Pressemeddelelse

VST slår tre fluer med ét smæk

14. juni 2017

To af himlens mest berømte indvånere deler rampelyset med en mindre kendt kollega i dette nye enorme billede på tre gigapixels fra ESOs VLT Survey Telescope (VST). ). Til højre finder man den svagtlysende gassky, som kaldes Sharpless 2-54, i midten den kendte Ørnetågen (Messier 16) og til venstre Omegatågen (Messier 17). Denne kosmiske trio udgør blot en lille del af det enorme område med gas og støv, hvor nye stjerner popper op og oplyser deres omgivelser.

Sharpless 2-54 og Ørne- og Omegatågerne ligger omkring 7000 lysår borte fra os. De første to finder vi lige på grænsen af stjernebiledet of Serpens (Slangen), og den sidstnævnte hører til Skytten Sagittarius. I dette område af Mælkevejen findes en enorm sky af det stof, som stjerner dannes af. De tre nebulae - tåger på dansk - viser, hvor dele af den store sky har klumpet sig sammen og er kollapset, så der lokalt er dannet nye stjerner. Det energirige lys fra de nyfødte stjerner får så den omgivende gas til at lyse op i den lyserøde farve, som er karakteristisk for hydrogen.

To af objekterne på billedet blev opdaget på samme måde. Først opdagede astronomer klare stjernehobe både i Sharpless 2-54 og i Ørnetågen, og senere fandt man så de store, og relativt lyssvage gasskyer, som indhyller stjernerne. Hvad angår Sharpless 2-54, så var det den tysk-britiske astronom William Herschel, som først bemærkede den smukke stjernehob i 1784. Den hob, som blev katalogiseret som NGC 6604 (eso1218), ses i venstre side af billedet. Den tilhørende, meget svagtlysende gassky blev først opdaget i 1950'erne af den amerikanske astronom Stewart Sharpless. Han fandt den på fotografier fra National Geographic–Palomar Sky Atlas.

Ørnetågen - Eagle Nebula på engelsk - fik ikke lov at vente så længe, før dens storhed blev erkendt. Den schweiziske astronom Philippe Loys de Chéseaux opdagede som den første den klare stjernehob NGC 6611 i 1745 eller 1746 (eso0142). Et par årtier senere observerede franskmanden Charles Messier også denne himmelegn, og noterede sig tågeområdet som Messier 16 i hans meget brugte katalog (eso0926).

Ligeså med Omegatågen, hvor de Chéseaux så dens stærkestlysende områder, og noterede det som en tåge i 1745. Men den schweiziske astronoms katalog blev aldrig kendt videnom, så også her var det Messiers genopdagelse af Omegatågen i 1764, hvor den fik katalogbetegnelsen M17 eller Messier 17 i det meget mere populære katalog (eso0925). Betegnelserne Ørne- og Omegatågen beskriver tågernes facon i et mindre teleskop, og de stammer fra nyere tid.

De observationer, hvorfra billedet her er sammensat, er gjort med ESOs VLT Survey Telescope (VST), som befinder sig på ESOs Paranal Observatorium i Chile. Det enorme farvebillede er skabt som en mosaik af dusinvis af enkeltbilleder - hver bestående af 256 megapixels - fra teleskopets storformat kamera OmegaCAM. Det endelige billede, som fylder 3.3 gigapixels, har taget lang tid at komponere, og det er et af de største billeder, som ESO nogensinde har udsendt.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af VST

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1719 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.