Pressemeddelelse

Übersmuk spiral med et hjerte i oprør

Den smukke stav-spiralgalakse Messier 77 med glitrende stjernejuveler i armene og støvbånd på kryds og tværs er motivet for dette nye foto fra ESOs Very Large Telescope (VLT), men bag det smukke ydre lurer en voldsom natur.

5. juli 2017

Umiddelbart ser den billedskønne spiralgalakse ud til at være stille og rolig, men der er mere i gang end øjet aner. Messier 77 (som også kaldes NGC 1068) er en af de nærmeste aktive galakser, og de er som type nogle af de mest energirige og iøjnefaldende objekter i Universet. Galaksekernerne er ofte så klare, at de overstråler hele resten af galaksen. Aktive galakser regnes blandt de mest lysstærke af Universets objekter, og lyset udsendes i langt de fleste bølgelængder, fra gammastråler og röntgenstråler hele vejen til mikrobølger og radiobølger. Messier 77 er desuden klassificeret som en Type II Seyfertgalakse, og de er særligt klare i infrarøde bølgelængder.

Den umådelige lysstyrke skyldes stråling, som brager ud fra et energiproducerende maskineri i centeret: en stofskive omkring et supertungt sort hul. Stof, som falder ind imod det sorte hul, presses sammen, og opvarmes til utroligt høje temperaturer, så der udsendes enorme energimængder. Udenom selve den indre stofskive, hvor dette sker, mener forskerne at der findes en tyk vanillekransformet struktur af gas og støv, kaldet en torus. Tilbage i 2003 blev Messier 77 observeret med det kraftige VLT Interferometer (eso0319), og her fandt forskerne for første gang sådan en torus.

Billedet her af Messier 77 er optaget i fire forskellige bølgelængder, som er omsat til blå, rød, violet og lyserød (den sidste farve svarer til brintens karakteristiske røde farve, som kaldes hydrogen-alpha). Hver af bølgelængderne svarer til sin bestemte egenskab: den lyserøde hydrogen-alpha farve viser, hvor de varme og unge stjerner dannes ude i spiralarmene, og den røde farve markerer de tynde trådlignende strenge a gasserne omkring Messier 77 [1]. Lige ved siden af galaksens centrum finder man en forgrundsstjerne, som hører til vores egen Mælkevej. Den kan man kende på diffraktionsmønsteret, som er de fire 'spir', der stråler ud fra stjernen. Rundt omkring på billedet er der mange flere, fjernere galakser. De kan ses igennem de tyndere dele af spiralarmene, fordi de er gennemsigtige. De fjerne galakser virker små og spinkle sammenlignet med den enorme aktive forgrundsgalakse.

Messier 77 befinder sig 47 millioner lysår borte i stjernebilledet  Cetus (Havuhyret), og det er en af de fjerneste galakser i Messiers katalog. Messier selv troede, at det, han så som tåger i himmelrummet var stjernebhobe, men efterhånden som teleskoperne blev bedre erkendte astronomerne hvad galakser faktis er for noget. Diameteren for Messier 77 er omkring 100 000 lysår, og det gør den til en af de største galakser i messierkataloget. Den er så stor, at dens tyngdekraft får vredet nogle af dens nabogalakser ud af facon (eso1707) [2].

Billedet er optaget med instrumentet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph 2 (FORS2), som er koblet til VLTs Unit Telescope 1 (Antu) på ESOs Paranal Observatorium i Chile. Det er optaget som en del af projektet  ESO’s Cosmic Gems, hvor der optages billeder af interessante og forunderlige eller bare flotte himmelobjekter med ESOs teleskoper til både forsknings- og formidlingsformål.

Noter

[1] I NGC 1275 finder man lignende tråde. Der er tale om kold gas, på trods af, at de er omgivet af andre meget varme gasser med temperaturer oppe omkring 50 millioner grader. Gastrådene er omgivet af et magnetfelt, som bevarer og beskytter dem, og som samtidig viser, hvordan energien fra det centrale sorte hul transporteres ud i den omgivende gas.

[2] NGC 1055 ligger 60 millioner lysår borte. I modsætning til Messier 77 ses denne galakse fra kanten. De kan begge findes på et billede fra serien Astronomy Picture of the Day (APOD). Det billede dækker et område omtrent på størrelse med fuldmånen.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Links

• Fotos af VLT
• Flere billeder optaget med FORS

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media