Pressemeddelelse

Der er fejet og prydet hos Mælkevejens nabo

27. januar 2016

Mange galakser er stopfyldte med støv, mens andre har enkelte mørke striber af uigennemsigtig kosmisk sod, som hvirvler rundt imellem gasarter og stjerner. Motivet for dette nye billede, som er optaget med OmegaCAM kameraet på ESOs VLT Survey Telescope i Chile, er dog noget ud over det sædvanlige - det er en lille galakse med navnet IC 1613, som har haft rengøringsvanvid! Der er meget lidt kosmisk støv i IC 1613, og det betyder, at astronomerne kan kigge dybt ind i den. Og det er ikke kun et spørgsmål om at holde sig pæn og ordentlig; mængden af støv i en galakse er vigtig for at øge vores forståelse af hele Universet omkring os.

IC 1613 er en dværggalakse i stjernebilledet Cetus (Havuhyret). Billedet her, fra VST [1] viser galaksens usædvanlige, men smukke fremtræden i stor detalje - helt igennem spredte stjerner og klar lyserød gas.

I 1906 opdagede den tysks astronom Max Wolf det svage skær fra ID 1613. I 1928 brugte hans landsmand Walter Baade den kraftige 2,5 m kikkert ved Mount Wilson Observatoriet i Californien til at skelne de enkelte stjerner i galaksen. Ud fra disse observationer fandt astronomerne ud af, at galaksen måtte være ret tæt på Mælkevejen, fordi det kun er muligt at opløse stjerner som indviduelle punkter i de allernærmeste galakser.

Siden har astronomerne bekræftet, at IC 1613 faktisk er medlem af Lokale Gruppe, som er en samling af mere end 50 galakser, hvor vores egen Mælkevejen blot er en af dem. IC 1613 er godt 2,3 millioner lysår borte. Fordi den er så relativt tæt på os, er den ret velundersøgt. Det er en irregulær dværggalakse, som mangler mange af de karakteristiske træk, som ellers findes i andre små galakser. Der er for eksempel ikke nogen skive af stjerner.

Hvad IC 1613 mangler på faconen har den så til gengæld i renlighed. Vi kender afstanden til galaksen usædvanlig nøjagtigt, og det er delvist fordi der kun er meget lidt støv både indeni galaksen og langs synslinien herfra og ud til den. Det gør observationerne meget lettere og resultaterne bedre [2].

Den anden grund til, at vi kender afstanden så nøjagtigt er, at der i galaksen er en hel del særlige stjerner af to typer, nemlig Cepheidevariable og RR Lyrae variable [3]. Begge typer stjerner pulserer regelmæssigt, og bliver større og klarere med faste intervaller (eso1311).

Fra vores dagligliv her på Jorden véd vi, at lysende objekter som elektriske pærer eller flammer ser svagere ud, des længere de er fra os. Den enkle, logiske observation bruger astronomerne til at beregne præcist hvor langt væk forskellige objekter er i Universet. Når blot man kender deres virkelige lysstyrke, og observerer den tilsyneladend lysstyrke, så er beregningen enkel.

Det specielle ved både Cepheider og RR Lyrae-stjerner er, at deres periode for lysstyrkevariationen er koblet direkte til deres virkelige lysstyrke. Derfor kan man, ved at måle hvor hurtigt de varierer, bestemme deres virkelige lysstyrke. Det sammenlignes så med de lysstyrker, man måler på himlen, og afstandene kan beregnes.

De stjerner, hvis virkelige lysstyrke vi kender, fungerer som standarder (engelsk: standard candles), nogenlunde på samme måde som man for eksempel kan vurdere hvor langt en bil er væk om natten, ud fra erfaringen om, hvor skarpe billygter kan være.

Ved hjælp af forskellige standarder , som for eksempel de variable stjerner i IC 1613, og de mindre hyppige supernovaer af Type Ia, som kan ses helt ude i kosmiske afstande, har astronomerne stykket en kosmisk afstandsstige sammen, hele vejen fra det helt nære, som Månen, og ud til de fjerneste galakser.

For årtier siden hjalp IC 1613 astronomerne med at finde ud af, hvordan variable stjerner kunne bruges til at udmåle de store vidder i Universet - ikke så dårligt for en lille ufo

Noter

[1] OmegaCAM er et 32-CCD, 256-million-pixel kamera, som er monteret på 2,6m VLT Survey teleskopet på Paranalobservatoriet i Chile. Her er flere billeder, optaget med OmegaCAM.

[2] Det kosmiske støv består af forskellige tunge grundstoffer, som for eksempel kulstof og jern, og desuden af større molekyler og støvkorn. Ikke blot blokerer støvet for lyset, så det, der ligger bag en støvtåge bliver sværere at se, men støvet spreder også fortrinsvis det blå lys. Derfor ser kosmiske objekter rødere ud, når man ser på dem igennem teleskoperne og igennem en støvtåge, end de i virkeligheden er. Denne rødfarvning kan måles, og der kan korrigeres for den, men des mindre rødfarvning der er, des bedre bliver observationsresultaterne alligevel.

[3] Ud over de to Magellanske Skyer, er IC 1613 den eneste irregulære galakser i den Lokale Gruppe, hvor der er fundet RR Lyrae variable stjerner.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

• Fotos optaget med VST
• Fotos af VST

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1603 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.