge efter exoplaneter med en hidtil uset nøjagtighed ved at observere bittesmå ændringer i stjerners lysstyrker. Nu har instrumentet The Echelle SPectrograph for Rocky Exoplanet and Stable Spectroscopic Observations (ESPRESSO) været i brug for første gang. Det er installeret på ESOs Very Large Telescope i Chile, og det var en succes. For første gang har et instrument kunnet indsamle lyset fra elle fire store VLT teleskoper og kombinere det til hvad der svarer til et teleskop med en diameter på 16 meter.

ESPRESSO skal med tiden afløse ESOs anden meget succesrige exoplanetjæger HARPS, som er monteret ved ESOs 3,6 m teleskop på La Silla Observatoriet. HARPS kan give en nøjagtighed på omkring en meter pr sekund ved hastighedsmålinger for stjerner, men ESPRESSO sigter mod en nøjagtighed på nogle få centimeter pr sekund; dels på grund af nye teknikker, og dels fordi instrumentet er koblet til et meget større teleskop. ESPRESSO, som er en tredjegenerations echelle spectrograf har nu haft "first light" på VLT i det nordlige Chile[1].

Chefforskeren for ESPRESSO, Francesco Pepe fra Geneves universitet i Schweiz forklarer, hvad det betyder: "Vores succes er resultatet af mange menneskers arbejde igennem mere end 10 år. ESPRESSO er ikke kun en videreudvikling af det tidligere instrument HARPS. Det vil give helt nye muligheder hvad angår opløsningsevne og større præcision. Til forskel fra alle de tidligere instrumenter kan dette her udnytte VLTs fulde kapacitet - det kan anvendes med alle fire VLT-teleskoper samtidig, så vi kan simulere et teleskop med en diameter på 16 meter. I det næste årti, mindst, vil der ikke være noget, som kan konkurrere med ESPRESSO - lige nu er jeg bare utålmodig efter at finde vores første klippeplanet!"

ESPRESSO kan måle bittesmå ændringer i stjernernes spektrer, forårsaget af exoplaneter, som kredser omkring stjernerne. Metoden, som udnytter stjernernes  radialhastighed, fungerer fordi en planets tyngdekraft påvirker dens moderstjerne, så stjernen "vrikker" en smule. Jo lettere planeten er, des mindre er den vrikken. For de forholdsvis lette klippeplaneter, som måske endda er hjemsted for liv, er det en meget lille effekt, og derfor kræves der en meget høj nøjagtighed i målingerne. Det forventes, at ESPRESSO kan finde nogle af de letteste exoplaneter[2].

Testobservationerne har omfattet målinger på stjerner, hvor vi i forvejen véd at der findes exoplaneter. Ved sammenligning med allerede målte HARPS-data, ses det, at ESPRESSO kan få de samme data af høj kvalitet med meget kortere observationstider.

Instrumentspecialist Gaspare Lu Curto (ESO) er henrykt: "Det har været en stor succes at få ESPRESSO så langt, som det er nu. Vi har fået bidrag fra et internationalt konsortium, og fra mange forskellige grupper indenfor ESO: både ingeniører, astronomer og administrativt personale. Det har ikke blot været at installere selve spektrografen, men det er også første gang, vi bruger den ekstremt komplicerede optik, som skal til for at kunne koble lyset fra alle fire VLT Unit-teleskoper sammen."

The test observations included observations of stars and known planetary systems. Comparisons with existing HARPS data showed that ESPRESSO can obtain similar quality data with dramatically less exposure time.

Selvom ESPRESSOs vigtigste mål er at hæve jagten på exoplaneter op til et nyt niveau, vil der også være mange andre anvendelser ud over at finde og beskrive lette exoplaneter og deres atmosfærer. Det vil være det mest nøjagtige værktøj i Verden til at tjekke om de fysiske naturkonstanter har ændret sig siden Universet var nyt. Nogle af de grundliggende teorier i fysikken forudser den slags ændringer, men det er endnu ikke observeret med sikkerhed.

Når ESOs Extremely Large Telescope kommer i brug, vil et nyt instrument, HIRES, som endnu er under udarbejdelse, kunne finde endnu mindre exoplaneter ned til Jordens størrelse, og instrumentet vil også kunne studere atmosfærerne omkring exoplaneterne, så man måske kan finde tegn på liv; biomarkører på klippeplaneterne.

Noter

[1] ESPRESSO er designet og bygget af et konsortium bestående af: the Astronomical Observatory of the University of Geneva and University of Bern, Schweiz; INAF–Osservatorio Astronomico di Trieste and INAF–Osservatorio Astronomico di Brera, Italien; Instituto de Astrofísica de Canarias, Spanien; Instituto de Astrofisica e Ciências do Espaço, Universities of Porto and Lisboa, Portugal; og ESO. De ledende forskere er  Francesco Pepe (University of Geneva, Schweiz), Stefano Cristiani (INAF–Osservatorio Astronomico di Trieste, Italien), Rafael Rebolo (IAC, Tenerife, Spanien) og Nuno Santos (Instituto de Astrofisica e Ciencias do Espaco, Universidade do Porto, Portugal).

[2] Med radialhastighedsmetoden kan astronomerne måle en exoplanets masse og bane. I kombination med andre metoder, som for eksempel transitmetoden, kan man indhøste endnu flere oplysninger. For eksempel exoplanetens diameter og tæthed. Den metode bruges af Next-Generation Transit Survey (NGTS) ved ESOs Paranal Observatorium, og også for eksempel af Keplersatellitten. Det danske SONG-teleskop på Tenerife måler også variationer i radialhastigheder for stjerner til brug for både eftersøgninger efter exoplaneter og undersøgelser af stjernernes indre struktur; asteroseismologi.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos ESPRESSO
• Fotos af VLT

Kontakter

Francesco Pepe
University of Geneva
Geneva, Switzerland
E-mail: Francesco.Pepe@unige.ch

Stefano Cristiani
INAF–Osservatorio Astronomico di Trieste
Trieste, Italy
E-mail: cristiani@oats.inaf.it

Nuno Santos
Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço and Universidade do Porto
Porto, Portugal
E-mail: Nuno.Santos@astro.up.pt

Rafael Rebolo
Instituto de Astrofísica de Canarias
Tenerife, Spain
E-mail: rrl@iac.es

Gaspare Lo Curto
ESO
Garching, Germany
E-mail: glocurto@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1739 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.