Pressemeddelelse
De berømte Pillars of Creation i 3D
Men det ser så ud til, at de nærmere burde hedde Pillars of Destruction
30. april 2015
Det berømte billede af Pillars of Creation - eller Skabelsens Søjler foreligger nu i en slags 3D-udgave. Det er MUSE-instrumentet på ESOs Very Large Telescope i Chile, som har leveret varen til det første tredimensionelle overblik over området i den støv- og gaståge, som kaldes Ørnetågen, eller Eagle Nebula. I 3D ser man hvor de enkelte søjler befinder sig i forhold til hinanden, og der dukker mange nye detaljer op - blandt andet en hidtil uopdaget jet fra en ung stjerne. Men "skynd dig, kom! om føje år" er de væk. De klare stjerner i området, som har skabt søjlerne udsender intens stråling og stjernevinde, som også får dem til at fordampe allerede om cirka tre millioner år.
Det originale billede af de berømte Pillars of Creation blev optaget med NASAs og ESAs Hubble Rumteleskop for omkring tyve år siden. Det blev omgående et af de mest berømte og udtryksfulde Hubble-billeder. Siden har disse bølgende skyer, som strækker sig over afstande på nogle få lysår [1] slået både forskere og lægfolk med undren.
Søjlerne og den nærtliggende stjernehob NGC 6611 er en lille del af det område med stjernedannelse, som kaldes Ørnetågen; Eagle Nebula, eller Messier 16. Afstanden til området er omkring 7.000 lysår, i retning mod stjernebilledet Slangen, Serpens.
Pillars of Creation er et klassisk eksempel på de søjler, som dannes i de enorme støv- og gasskyer, hvor nye stjerner hele tiden dannes. Søjlerne opstår når nydannede enorme blåhvide O og B stjerner udsender kraftig ultraviolet stråling og stjernevinde, som blæser de lettere materialer væk fra sig. Der hvor der er tættere samlinger af gas og støv, er der større modstand, og i "skyggen" af sådanne klumper kan stoffet skjule sig for den intense stråling fra O og B stjernerne. Det er det, der danner de søjler eller "elefantsnabler", som vi ser som slørede vifter, der peger væk fra de klare stjerner
Den konstante nedbrydning af søjlerne og deres rumlige retninger kan vises med de nye målinger fra ESOs MUSE instrument på Very Large Telescope.
MUSE viser, at spidsen af den venstre søjle vender imod os, og den sidder som afslutning på en søjle, som befinder sig bag NGC 6611 - til forskel fra de andre søjler. Det er spidsen af søjlen, som får den voldsomste stråling fra stjernerne i NGC 6611, og derfor ser den for os klarere ud, end søjlerne nederst til venstre, i midten og til højre. Spidserne af de søjler vender faktisk væk fra os.
Astronomerne håber på bedre at kunne forstå hvordan unge O og B stjerner som dem i NGC 6611 påvirker dannelsen af den næste generation af stjerner i en hob. Det har længe været kendt, at der dannes protostjerner i disse skyer, så i den forstand er de virkelig skabelsens søjler. De nye undersøgelser har også bekræftet, at der er to stjerner under dannelse inde i den venstre og den midterste søjle. Desuden er der en nyopdaget jet af varm gas fra en ung stjerne.
Det er et kapløb med tiden, om der bliver dannet flere stjerner i disse udsatte områder, for den intense stråling fra de første stjernegenerationer gnaver hastigt det stof væk fra søjlerne, som de nye stjerner har brug for.
Med MUSE har det været muligt at måle hvor hastigt denne fordampning sker, og dermed kan forskerne vurdere, hvornår søjlerne er helt væk. I løbet af en million år forsvinder der omkring 70 gange mere stof end Solen vejer. Vurderingen er, at de i øjeblikket vejer omkring 200 gange mere end Solen, så søjlerne kan eksistere i endnu omkring tre millioner år - et øjeblik i Universets historie. Et bedre navn for de berømte søjler kunne derfor være Pillars of Destruction istedet.
Noter
[1] Den venstre søjle, målt i sin fulde udstrækning anslås at være omkring fire lysår lang. Det er den længste af søjlerne, og den er omkring dobbelt så lang som den højre søjle.
Mere information
Forskningsresultaterne udgives som en artikel med titlen "The Pillars of Creation revisited with MUSE: gas kinematics and high-mass stellar feedback traced by optical spectroscopy" af A. F. McLeod et al. Det sker i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society den 30. april 2015.
Forskerholdet består af A. F. Mc Leod (ESO, Garching, Tyskland), J. E. Dale (Universitäts-Sternwarte München, München, Tyskland; Excellence Cluster Universe, Garching bei München, Tyskland), A. Ginsburg (ESO), B. Ercolano (Universitats-Sternwarte München,; Excellence Cluster Universe), M. Gritschneder (Universitats-Sternwarte München), S. Ramsay (ESO) and L. Testi (ESO; INAF/Osservatorio Astrofisico di Arcetri, Firenze, Italien).
ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".
Links
Kontakter
Anna Faye Mc Leod
ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6321
E-mail: amcleod@eso.org
Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso1518da |
Navn: | M 16, Messier 16 |
Type: | Milky Way : Nebula : Type : Star Formation |
Facility: | Very Large Telescope |
Instruments: | MUSE |
Science data: | 2015MNRAS.450.1057M |