Pressemeddelelse

På kattepoter omkring en kosmisk hummer

1. februar 2017

Længe har astronomerne studeret den lysende sky af gas og kosmisk støv, som har katalognumrene NGC 6334 og NGC 6357. Billedet her fra ESOs Very Large Telescope Survey Telescope er blot det nyeste af slagsen. Det er også et af de største billeder, ÉSO har offentliggjort - på omkring to milliarder pixels. Formerne på de himmelske skyer har givet ide til deres kælenavne: Kattepotetågen og Hummertågen.

Formerne på de himmelske skyer har givet ide til deres kælenavne: Kattepotetågen og Hummertågen.

NGC 6334 befinder sig 5500 lysår fra Jorden. NGC 6357 ligger noget længere væk, 8000 lysår, og begge ses i stjernebilledet Scorpius - Skorpionen tæt ved dens brod.

Den britiske forsker John Herschel opdagede de første strejf af de to himmelobjekter på to følgende nætter i juni 1837, mens han var på sin tre-års ekspedition til Kap det Gode Håb i Sydafrika. På den tid, og med de begrænsninger, som datidens teleskoper havde, kunne han kun med sine visuelle observationer se de klareste "trædepuder" i Kattepotetågen. Først mange årtier senere så man de sande omrids på fotografier, og først da opstod de populære navne.

De tre trædepuder, som kan ses i moderne teleskoper, så vel som klosaksene i den nærliggende Hummertåge, er i virkeligheden områder af gasarter - fortrinsvis hydrogen - som får energi til at lyse op fra klare nydannede stjerner i nærheden. Disse unge hotte stjerner, som vejer i omegnen af 10 gange mere end Solen, stråler stærkt i ultraviolet lys. Når lys ved disse bølgelængder rammer hydrogenatomerne, som er tilbage i de "fødselsanstalter" hvor de nye stjerner er dannet, bliver atomerne ioniserede. Det får de enorme skyer til at lyse op i det specielle lys, som hydrogen (og andre atomer) udsender. De bliver til det, man kalder emissionståger.

Takket være det kraftige 256 megapixel kamera OmegaCAM, ser man på det her helt nye billede optaget igennem Very Large Telescope Survey (VST) lange tråde af kosmisk støv, som gennemtrænger de to tåger, og spærrer for noget af lyset. Det her er et af de største billeder, ESO nogensinde har offentliggjort - med dimensionerne 49511 x 39136 pixels.

OmegaCAM er efterfølgeren til ESOs højt ansete Wide Field Imager (WFI), som for tiden er monteret på MPG/ESO 2,2-meter teleskopet på La Silla. WFI har været brugt til at fotografere Kattepotetågen i 2010. Det blev også gjort i synligt lys, men tillige med et filter, som tillader lyset fra hydrogen at passere med større effektivitet (eso1003). Siden da har ESOs Very Large Telescope taget et grundigt kig på Hummertågen, hvor de mange klare og varme stjerner tydeligt kan ses (eso1226). Det er de stjerner, som bestemmer både tågens farver og facon.

Støvet i disse tåger ligger så tæt, at meget af det indre er skjult for os, selv med disse frontlinieinstrumenter til hjælp. Kattepotetågen er et af de steder på nattehimlen, hvor der er størst stjernedannelse. I området er der tusinder af unge, varme stjerner, hvis synlige lys ikke kan trænge igennem støvskyerne. Ved at observere i infrarødt lys kan man se igennem støvet og afsløre de aktiviteter, som foregår i tågens indre.

Når vi registrerer tågerne i forskellige bølgelængder (svarende til forskellige farver), ser de helt forskellige ud. For eksempel ligner en del af NGC 6357 en due i langbølget infrarødt lys, og en anden del ligner et kranium. Derfor har tågen fået endnu et kælenavn: Krig og Fred-tågen.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

• Fotos af VST

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1705 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.