Pressemeddelelse
En spøgelsesagtig grøn boble
ESOs VLT fanger en planetarisk tåge
10. april 2013
Dette fascinerende nye billede fra ESOs Very Large Telescope viser den glødende grønne planetariske tåge IC 1295, der omringer en svag døende stjerne, der ligger omkring 3300 lysår væk, i stjernebilledet Scutum (Skjoldet). Dette er det mest detaljerede billede af dette objekt, der nogensinde er taget.
Stjerner på størrelse med Solen ender deres liv som små, svage hvide dværgstjerner. Men når de gennemgår den sidste overgang hen mod deres pension, blæses deres atmosfære af, ud i rummet. I nogle få tusinde år er de omgivet af spektakulære, farverige og glødende skyer af ioniseret gas, kaldet en planetarisk tåge.
Dette nye billede fra VLT viser den planetariske tåge IC 1295, der ligger i stjernebilledet Scutum (Skjoldet). Den har det usædvanlige træk af at være omringet af flere skaller, der får den til at ligne en mikroorganisme set under et mikroskop, med mange lag der ligner en celles membraner.
Disse bobler er lavet af gas, der førhen var stjernens atmosfære. Gassen er blevet slynget ud af ustabile fusionsreaktioner i stjernens kerne, der skabte et pludseligt energiudslip, som kæmpestore termonukleare bøvser. Gassen er badet i stærk ultraviolet stråling fra den aldrende stjerne, den aldrende stjerne, der får gassen til at gløde. Forskellige kemiske grundstoffer gløder med forskellige farver, og den spøgelsesagtige grønne nuance, der er fremtrædende i IC 1295, kommer fra ioniseret ilt.
I centrum af billedet, kan du se den udbrændte rest af stjernens kerne som en klar blåhvid plet i hjertet af tågen. Den centrale stjerne vil blive til en meget svag hvid dværg og langsomt køle ned over mange milliarder af år.
Stjerner med sollignende masser og op til otte gange Solens masse vil danne en planetarisk tåge, når de befinder sig i den endelige fase af deres eksistens. Solen er 4,6 milliarder år gammel og vil sandsynligvis leve i endnu 4 milliarder år.
På trods af deres navn, har planetariske tåger intet at gøre med planeter. Dette beskrivende navn blev tilført nogle tidlige opdagelser, grundet den visuelle lighed imellem disse usædvanlige objekter og de ydre planeter Uranus og Neptun, da de blev set igennem tidlige teleskoper, og det har været iørefaldende nok til at overleve [1]. Disse objekter blev påvist at være glødende gas af tidlige spektroskopiske observationer i det nittende århundrede.
Dette billede blev taget med ESOs Very Large Telescope, der er beliggende på Cerro Paranal i Atacamaørkenen i Nordchile, ved at bruge FORS instrumentet (FOcal Reducer Spectograph). Eksponeringer taget igennem tre forskellige filtre der lod blåt lys (farvet blåt), synligt lys (farvet grønt) og rødt lys (farvet rødt) passere, er blevet kombineret for at lave dette billede.
Noter
[1] Selv tidlige observatører som William Herschel, der opdagede mange planetariske tåger og spekulerede over deres oprindelse og sammensætning, vidste at de rent faktisk ikke var planeter, der kredsede om Solen, da de ikke bevægede sig i forhold til de omkringliggende stjerner.
Mere information
ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.
Links
Kontakter
Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Press Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso1317da |
Navn: | IC 1295 |
Type: | Milky Way : Nebula : Type : Planetary |
Facility: | Very Large Telescope |
Instruments: | FORS1 |