Pressemeddelelse

Kontrakterne er underskrevet for spejle og sensorer til E-ELT

18. januar 2017

Ved en ceremoni idag i ESOs Hovedkvarter blev der underskrevet fire kontrakter for nogle af de større dele til Extremely Large Telescope (E-ELT), som ESO har under opførelse. Det var kortrakter for: støbningen af teleskopets store sekundære og tertiære spejle, som SCHOTT skal udføre; fremstillingen af spejlceller for disse to spejle, som udføres af SENER-gruppen; og fremstillingen af kantsensorerne, som vil være en vigtig del af kontrolsystemet til ELTs mangedelte hovedspejl, til FAMES-konsortiet. Sekundærspejlet bliver det største, som nogensinde er monteret på et teleskop, og det bliver det største konvekse spejl, der nogensinde er fremstillet.

Det går fremad med opførelsen af det 39 meter store E-ELT, som bliver Verdens største optiske og nær-infrarøde teleskop. Kæmpeteleskopet får et optisk system med fem spejle. Det er en konstruktion, som er meget kompleks, og som aldrig har været brugt tidligere. Kravene til optik og mekanik ligger på grænsen af, hvad moderne teknologi kan levere.

For nyligt er kontrakterne til flere af disse krævende teleskopdele blevet underskrevet af ESOs generaldirektør Tim de Zeeuw og repræsentanter for tre industrisamarbejder i ESOs medlemslande.

Som start på ceremonien sagde Tim de Zeeuw: "Jeg er meget glad for at kunne underskrive disse fire kontrakter idag. De handler hver især om avancerede dele til hjertet af ELTs revolutionerende optiske system. Dagen idag er et tegn på, at bygningen af kæmpeteleskopet skrider fremad for fuld kraft - hen imod målet for first light i 2014. Vi i ESO ser frem til at samarbejde med SCHOTT, SENER og FAMES, som er tre førende industripartnere i vore medlemstater."

De første to kontrakter blev underskrevet med SCHOTT, repræsenteret ved Christoph Fark, som er vicepræsident. De kontrakter omfatter støbningen af ELTs største enkeltspejle; det 4,2 meter store sekundærspejl, og det 3,8 meter store tertiærspejl. De skal begge fremstilles af SCHOTTs særlige glaskeramiske materiale Zerodur© [1], som har en lav udvidelseskoefficient.

Sekundærspejlet kommer til at hænge i toppen af teleskopstrukturen med spejlsiden nedad, højt oppe over hovedspejlet på 39 meter. Det bliver det største sekundærspejl, som nogensinde er monteret i et teleskop, og det vil også være det største konvekse spejl, som er fremstillet[2]. Det konkave tertiærspejl er også meget usædvanligt for dette teleskop[3]. ELTs sekundær- og tertiærspejle har en størrelse, som overgår primærspejlene i mange moderne forskningsteleskoper. De vejer respektive 3,5 og 3,2 tons [4]. Sekundærspejlet forventes leveret i slutningen af 2018 og tertiærspejlet i juli 2019.

Den tredje kontrakt blev underskrevet med SENER Group repræsentetet ved Diego Rodríguez, direktør for firmaets Space Department. Kontrakten dækker fremstillingen af de avancerede celler, som skal fastholde sekundær- og tertiærspejlet, og også det tilhørende aktive optiske system, som skal sørge for, at disse tunge, men bøjelige spejle holder den korrekte facon uanset hvor teleskopet peger hen. For at få den maksimale optiske billedkvalitet kræves meget stor præcision for disse enheder.[5].

På vegne af FAMES-konsortiet underskrev Didier Rozière, administrerende direktør for FAMES Fogale, and Martin Sellen, administrerende direktør for FAMES Micro-Epsilon den fjerde kontrakt. Den omfatter fremstillingen af i alt 4 608 kantsensorer til de 798 sekskantede spejlsektioner, som kommer til at udgøre ELTs primærspejl[6].

Sensorerne er de mest præcise, som nogensinde er brugt i et teleskop, og de kan måle relative positioner med en præcision på nogle få nanometer. De er en grundliggende del af det meget komplekse system, som kontinuerligt kommer til at registrere positionerne for alle spejlsegmenterne i ELTs hovedspejl i forhold til deres naboer, så det samlede spejl kan fungere som et perfekt optisk system. Der ligger en stor udfordring ikke blot i at fremstille sensorerne med den nødvendige præcision, men også at få dem fremstillet hurtigt nok, så de mange tusinde enheder kan leveres indenfor den korte tidsramme.

Underskrivelsen blev desuden overværet af andre seniorrepræsentanter for de involverede firmaer og ESO. Det var en fin mulighed for at mødes under uformelle former for repræsentanter for de firmaer, som skal fremstille de mange optiske og mekaniske dele til kæmpeteleskopet, som bliver Verdens største himmeløje.

Noter

[1] Zerodur blev oprindeligt udviklet til astronomiske teleskoper sent i tresserne. Materialet har næsten ingen udvidelse ved opvarmning, og det betyder, at selv under store temperaturforandringer ændrer spejlene ikke størrelse eller facon. Kemisk er materialet meget modstandsdygtigt, og det kan oppoleres til meget stor nøjagtighed. De lag, som udgør det reflekterende spejlmateriale, som typisk er aluminium eller sølv, fordampes som oftest på den højpolerede keramiske overflade umiddelbart inden teleskopet tages i brug. Der er mange kendte teleskoper, som har fungeret stabilt i årtier med spejle af Zerodur. Her iblandt er ESOs Very Large Telescope i Chile.

[2] Fremstillingen af sekundærspejlet er en særlig udfordring. Spejlet er konvekst og asfærisk, så det færdige spejl vil være et fremragende eksempel på optisk præcisionsarbejde. Ligesom mange andre af ELTs delelementer bliver sekundærspejlet det første af sin slags. Den samlede vægt af sekundærspejlet og dets tilhørende ophæng er 12 tons. Det hænger højt over primærspejlet, så der er lagt særlig vægt på at sikre, at det ikke falder ned!

[3] De fleste store teleskoper bruger nu om dage blot to krumme spejle for at danne billedet. Det gælder blandt andet VLT og NASA/ESA Hubble Space Telescope. I nogle tilfælde indsætter man så et tredje, eller tertiært spejl for at flytte strålegangen hen hvor det for eksempel er mest bekvemt at anbringe et måleinstrument. Den type tertiære spejle er normalt små og helt plane. I ELT får tertiærspejlet til forskel herfra også en krummet overflade. Brugen af tre spejle vil give en højere billedkvalitet over et større synsfelt, end det ville være muligt med blot to spejle i konstruktionen.

[4] Kontrakten for polering af sekundærspejlet er allerede underskrevet.

[5] M2 and M3 spejlcellerne er avancerede mekaniske systemer, som er mere end 6,5 meter i diameter og som vejer tæt ved 12 tons, inklusive selve spejlene. Med dem er det muligt at justere og overvåge spejlenes form og position med en absolut nøjagtighed på nogle få gange ti mikrometer. Der anvendes et ophæng baseret på en sekskantstruktur. Cellerne kan også udligne deformationer i spejloverfladerne i en størrelsesorden på få gange ti nanometer. Det sker på en helt ny måde, hvor spejlrammerne kan vride spejlene og presse dem fra siderne.

[6] I første omgang er der blevet bestilt 3 288 enheder (til ELT fase 1), og hertil kommer endnu 1 320 til fase 2 - i alt 4 608.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1704 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Usage of ESO Images, Videos, Web texts and Music
Are you a journalist? Subscribe to the ESO Media Newsletter in your language.