Pressemeddelelse

Unge stjerner koger i Rejetågen

18. september 2013

Det glødende virvar af gasskyer der kan ses på dette billede, danner en gigantisk stjernefødeklinik med kælenavnet Rejetågen. Billedet er taget med VLT Survey Telescope på ESOs Paranal-observatorium i Chile, og kan meget vel være et af de skarpeste billeder, der nogensinde er taget af dette objekt. Det viser klumper af varme nyfødte stjerner, der ligger i blandt de skyer der udgør stjernetågen.

Stjernetågen ligger omkring 6000 lysår fra Jorden i stjernebilledet Scorpius (Skorpionen), med det formelle navn IC 4628, og er et gigantisk område fyldt med gasklumper af mørkt støv. Disse gasskyer er stjernedannende områder, der danner klare, varme og unge stjerner. I synligt lys har disse stjerner en blåhvid farve, men de udsender også intens stråling i andre dele af spektret – og mest i den ultraviolette del [1].

Det er det ultraviolette lys fra stjernerne, der får gasskyen til at gløde. Strålingen fjerner elektronerne fra brintatomerne, der derefter rekombineres og udsender energi i form af lys. Hvert kemiske element udsender lys i karakteristiske farver når denne proces finder sted, og for brint er den mest fremtonende farve rød – IC 4628 er et eksempel på en HII region [2].

Rejetågen er omkring 250 lysår bred, og dækker et område på himlen, der svarer til fuldmånen. På trods af den enorme størrelse er den ofte blevet forbigået af observatører grundet dens svage lys i det synlige spektrum, det meste af lyset udsendes nemlig i bølgelængder, der ikke kan ses med det menneskelige øje. Stjernetågen går også under navnet Gum 56 efter den australske astronom Colin Gum, der udgav et katalog over HII regioner i 1955.

I løbet af de sidste få millioner år, er der blevet dannet mange nye stjerner i dette område af himlen, både individuelle og i hobe. Der er en stor spredt stjernehob ved navn Collinder 316, der breder sig ud over dette billede. Denne stjernehob er en del af en meget større samling af meget varme og lysende stjerner. På billedet kan man også se mange mørke strukturer eller hulrum, hvor interstellart materiale er blevet blæst væk af de kraftfulde vinde, der dannes af nærliggende varme stjerner.

Dette billede blev taget af VLT Survey Telescope (VST) på ESOs Paranal-observatorium i Chile. VST er det største teleskop i verden, der er designet til at kortlægge himlen i synligt lys. Det er et top moderne 2,6-meter teleskop der er bygget omkring OmagaCAM kameraret, der indeholder 32 CCD detektorer, der tilsammen danner et 268-megapixel billede. Dette nye 24.000 pixel brede billede er et mosaik af to sådanne billeder, og er et af de største enkeltbilleder, der nogensinde er frigivet af ESO.

Billedet er en del af et detaljeret offentligt kortlægningsprojekt af en stor del af Mælkevejen kaldet VPHAS+, der bruger VLTs kraft til at lede efter nye objekter som unge stjerner og planetariske tåger. Kortlægningsprojektet vil også skabe nogle af de bedste billeder, der indtil nu er taget af mange glødende stjernedannede områder, som billedet her.

De meget skarpe VST billeder er yderligere forbedret for at bringe farven frem ved at inkludere ekstra højkvalitets billeder igennem andre filtre taget af Martin Pugh, der er en meget dygtig amatørastronom, der observere fra Australien gennem 32-centimeter og 13-centimeneter teleskoper [3].

Denne pressemeddelelse repræsenterer en milepæl, da det er den 1000'ende pressemeddelelse, der er udsendt af ESO. Den første udkom i 1985, og viste et billede af Halley's komet. Alle pressemeddelelser kan ses online.

Noter

[1] Dette er den sammen slags stråling, som får ubeskyttet menneskehud til at brænde, når den udsættes for en stor mængde direkte sollys. Men Jordens atmosfære skærmer livet på overfladen fra det meste af det ultraviolette lys, og kun de længere bølgelængder (mellem 300 og 400 nanometer), når Jordens overflade, og får huden til at blive brun og brændt. Noget af den ultraviolette stråling der udsendes af meget varme stjerner i HII regioner, har en meget kortere bølgelængde (kortere end 91,2 nanometer), der kan ionisere brint.

[2] Astronomer bruger udtrykket "HII" (udtalt h-2), når de snakker om ioniseret brint og "HI" (h-1) for atomart brint. Et brintatom består af en elektron, der er bundet til et proton, men i en ioniseret gas splittes atomerne ind i frie elektroner og positive ioner - i dette tilfælde er den positive ion bare et enkelt proton.

[3] Flere detaljer af hans observationer af dette objekt kan ses på Martin Pughs informationsside.

Mere information

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".

Links

• VPHAS+ survey
• Billeder af VST
• Billeder taget af VST

Kontakter

Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1340 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.