Pressemeddelelse

Astrolaboratoriet M18 i Skytten

10. august 2016

Den lille klat blå stjerner i øverste venstre hjørne af det her enorme ESO-billede (på i alt 615 megapixels i fuld størrelse) er det perfekte kosmiske laboratorium, hvis man vil studere stjernernes liv og død. Stjerneklyngen kaldes Messier 18, og i den er der stjerner, som er dannet samtidig ud fra den samme store sky af gasarter og støv. I billedet ses også røde skyer af lysende hydrogen og mørke støvbånd. Det er optaget på ESOs Paranalobservatorium i Chile med VLT Survey-teleskopet.

Messier 18 (blandt venner kaldet M18) blev opdaget og sat i katalog i 1764 af Charles Messier - som har givet navn til alle Messierobjekterne i Messier-kataloget. Han ledte efter kometer[1], men blev hele tiden irriteret over igen og igen af finde tåger, som lignede, så derfor lavede han dette katalog over ikke-kometer. M18 befinder sig i Mælkevejen cirka 4600 lysår fra os, og i stjernebilledet Skytten. I gruppen er der en mængde stjerner, som er søskende, og som holder sammen i det, som kaldes en åben stjernehob.

I Mælkevejen kendes der over 1 000 åbne stjernehobe. Deres egenskaber, som for eksempel størrelse og alder er vidt forskellige, og det giver astronomerne fingerpeg om, hvordan stjernerne dannes, udvikler sig og dør. Det vigtige ved hobene er, at alle stjernerne i en given hob er dannet samtidig og er af samme grundstofsammensætning.

I Messier 18 viser mængden af blå og hvide stjerner, at hoben er meget ung, måske kun omkring 30 millioner år gammel. Da stjernerne er søskende, som er 'født' samtidig, må eventuelle forskelle imellem dem skyldes forskelle i deres oprindelige masser, og altså hverken forskelle i deres afstande til os eller forskelle i deres grundstofsammensætning. Det er det, der gør hobene så nyttige, når man vil finpudse teorierne om stjernernes dannelse og udvikling.

Astronomerne ved idag, at de fleste stjerner dannes i grupper ud fra den samme sky af gas, som kollapser på grund af de indre tyngdekræfter. Det overskyende gas og støv fra skyen - det, som kaldes den molekylære sky, som omgiver de nye stjerner, bliver ofte blæst væk af stjernernes kraftige stjernevind. Den er kraftig nok til at overvinde tyngdens træk i gasser og støv. I tidens løb vil stjernesøskende som dem, vi her ser, ofte drage hver sine veje, efterhånden som nabostjerner eller tætte gasklumper i nabolaget trækker stjernerne fra hinanden. Vores egen stjerne, Solen var sandsynligvis også en gang medlem af en hob meget som Messier 18, indtil dens søskende spredte sig rundt i Mælkevejen. Vi har endnu aldrig opdaget en af flokken.

De mørke striber, som snor sig rundt i billedet, er dunkle filamenter af kosmisk støv, som blokerer lyset fra fjernere stjerner. De rødlige skyer, som ser ud til at væve sig ind og ud imellem stjernerne, består af ioniseret hydrogen gas. Gasserne lyser, fordi der er unge og meget varme stjerner rundt omkring, som udsender et intenst ultraviolet lys. Det lys har så meget energi, at det kan strippe elektronerne fra hydrogenatomkernerne, og så lyser atomerne, når elektronerne falder tilbage til atomkernerne. Med de rette betingelser, vil disse gasskyer også en dag falde sammen og danne nye generationer af stjerner i Mælkevejen. Stjernedannelse foregår til stadighed (se for eksempel eso1535).

Det enorme billede her består af 30 577 x 20 108 pixler. Det er optaget med OmegaCAM kameraet, som er tilkoblet VLT Survey Telescope (VST) på ESOs Paranalobservatorium i Chile.

Noter

[1] Messier 18 findes også i det større New General Catalogue og har her betegnelsen NGC 6613.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

• VLT Survey Telescope
• ESO Information om OmegaCAM

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1628 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.