Pressemeddelelse

ESO støvsuger himlen efter skjulte stjerner

5. oktober 2016

Unge stjerner oplyser området omkring sig med blåt lys, og røde knapt flyvefærdige stjerner kigger ud fra deres reder af kosmisk støv på dette nye billede af himmeltågen Messier 78. For vore almindelige øjne ville de fleste af stjernerne her være skjult bag støvtåger, men ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) kan se det nær-infrarøde lys, som kan trænge igennem støvskyerne. Teleskopet fungerer som en gigantisk støvsuger, som gør det muligt for astronomerne at snuse dybt inde i de skjulte hjørner af stjernetågerne.

Messier 78, eller bare M78 er en af de reflektionståger, som er grundigt studerede. Den befinder sig omkring 1600 lysår borte, i stjernebilledet Orion; over og til venstre for de tre stjerner, som danner Orions Bælte. På billedet her er M78 den centrale blålige dis i midten. Den anden reflektionståge, som ses i højre side, har navnet MGC2071. Den franske astronom Pierre Méchain har æren for at have opdaget M78 i 1780. Idag kendes tågen bedst fordi den har nummeret 78 i det katalog, som en anden fransk astronom, Charles Messier udgav i december 1780.

Messier 78 ses som en glødende, azurblå dis, omgivet af mørke bånd (se eso1105), når man observerer den i synligt lys, som med like ESOs Wide Field Imager på La Silla Observatoriet. Kosmisk støv tilbagekaster og spreder det lys, som strømmer ud fra de unge, blålige stjerner i hjertet af Messier 78, og det er det, der er årsagen til en reflektionståge.

De mørke bånd er tykke skyer af støv, som blokerer for det synlige lys bag dem. I disse tætte og kolde områder er det, at nye stjerner fortrinsvis dannes. Når man observerer Messier 78 og dens naboer i submillimeter-bølgelængdeområdet, imellem radiobølger og infrarødt lys, for eksempel med Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet kan man afsløre gløden fra støvkorn i lommer, som blot er en smule varmere end deres ekstremt kolde omgivelser (se eso1219). I den sidste ende vil der dannes nye stjerner ud af disse lommer, fordi tyngdekraften får støvklumperne til at skrumpe og bliver varmere.

Imellem synligt lys og submillimeterlys ligger den nær-infrarøde del af spektret, hvor teleskopet VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) kan give astronomerne vigtig viden. VISTA kan kigge ind bag støvet reflektioner og ind i tyndere områder af stof, som ellers ville spærre for lyset, for eksempel i M78. I midten af billedet ser man to blå superkæmper, som har katalognumrene HD 38563A and HD 38563B. Det er meget klartlysende stjerner. I højre side af billedet ser man en anden superkæmpe, HD 290861, som oplyser støv og gas i NGC 2071.

Ud over klare blå varme stjerner kan VISTA også se mange stjerner, som er i færd med at dannes inde i de kosmiske støvskyer i området. Deres rødlige og gullige farver ses klart på billedet her. De farverige nyudklækkede stjerner findes i støvbåndene omkring NGC 2071 og i det støvbånd, som strækker sig op mod venstre side af billedet. Nogle af stjernerne er de såkaldte T Tauri stars. Den type stjerner er forholdsvis klare, men alligevel er de ikke helt varme nok i det indre til at kernereaktionerne i deres indre er kommet i gang. Om nogle ti-millioner år bliver de til "rigtige" stjerner, som kan få plads blandt de af deres stjernesøskende, som oplyser Messier 78 området.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af VISTA

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1635 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.