Pressemeddelelse

Tvilling til Jupiter fundet ved tvilling til Solen

Brazilianskledet hold er i spidsen for jagten på Solsystemet 2,0

15. juli 2015

Der er fundet en planet omkring den sollignende stjerne HIP 11915 ligesom Jupiter og i samme afstand som Jupiter er fra Solen. Det er en international gruppe astronomer, som har gjort opdagelsen med ESOs 3,6 m teleskop. Dannelsen af planeter af Jupiter-størrelse har afgørende betydning for, hvordan planetsystemer formes, ifølge de nuværende teorier. Det, at der findes en planet med Jupiters masse i en Jupiter-lignende bane omkring en Sol-lignende stjerne, gør det muligt, at resten af planeterne omkring den stjerne også fordeler sig ligesom planeterne i vores eget Solsystem. HIP 11915 har nogenlunde samme alder som Solen, og desuden har den en grundstofsammensætning nogenlunde som Solen. Det betyder, at der også kan være klippeplaneter i bane omkring den, tættere på.

Indtil nu har søgningen efter exoplaneter været mest effektiv til at finde planetsystemer, hvor der tæt på stjernen findes tunge planeter, ned til et par gange Jordens masse[1]. Det ligner ikke Solsystemet, hvor der er små klippeplaneter inderst og store gaskæmper som Jupiter længere ude.

Den indretning, som vi ser i Solsystemet, hvor der er gode forhold for livet, skyldes Jupiters tilstedeværelse ifølge de nyeste teorier. Kæmpeplanetens tyngdekraft har haft stor indflydelse i Solsystemets dannelsesperiode. Derfor er det at finde en tvilling til Jupiter en vigtig milepæl på vejen til at finde et planetsystem magen til vores eget.

Det er et brazilianskledet hold, som har undersøgt sollignende stjerner netop for at finde planetsystemer som vores eget. Nu har forskerholdet fundet en planet med en masse som Jupiters[2], og den kredser om en sollignende stjerne, HIP 11915 næsten præcist i samme afstand som Jupiter. Opdagelsen er gjort med planetjægerinstrumentet HARPS, som er monteret på ESOs 3.6-meter teleskopet på La Silla Observatoriet i Chile.

Selvom der er fundet mange planeter magen til Jupiter[3] i forskellige afstande fra sollignende stjerner, er denne her den, som tættest ligner forholdene for Solen og Jupiter. Det gælder både med hensyn til masse og afstand fra værtsstjernen.

Den værtsstjerner, Solens tvilling HIP 11915 har ikke kun samme masse som Solen, men også nogenlunde samme alder. Forholdet imellem grundstofferne er også det samme som i Solen. Grundstofsammensætningen for Solen kan være forårsaget af, at der der findes klippeplaneter omkring den, og derfor er det også mulighed for klippeplaneter omkring HIP 11915.

Jorge Mlendez fra Universidade de São Paulo, Brazilien er leder af forskningsholdet, og medforfatter på artiklen med titlen, siger: "Jagten på Jorden 2,0 og et helt Solsystem 2,0 er noget af det mest spændende i astronomien. Vi er rigtig glade for at være med i front i dette forskningsområde, og for at vi kan bruge ESOs forskningsfaciliteter."[4]

Megan Bedell, fra University of Chicago, som er hovedforfatter på artiklen, slutter: "Efter to årtier med jagten på exoplaneter begynder vi endelig at finde langperiodiske gaskæmper magen til dem i vores eget Solsystem, takket være instrumenter som HARPS, som er stabile over lange tidsrum. Det, vi har opdaget, er på alle måder et spændende tegn på, at der er andre solsystemer derude, som venter på at blive opdaget."

Det er nødvendigt med opfølgende observationer for at bekræfte og indsnævre opdagelsen, men HIP 11915 er en af de mest lovende kandidater endnu til at være vært for et planetsystem ligesom vores.

Noter

[1] De nuværende teknikker til at finde planeter er mere følsomme overfor store eller tunge planeter tæt ved deres værtsstjerner. Små og lette planeter er for det meste for svære at finde endnu. Også kæmpestjerner, som kredser langt fra deres stjerne er svære at finde. Derfor er mange af de exoplaneter, som vi endnu kender store og/eller tunge, og de kredser tæt på deres stjerne.

[2] Planeten er opdaget ved at måle den svage vrikken, som tyngdekraften fra den giver værtsstjernen i banen omkring den. Hældningen af planetbanen kendes, så der kan kun angives en laveste grænse for planetens masse. Man skal også huske, at aktivitet på stjernen, som er koblet til dens magnetfelt, også kan give målinger, som kan forveksles med det, som ville ses ved en planet. Astronomerne har testet alt, hvad der indtil nu er muligt, for at udelukke denne mulighed, men det kan ikke helt udelukkes.

[3] Et eksempel på en anden Jupitertvilling er den omkring stjernen HD 154345, som er beskrevet her.

[4] Siden Brazilien i december 2010 underskrev Brazilian accession agreement med ESO har brazilianske astronomer haft fuld adgang til ESOs faciliteter.

Mere information

Forskningsartiklen, med titlen “The Solar Twin Planet Search II. A Jupiter twin around a solar twin”, by M. Bedell et al., offentliggøres i tidsskriftet Astronomy and Astrophysics.

Forskerholdet består af M. Bedell (Department of Astronomy and Astrophysics, University of Chicago, Chicago, Illinois, USA; Visiting Researcher at the Departamento de Astronomia do IAG/USP, Universidade de São Paulo, São Paulo, Brazil), J. Meléndez (Universidade de São Paulo, São Paulo, Brazil), J. L. Bean (Department of Astronomy and Astrophysics, University of Chicago), I. Ramírez (McDonald Observatory and Department of Astronomy, University of Texas, Austin, Texas, USA), M. Asplund (Research School of Astronomy and Astrophysics, The Australian National University, Weston, Australia), A. Alves-Brito (Instituto de Fisica, Universidade Federal do Rio Grande do Sul, Porto Alegre, Rio Grande do Sul, Brazil), L. Casagrande (Research School of Astronomy and Astrophysics, Australia), S. Dreizler (Institut für Astrophysik, University of Göttingen, Germany), T. Monroe (Universidade de São Paulo, Brazil), L. Spina (Universidade de São Paulo, Brazil) og M. Tucci Maia (Universidade de São Paulo, Brazil).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Forskningsartiklen i sin helhd
• Fotos af ESOs 3,6-meter teleskop

Kontakter

Megan Bedell
University of Chicago
USA
Tel: +1 518 488 9348
E-mail: mbedell@oddjob.uchicago.edu

Jorge Meléndez
Universidade de São Paulo
Brazil
Tel: +55 11 3091 2840
E-mail: jorge.melendez@iag.usp.br

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1529 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.