Pressemeddelelse

”En dråbe af blæk på den lysende himmel”

Wide Field Imager fanger en kosmisk gekko

13. februar 2013

Dette billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2-meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile viser den klare stjernehob NGC 6520 og dens nabo, den mærkelige gekko-formede mørke sky Barnard 86. Dette kosmiske par ses på en baggrund af millioner af glødende stjerner fra de klareste dele af Mælkevejen – et område så tætbefolket med stjerner, at du knapt kan se mørk himmel på billedet.

Denne del af stjernebilledet Sagittarius (Skytten) er et af de mest stjernerige områder på hele himlen – den store Sagittarius-stjernesky. Det store antal af stjerner, der lyser dette område dramatisk op, understreger det sorte i mørke skyer som Barnard 86, der ses i midten af dette nye billede fra instrumentet Wide Field Imager, der er monteret på MPG/ESO 2,2-meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile.

Dette objekt, en lille isoleret mørk tåge, kaldet en Bok-globule [1] blev beskrevet som ”en dråbe af blæk på den lysende himmel” af sin opdager Edward Emerson Barnard [2], en amerikansk astronom, der opdagede og fotograferede adskillige kometer, mørke tåger, en af Jupiters måner og ydede mange andre bidrag. Barnard var en enestående visuel observatør og en ivrig astrofotograf og var den første til at bruge fotografi med lang eksponeringstid til at udforske mørke tåger.

Set gennem et lille teleskop ligner Barnard 86 en mangel på stjerner eller et vindue ud mod en plet af fjern og mere klar himmel. Objektet ligger dog faktisk foran stjerneområdet – en kold, mørk og tæt sky bestående af små støvkorn, der blokerer for stjernelyset og får området til at virke uigennemsigtigt. Astronomerne mener, at tågen er dannet af resterne af en molekylesky, der kollapsede og dannede den nærtliggende stjernehob NGC 6520, som på billedet ses lige til venstre for Bernard 86.

NGC 6520 er en åben stjernehob, der indeholder mange varme stjerner, som gløder med en klar blåhvid farve, et klart tegn på deres unge alder. Åbne stjernehobe indeholder normalt nogle få tusinde stjerner, der alle er blevet dannet på samme tid og derfor alle har samme alder. Disse stjernehobe lever normalt kun forholdsvis korte liv, i størrelsesordenen nogle hundrede millioner år, før stjernerne driver væk fra hinanden.

Det utrolige antal stjerner på dette område af himlen gør observationer af denne stjernehob vanskelige, så det er svært at lære mere om den. NGC 6520s alder menes at være omkring 150 millioner år og både denne stjernehob og dens støvede nabo menes at ligge i en afstand på omkring 6000 lysår fra vores stjerne, Solen.

Stjernerne, der ser ud til at ligge inden i Barnard 86 på dette billede, ligger faktisk foran den, imellem os og den mørke sky. Selvom det er usikkert om det stadig sker i Barnard 86, ved vi, at mange mørke tåger danner nye stjerner i deres indre – som det ses i den berømte Hestehovedtåge (eso0202), det slående objekt Lupus 3 (eso1303) og i mindre grad i en af Barnards andre opdagelser, Pibetågen (eso1233). Lyset fra de yngste stjerner er imidlertid blokeret af de omkringliggende støvede områder, og de kan kun ses i infrarødt lys eller lys med endnu længere bølgelængde.

Noter

[1] Bok-globuler blev observeret for første gang i 1940erne af astronomen Bart Bok. De er meget kolde, mørke skyer af gas og støv og danner ofte nye stjerner i deres centrale dele. Disse globuler indeholder meget støv, der spreder og absorberer baggrundslyset, så de er næsten uigennemtrængelige for synligt lys.

[2] Dette citat er fra E.E. Barnard, Dark Regions in the Sky Suggesting an Obscuration of Light, Yerkes Observatory, 15. november 1913 (kan ses online her).

Mere information

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Information om MPG/ESO 2,2-meter teleskopet
• Information om La Silla Paranal-observatoriet
• Billeder af La Silla

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1307 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.