Pressemeddelelse
ESOs Very Large Telescope fejrer 15 succesfulde år
23. maj 2013
Med dette nye billede af en spektakulær stjernefødeklinik fejrer ESO 15 år med Very Large Telescope - verdens mest avancerede optiske instrument. Dette billede afslører tykke støvklumper i silhuet mod den lyserøde støvsky, der kendes af astronomer som IC 2944. Disse uigennemsigtige bobler ligner blækdråber der flyder rundt i en jordbærdrink, deres finurlige figurer er formet af kraftig stråling, der kommer fra de nærliggende unge stjerner.
Dette nye billede fejrer en vigtig mærkedag for Very Large Telescope - det er femten år siden det første lys fandt vej gennem det første af de fire enhedsteleskoper den 25. maj 1998. Siden da har de fire originale kæmpestore teleskoper været ledsaget af fire mindre hjælpeteleskoper, der danner en del af VLT Interferometer (VLTI). VLT er et af de mest kraftfulde og produktive jordbaserede astronomiske faciliteter der findes. I 2012 blev der udgivet mere end 600 forskerbedømte videnskabelige artikler baseret på data fra VLT og VLTI (ann13009).
Interstellare skyer af støv og gas er fødeklinikkerne, hvor nye stjerner fødes og vokser. Dette nye billede viser en af dem, IC 2944 der fremstår som den bløde glødende lyserøde baggrund [1]. Dette billede af objektet er det skarpeste, der nogensinde er taget fra jordens overflade af dette objekt [2]. Skyen ligger omkring 6500 lysår væk i det sydlige stjernebillede Centaurus (Kentauren). Dette område af himlen er hjemsted for mange andre lignende stjernetåger, der gennemsøges af astronomer for at studere mekanismerne bag stjernedannelse.
Emmisionståger som IC 2944 består hovedsageligt af brintgas, der grundet intens stråling fra mange nyfødte stjerner, gløder i en særlig rødlig farve. Mystiske mørke klumper af uigennemsigtigt støv, ses klart foran den klare baggrund, disse kolde skyer kaldes Bok-globuler. De er navngivet efter den hollandsk-amerikanske astronom Bart Bok, der først opdagede dem i 1940'erne som mulige områder med stjernedannelse. Denne særlige gruppe har fået kælenavnet Thackerray-globuler [3].
Større Bok-globuler i rolige områder kollapser ofte og danner nye stjerner, men dem på dette billede er under heftigt bombardement af ultraviolet stråling fra de nærliggende varme unge stjerner. De bliver både eroderet væk og fragmenteret, næsten ligesom klumper af smør der lægges på en varm stegepande. Det er muligt, at Thackerray-globuler vil blive ødelagt, før de når at kollapse og danne stjerner.
Bok-globuler er ikke nemme at studere. Da de er uigennemsigtige i synligt lys, er det svært for astronomerne at observere hvordan deres indre fungerer, og derfor er der brug for andre værktøjer for at løfte sløret for deres hemmeligheder - observationer i infrarøde eller submillimeter områder af spektret, ser de områder af skyen, der kun er få grader over det absolutte nulpunkt, lysende ud. Sådanne studier af Thackeray-globulerne har bekræftet, at der ikke foregår nogen stjernedannelse inden i dem i øjeblikket.
Dette område af himlen har NASA/ESAs Hubble Space Telescope (opo0201a) også taget billeder af engang. Dette nye billede fra FORS instrumentet på ESOs Very Large Telescope på Paranalobservatoriet i det nordlige Chile [4] viser dog en større del af himlen end Hubble, og viser et større landskab af stjernedannelse.
Noter
[1] Stjernetågen IC 2944 er beslægtet med den klare stjernehob IC 2948, og begge disse navne er også nogen gange beslægtet med hele området. Mange af de klare stjernehobe kan ses på dette billede.
[2] Seeingen af det blå i billedet i denne farvekombination var bedre end 0,5 buesekunder, exceptionelt godt for et jordbaseret teleskop.
[3] De blev opdaget fra Sydafrika af den engelske astronom A. David Thackeray i 1950.
[4] Dette billede kommer fra ESO Cosmic Gems programme, et formidlingsinitiativ for at producere billeder af interessante, spændende eller visuelle flotte objekter der bruger ESO teleskoper, til uddannelses- og kommunikationsformål. Programmet gør brug af teleskoptid, der ikke kan bruges til videnskabelige observationer. Den data der opsamles er måske også velegnede til videnskabelige formål, og er gjort tilgængelige til astronomer igennem ESOs videnskabsarkiv.
Mere information
ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.
Links
Kontakter
Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso1322da |
Navn: | IC 2944, IC 2948 |
Type: | Milky Way : Star : Grouping : Cluster : Open Milky Way : Nebula : Type : Star Formation |
Facility: | Very Large Telescope |
Instruments: | FORS1 |