Pressemeddelelse

Kosmisk genbrug

Rejetågen smider skallen

2. september 2015

Det dominerende motiv på dette billede er en del af den gigantiske tåge Gum 56, som bliver oplyst indefra af de varme unge stjerner, som blev dannet inde i den. Igennem millioner af år er der blevet dannet stjerner af gasserne i denne tåge; af materiale, som senere bliver returneret til stjernernes vuggestue, når aldrende stjerner enten sender stoffet ud i rummet som stjernevind eller spyr det mere dramatisk ud under supernovaeksplosioner. Billedet her er taget med MPG/ESO 2,2 meterteleskopet på La Sillaobservatoriet i Chile som en del af ESOs Cosmic Gems program.

Dybt i denne enorme stjernevuggestue findes tre hobe af varme unge stjerner - de er kun få millioner år gamle - som lyser klart i ultraviolet lys. Det er lyset fra disse stjerner, som får tågens gasskyer til at gløde. Strålingen flår elektroner fra atomerne - det, som kaldes ionisation, og når elektronerne falder tilbage på plads ved atomkernerne, udsender de energi i form af lys. Hvert af de kemiske grundstoffer udsender lys i karakteristiske farver, og de store skyer af hydrogen (brint) i tågen forårsager den dybe røde glød.

Gum 56 — som også kendes som IC 4628, eller på sit kælenavn, Rejetågen (Prawn Nebula) - har navn efter den australske astronom Colin Stanley Gum, som i 1955 offentliggjorde et katalog over H II områder. H II områder som Gum 56 er enorme, tynde skyer med store mængder  ioniseret hydrogen.

En stor del af ionisationen i Gum 56 sker fra to Type O stjerner, som er varme blåhvide stjerner, også kaldet blå kæmper på grund af deres farve[1]. Det er en stjernetype, som er sjælden i Universet, for deres store masse gør, at de ikke eksisterer særligt længe. Efter kun omkring en million år vil disse stjerner kollapse og slutter deres korte liv som supernovaer, ligesom mange af de andre tunge stjerner i tågen.

Ud over de allerede mange nyfødte stjerner i tågen, er dette store område fyldt med nok støv og gas til, at der kan dannes endnu yngre generationer af stjerner. Det stof, som disse nye stjerner dannes af, er blandt andet resterne af de tungeste stjerner fra tidligere generationer, som allerede har sluttet deres liv og har udslynget stoffet ved voldsomme supernovaeksplosioner. Sådan fortsætter kredsløbet af stjerneliv og stjernedød.

Når man tager i betragtning, at der findes disse to meget usædvanlige blå kæmper i tågen, og at den lyser klart i infrarøde og radiobølgelængder, er det måske overraskende, at området hidtil er blevet studeret forholdsvis lidt af astronomerne. Gum 56 har en diameter på omkring 250 lysår, men på trods af dens betragtelige størrelse, blive den ofte også overset af visuelle observatører, fordi den er så svagtlysende i synligt lys. Det meste af dens lys udsendes i bølgelængdeområder, som ikke er synlige med det menneskelige øje.

Tågen befinder sig i en afstand på omkring 6 000 lysår fra Jorden. På himlen ses den i stjernebilledet Skorpionen, hvor den fylder omkring fire gange mere end fuldmånen[2].

Billedet her viser kun den del af tågen. Det er optaget med 2.2-metre MPG/ESO telescope med det monterede Wide Field Imager (WFI) kamera, og det er en del af ESO Cosmic Gems programmet. I dette program bruges teleskoptid, som ikke kan anvendes til videnskabelige observationer, til at optage billeder af interessante, mærkelige eller blot smukke objekter på himlen. Alt, hvad der optages bliver også stillet til rådighed for astronomerne via ESOs science arkiv, så det måske også kan anvendes videnskabeligt.

Noter

[1] Disse stjerner ligger udenfor synsfeltet for dette billede.

[2] Vi har tidligere offentliggjort et vidvinkenbillede af Rejetågen (eso1340a), optaget med VLT Survey Telescopet.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Links

• Fotos af MPG/ESO.2.2-metre telescopet

 

Andre fotots taget med MPG/ESO.2.2-metre telescopet

Kontakter

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1535 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.