Pressemeddelelse

Det umage par

To meget forskellige gasskyer i nabogalaksen

7. august 2013

ESOs Very Large Telescope har fanget et fascinerende stjernedannende område i Den Store Magellanske Sky - en af Mælkevejens satellitgalakser. Det skarpe billede afslører to fremtrædende glødende gasskyer: Den rødlige NGC 2014 og dens blå nabo NGC 2020. Selvom de er forskellige har de begge fået deres form fra kraftfulde stjernevinde fra ekstremt varme nydannede stjerner der også lyser ind i gassen og får den til at gløde meget klart.

Dette billede blev taget af ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile, her ligger det bedste sted at lave astronomiske observationer på Jordens sydlige halvkugle. Men selv uden hjælp fra teleskoper som VLT kan man på en klar nat skimte en slørret tåge i stjernebilledet Dorodo (Guldfisken/Sværdfisken [1]), ved første øjekast ligner stjernetågen en sky i Jordens atmosfære.

Det var i hvert tilfælde opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan's første indtryk af stjernetågen på sin berømte rejse til den sydlige halvkugle i 1519. Selvom Magellan blev dræbt inden på Fillipinerne inden han nåede hjem, fortalte hans besætning om skyen og den mindre søskende ved deres hjemkomst til Europa. De to små galakser blev senere opkaldt efter Magellan. De er dog uden tvivl blevet set både af tidligere europæiske opdagelsesrejsende og observatører på den sydlige halvkugle, selvom det aldrig blev nedskrevet. 

Den Store Magellanske Sky (LMC) danner aktivt nye stjerner. Nogle af dens stjernedannende områder kan endda ses med det blotte øje som f.eks. Taranteltågen. Der findes også mindre - men ikke mindre interessante - områder der kun kan ses i detalje gennem teleskoper. Dette nye VLT billede udforsker et mærkeligt umage par: NGC 2014 og NGC 2020.

Den lyserøde sky til højre, NGC 2014 er en glødende sky, der hovedsageligt består af brintgas. Den indeholder en hob af varme, unge stjerner. Den energirige stråling fra disse unge stjerner, river elektronerne fri fra deres atomer i den omkringliggende brintgas, hvilket ioniserer den, og skaber den karakteristiske røde glød.

Udover den stærke stråling producerer unge stjerner også kraftige stjernevinde, der i længden får gassen rundt om dem til at sprede sig og strømme væk. Til venstre for den store hob af stjerner ses en enkel klar og meget varm stjerne [2], der ser ud til at have begyndt denne proces og har skabt et hulrum, der ligner en bobleagtig struktur, det er NGC 2020. Den tydelige blålige farve af dette mystiske objekt, er også skabt af stråling fra den varme stjerne - denne gang ved at ionisere ilt i stedet for brint.

Den slående forskel i farverne af NGC 2014 og NGC 2020 er resultatet af en forskel i både den kemiske opbygning af den omgivende gas, og temperaturen af de stjerner der får stjernetågerne til at gløde. Afstandene mellem stjernerne og den respektive gassky spiller også en rolle.  

LMC ligger kun ca. 163.000 lysår fra vores egen galakse Mælkevejen, og dette er ikke en stor afstand på kosmisk skala. Denne lille afstand gør det til et meget vigtigt observationsmål for astronomer, da de kan studeres i langt større detalje end fjernere systemer. Det var en af motivationerne for at bygge teleskoper syd for ækvator, hvilket førte til ESOs grundlæggelse for mere end 50 år siden. Selvom de virker enorme for os mennesker, har LMC kun en tiendedel af Mælkevejens masse, og har en bredde på kun 14.000 lysår - til sammenligning har Mælkevejen en bredde på 100.000 lysår. Astronomerne kalder ofte denne for en irregulær dværggalakse, og denne irregularitet kombinere med en tydelig central bjælke, viser tegn på at galaksen interagerer med Mælkevejen og andre nærliggende galakser som Den Lille Magellanske Sky. Dette kan nemlig være skyld i den kaotiske form.

Dette billede blev taget ved at bruge det synlige og near-ultraviolet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph (FORS2) instrument der er fastgjort på ESOs VLT, som en del af ESO Cosmic Gems programmet [3].

Noter

[1] Selvom dette stjernebillede ofte identificeres som en sværdfisk, kan der argumenteres for, at nogle delfinarter er en bedre sammenligning. Flere detaljer kan findes her.

[2] Denne stjerne er et eksempel på en sjælden stjerneklasse ved navn Wolf-Raynet stjerner. Stjernerne har et kort liv og er meget varme, med overfladetemperaturer mere end ti gange Solens temperatur. De er meget klare, og dominerer sine omgivelser.

[3] Dette billede kommer fra ESO Cosmic Gems programmet, et formidlingsinitiativ der søger at skabe billeder med interessante, fascinerende eller visuelt flotte objekter ved at bruge ESOs teleskoper, til undervisnings- og kommunikationsformål. Programmet gør brug af teleskoptid der ikke kan bruges til videnskabelige observationer. Alt den opsamlede data kan også være nyttigt til videnskabelige formål og er tilgængeligt for astronomer igennem ESOs videnskabsarkiv.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• ESO Cosmic Gems programmet
• Billeder af VLT
• Billeder taget med FORS
• Billeder taget med VLT

Kontakter

Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1335 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.