Pressemeddelelse

Australien indgår strategisk partnerskab med ESO

11. juli 2017

Ved en ceremoni idag i Canberra, Australien blev der underskrevet en aftale om at påbegynde et tiårs partnerskab imellem ESO og Australien. Partnerskabet kommer til yderligere at styrke ESOs program, både videnskabeligt og teknisk, og det vil give australske astronomer og industriforetagender adgang til observatorierne på La Silla og Paranal. Det kan også blive første trin imod at Australien kan blive medlem af ESO.

I maj 2017 offentliggjorde den australske regering sin hensigt om at forhandle et strategisk partnerskab

på plads med ESO for at give australske astronomer adgang til ESOs moderne forskningsinfrastruktur. Nu er partnerskabet blevet formaliseret, og det starter med det samme. Det betyder, at Australien vil bidrage økonomisk til ESO i ti år, med mulighed for at opnå fuldt medlemskab. Det foreslåede partnerskab er enstemmigt godkendt af ESOs Council.

Ceremonien blev afholdt på Australian National University (ANU) i Canberra, i forbindelse med det årlige møde i det australske astronomiske selskab. Nobelpristager og vice-chancellor for ANU Brian Schmidt holdt en introducerende tale, og derefter talte ESOs generaldirektør Tim de Zeeuw og den australske minister for industri, innovation og forskning, Arthur Sinodinos, hvorefter aftalen blev underskrevet. Flere højtstående repræsentanter for ESO, for ministeriet for industri, innovation og forskning og særlige gæster deltog.

Senator Arthur Sinodinos sagde blandt andet: "Dette vigtige partnerskab med en af Verdens førende organisationer, European Southern Observatory vil åbne mulighed for, at Australien kan opretholde sin fine forskningsposition i en æra med global astronomi. Desuden vil det give vigtige muligheder for at Australien kan få indflydelse og teknisk og videnskabeligt udbytte, som kan styrke international forskning og industrisamarbejder."

"Idag underskriver vi en strategisk aftale, som vil give australske astronomer såvel som tekniske institutter og industriforetagender adgang til observatorierne på La Silla og Paranal," tilføjede ESOs generaldirektør Tim de Zeeuw. "Et samarbejde imellem Australien og ESO har været et mål for mig i mere end 20 år, og jeg er meget glad for, at det nu er blevet til virkelighed."

Partnerskabet vil give australske astronomer mulighed for at deltage i alle aktiviteter, som har berøring med faciliteterne på ESOs observatorier på La Silla og Paranal, især Very Large Telescope, Very Large Telescope Interferometer VISTA, VST, ESO 3,6-meterteleskopet og New Technology Telescope. Australske forskere og industriforetagender får nu også mulighed for at samarbejde med institutioner i ESOs medlemstater om kommende instrumenter på disse observatorier.

Australiens ekspertise indenfor instrumenter, her iblandt avanceret adaptiv optik og fiberoptisk teknologi passer perfekt til ESOs instrumentprogram. På den anden side får Australien adgang til at byde ind på alle muligheder for industri, instrumentering og videnskabelige emner på observatorierne på La Silla og Paranal. Landet bliver i alt væsentligt opfattet som medlemstat i disse sammenhænge. ESOsamarbejdet ser frem til disse muligheder med stor iver.

Tim de Zeeuw fortsætter: "Australiens bidrag til samarbejdet vil styrke ESO, og ESOs faciliteter giver australske astronomer mulighed for at gøre mange opdagelser, og for at udvikle næste generation af højteknologiske instrumenter til gavn for videnskab og teknologi over hele Verden. Jeg tror, at dette også er et vigtigt skridt hen imod fuldt medlemskab af ESO til sin tid."

Australien har en lang og rig historie indenfor internationalt anset astronomisk forskning. Det allerede nu meget aktive og succesrige astronomiske samfund kommer uden tvivl til at blive endnu bedre med langtids adgang til ESOs mest moderne faciliteter. Det europæisk-australske samarbejde vil utvivlsomt føre til grundliggende nye fremskridt indenfor forskning og teknologi, som ingen af parterne ville have kunnet opnå alene.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Kontakter

Randal Markey
Office of the Minister for Industry, Innovation and Science
Parliament House, Canberra ACT, Australia
Tel: +61 2 6277 7070
E-mail: randal.markey@industry.gov.au

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1721 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1721da
Navn:ESO Director General
Type:Unspecified
Facility:Other

Billeder

Australien underskriver aftale med ESO
Australien underskriver aftale med ESO
ESO underskriver aftale med Australien
ESO underskriver aftale med Australien
Australia signs arrangement with ESO
Australia signs arrangement with ESO
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

Australia signs arrangement with ESO
Australia signs arrangement with ESO
tekst kun tilgængelig på engelsk
Minister Arthur Sinodinos on ESO and Australia Partnership
Minister Arthur Sinodinos on ESO and Australia Partnership
tekst kun tilgængelig på engelsk