Pressemeddelelse

Så dybt som aldrig før i Oriontågen

Der er uventet mange småobjekter i Oriontågen, afslører VLT

12. juli 2016

Aldrig før er der set så dybt ind i tågerne og støvet i Oriontågen, som med disse nye infrarødbilleder optaget med ESOs HAWK-I instrument på Very Large Telescope (VLT). Der er nu fundet ti gange flere brune dværge og klumper af planetstørrelse, end vi før har kendt. Måske må vi revidere tidligere almindeligt anerkendte teorier for dannelsen af stjernerne i Oriontågen på grund af dette her.

Det er et internationalt forskerhold, som har brugt det infrarødfølsomme instrument the HAWK-I på ESOs Very Large Telescope (VLT) til at sammensætte det til dato dybeste og mest omfattende kig ind i the Oriontågen [1]. Det har givet os et fantastisk smukt billede, og det har også afsløret en stor tæthed af brune dværge og isolerede klumper af stof, som har en masse som planeterne. Det, at der overhovedet findes disse småobjekter, giver os mulighed for bedre at forstå, hvordan stjernedannelsen foregår inde i den store tåge.

Den berømte Oriontåge fylder 24 lysår i stjernebilledet Orion. Tågen kan ses fra Jorden med det blotte øje som en tågeklat i Orions Sværd. Tåger af samme type som denne lyser op på nattehimlen fordi gasarterne i dem bliver pumpet med energi i form af ultraviolet lys fra store mængder af varme unge stjerner inde i tågerne. Gasserne bliver ioniseret, og lyser op.

Oriontågen er forholdsvis tæt på os [2], og derfor kan den fungere som astronomernes 'laboratorium'. Nærheden gør, at det er lettere at forstå stjernedannelsesprocesserne, og at tælle op, hvor mange stjerner, der dannes af forskellig størrelse.

Amelia Bayo (Universidad de Valparaíso, Valparaíso, Chile; Max-Planck Institut für Astronomie, Königstuhl, Tyskland) er medforfatter til en ny videnskabelig artikel, og medlem af det forskerhold, som har produceret billedet her. Hun forklarer, hvorfor det er vigtigt: "Vi vil gerne kunne sætter grænser for stjernedannelsesprocesserne i de teorier, som vi har for tiden, og til det er det meget vigtigt at finde ud af, hvor mange mindre objekter, der findes i Oriontågen. Deres dannelsesprocesser afhænger nemlig af omgivelserne, kan vi nu se."

Det nye billede har allerede vakt interesse blandt forskerne, fordi det viser, at der er helt uventet mange af disse lettere objekter. Det betyder, at der i Oriontågen som noget helt særligt dannes langt flere lette objekter, end vi kender det fra andre nærmere områder med mindre aktiv stjernedannelse.

Astronomerne tæller op hvor mange objekter af forskellig masse, der dannes i Oriontågen og lignende områder i rummet, for at forstå selve stjernedannelsen [3]. Tidligere optællinger har vist, at der dannes flest objekter med masser i området omkring en fjerdedel af Solens masse, men nu er situationen helt ændret. I Oriontågen er der langt flere lette objekter, så det har vist en helt anden fordeling end hidtil.

De nye observationer antyder også, at antallet af objekter i tågen af planetstørrelse kan være langt større end astronomerne hidtil har forventet. Endnu har vi ikke teknologien til direkte at observere så små objekter, men med det kommende superteleskop E-ELT (European Extremely Large Telescope), vil det kunne lade sig gøre. ESOs E-ELT er klar til de første observationer i 2024.

Hovedforfatter Holger Drass (Astronomisches Institut, Ruhr-Universität Bochum, Bochum, Tyskland; Pontificia Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile) er begejstret: "For mig føles de nye resultater som om vi har fået et kig ind i fremtiden med hensyn til forskningen i dannelsen af planeter og stjerner. Det, at vi nu kan se store mængder af fritsvævende planeter lige på grænsen af, hvad der idag er muligt, giver mig håb om, at vi i fremtiden med E-ELT kommer til at finde mange mange flere mindre jordlignende planeter."

Noter

[1] Tåger som den berømte Oriontåge kaldes også H II områder. Det betyder, at de indeholder ioniseret hydrogen. Overalt i Universet er det i disse enorme tåger af interstellar gas, at nye stjerner dannes.

[2] Oriontågen befinder sig omkring 1350 lysår fra Jorden

[3] Disse optællinger bruges til at danne, hvad der kaldes the Initial Mass Function (IMF) - den oprindelige massefordelingskurve. Kurven beskriver hvor mange stjerner der fra starten dannes med de forskellige masser. Når man kender den kurve eller funktion, kan man lære mere om selve stjernedannelsesprocesserne. Det er altså vigtigt af skaffe sig nøjagtig viden om IMF, og en sikker teoretisk baggrund for kurvens forløb.

Mere information

Forskningsresultaterne her er offentliggjort i en artikel med titlen “The bimodal initial mass function in the Orion Nebula Cloud”, af H. Drass et al., i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Forskerholdet består af H. Drass (Astronomisches Institut, Ruhr-Universität Bochum, Bochum, Tyskland; Pontificia Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile), M. Haas (Astronomisches Institut, Ruhr-Universität Bochum, Bochum, Tyskland), R. Chini (Astronomisches Institut, Ruhr-Universität Bochum, Bochum, Tyskland; Universidad Católica del Norte, Antofagasta, Chile), A. Bayo (Universidad de Valparaíso, Valparaíso, Chile; Max-Planck Institut für Astronomie, Königstuhl, Tyskland) , M. Hackstein (Astronomisches Institut, Ruhr-Universität Bochum, Bochum, Tyskland), V. Hoffmeister (Astronomisches Institut, Ruhr-Universität Bochum, Bochum, Tyskland), N. Godoy (Universidad de Valparaíso, Valparaíso, Chile) og N. Vogt (Universidad de Valparaíso, Valparaíso, Chile).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Forskningsartiklen
• Billeder af VLT

Kontakter

Holger Drass
Pontificia Universidad Católica de Chile / Astronomisches Institut, Ruhr-Universität Bochum
Santiago / Bochum, Chile / Germany
Mobil: +491714890578
E-mail: hdrass@aiuc.puc.cl

Amelia Bayo
Universidad de Valparaíso / Max-Planck Institut für Astronomie
Valparaíso / Königstuhl, Chile / Germany
Mobil: +56 981381715
E-mail: amelia.bayo@uv.cl

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1625 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.