Pressemeddelelse

Nyopdaget søster til Jorden kredser om rolig stjerne

ESOs instrument HARPS har fundet en jordlignende exoplanet ved stjernen Ross 128, og den nærmer sig os

15. november 2017

Blot 11 lysår fra Jorden ligger der en tempereret planet på størrelse med Jorden. Det har et hold astronomer opdaget med hjælp fra ESOs planetjæger, instrumentet HARPS. Den nye verden har fået betegnelsen Ross 128 b, og den er nu den næstnærmeste tempererede exoplanet vi kender til efter Proxima b. Det er også den nærmeste exoplanet, som kredser om en inaktiv rød dværgstjerne, og det øger mulighederne for, at exoplaneten kan have liv. Ross 128 b bliver dermed et af hovedmålene for ESOs Extremely Large Teleskope, som vil være i stand til at søge efter biomarkører i exoplaneternes atmosfærer.

Et forskerhold ved ESOs High Accuracy Radial velocity Planet Searcher (HARPS) på La Sillaobservatoriet i Chile har opdaget, at røde dværgstjerne Ross 128 har en lille exoplanet med en omløbstid på 9,9 døgn i kredsløb omkring sig. Det forventes at temperaturen på exoplaneten, som er på størrelse med Jorden, er tempereret, med en overfladetemperatur nogenlunde som på Jorden. Ross 128 er den mest rolige blandt de nære stjerner, hvor der indtil nu er fundet en exoplanet af denne type.

"Opdagelsen her bygger på mere end et årti med intensiv overvågning af stjernen med HARPS, kombineret med den mest moderne teknik indenfor data behandling og analyse. Det er kun HARPS, som kan observere med den nødvendige nøjagtighed, og det endda stadig her 15 år efter, at det blev taget i brug," forklarer Nicola Astudillo-Defru (Geneva Observatory – University of Geneva, Schweiz), som er medforfatter på den nye artikel.

Røde dværge er nogen af de koldeste og svageste - men yderst almindelige - stjerner i Universet. Det gør, at de er gode mål for eftesøgningen efter exoplaneter, så de bliver studeret i stigende omfang. Faktisk har det observationsprogram, som er i gang, fået navnet "Genvejen til glæden" - The shortcut to Happiness, af lederen af projektet Xavier Bonfils (Institut de Planétologie et d'Astrophysique de Grenoble – Université Grenoble-Alpes/CNRS, Grenoble, Frankrig). Det er nemlig lettere at finde kolde søskende til Jorden ved disse stjerner end ved stjerner, som mere ligner Solen[1].

På mange af de røde dværge, blandt andet på Proxima Centauri, forekommer der udbrud, som ind imellem bader eventuelle omgivende planeter i dødbringende ultraviolet lys og røntgenstråling. Her ser det dog ud som om Ross 128 er meget mere afdæmpet, og derfor kan dens exoplaneter være de nærmeste gode kandidater til muligt liv.

I øjeblikket er Ross 128 11 lyspr fra os, men den nærmer sig, og med tiden forventer vi, at den bliver vores nærmeste nabo på stjernehimlen. Det kommer til at vare blot 79 000 år, og det er jo bare et øjeblik i kosmisk sammenhæng. Til den tid overtager Ross 128 b så æren af at være Jordens nærmeste exoplanetnabo!

Ud fra HARPSdataene har forskerne fundet ud af, at Ross 128 b kredser 20 gange tættere ved sin stjerne end Jordens afstand til Solen. På trods af den ringe afstand, får Ross 128 b kun 1,38 gange mere stråling end Jorden får. Som følge af det, ligger Ross 128 b's ligevægtstemperatur et sted imellem -60° og +20°, takket være den røde dværgs ringe lysstyrke og lave overfladetemperatur - på kun godt halvdelen af Solens. Forskerne, som har været med ved opdagelsen kalder Ross 128 b for en tempereret planet, men ud over det, kan vi endnu ikke vide, om exoplaneten ligger indenfor, udenfor eller lige på kanten af den beboelige zone[2], hvor der kan eksistere flydende vand på overfladen. Det afhænger nemlig i meget høj grad af sammensætningen af en eventuel atmosfære omkring exoplaneten.

For tiden opdager astronomerne flere og flere tempererede exoplaneter, og næste trin bliver et mere detaljeret studium af deres atmosfærer, sammensætning og kemi. Det vil være et altafgørende næste trin, hvis man finder biomarkører; heriblandt fri ilt, i de nærmeste exoplaneters atmosfærer, og det vil ESO nye Extremely Large Telescope (ELT) være skræddersyet til at opklare[3].

"ESOs nye udstyr bliver afgørende, når vi skal opbygge en oversigt over exoplaneter med masser i størrelsesorden med Jorden. Særligt NIRPS, som er HARPS' infrarøde supplement, vil hjælpe til med at forbedre effektiviteten ved observationer af røde dværge. De udsender nemlig det meste af deres stråling i det infrarøde område. Og så, når vi får ELT, får vi mulighed for meget bedre at observere og karakterisere en stor del af disse planeter," slutter Xavier Bonfils.

Noter

[1] En exoplanet, som kredser tæt på en forholdsvis let rød dværgstjerne trækker kraftigere i stjernen med sin tyngdekraft end en lignende exoplanet, som kredser længere ud om en tungere stjerne som for eksempel Solen. Derfor er det meget lettere at måle de hastighedsændringer, som den tætte exoplanet forårsager for sin stjerne. Men det, at røde dværge lyser svagt, gør det på den anden side sværere at få nok lys fra dem til at udføre de meget præcise målinger, som er nødvendige.

[2] Den beboelige zone defineres som det område omkring en stjerne, hvor en exoplanet vil kunne have en passende temperatur til, at der kan findes flydende vand på exoplanetens overflade.

[3] Det er kun muligt for de meget få små exoplaneter, som er tæt nok på os til, at vi kan se dem direkte som punkter adskilte fra deres stjerne.

Mere information

Forskningsresultaterne her er offentliggjort i en artikel med titlen “A temperate exo-Earth around a quiet M dwarf at 3.4 parsecs”, af X. Bonfils et al., i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af X. Bonfils (Univ. Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig [IPAG]), N. Astudillo-Defru (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz), R. Díaz (Universidad de Buenos Aires, Facultad de Ciencias Exactas y Naturales. Buenos Aires, Argentina), J.-M. Almenara (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz), T. Forveille (IPAG), F. Bouchy (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz), X. Delfosse (IPAG), C. Lovis (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz), M. Mayor (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz), F. Murgas (Instituto de Astrofísica de Canarias, La Laguna, Tenerife, Spanien), F. Pepe (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz), N. C. Santos (Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço and Universidade do Porto, Portugal), D. Ségransan (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz), S. Udry (Observatoire de Genève, Université de Genève, Sauverny, Schweiz) and A. Wü̈nsche (IPAG)

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Artiklen i Astronomy & Astrophysics
• Fotos af ESOs 3,6-meter telesop
• Mere information om HARPS

Kontakter

Xavier Bonfils
Institut de Planétologie et d'Astrophysique de Grenoble – Université Grenoble-Alpes/CNRS
Grenoble, France
E-mail: xavier.bonfils@univ-grenoble-alpes.fr

Nicola Astudillo-Defru
Geneva Observatory – University of Geneva
Geneva, Switzerland
E-mail: nicola.astudillo@unige.ch

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1736 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.