Pressemeddelelse

24-armet kæmpe skal studere galaksers tidlige liv

KMOS succesfuldt installeret på ESOs Very Large Telescope

12. december 2012

Et kraftigt nyt instrument kaldet KMOS er netop blevet succesfuldt afprøvet på ESOs Very Large Telescope på Paranal-observatoriet i Chile. KMOS er enestående, da det er i stand til at observere ikke bare ét, men 24 objekter på samme tid i infrarødt lys og samtidig studere hvert af disse objekters struktur. Det vil levere data, der er helt afgørende for at hjælpe os med at forstå, hvordan galakser opstod og udviklede sig i det tidlige Univers – og gøre det meget hurtigere end det indtil nu har været muligt. KMOS er bygget af et konsortium af universiteter og institutter i Storbritannien og Tyskland i samarbejde med ESO.

K-band Multi-Object Spectrograph (KMOS), der er monteret på enhedsteleskop 1 på Very Large Telescope (VLT) på ESOs Paranal-observatorium i Chile, har succesfuldt fanget sit første lys. Efter måneder med nøje planlægning blev det enorme instrument på fire måneder fra august i år transporteret fra Europa, samlet, afprøvet og installeret. Det var kulminationen af mange års arbejde med design og konstruktion gennemført af hold i Storbritannien, Tyskland og ved ESO. KMOS der det andet af anden generation af instrumenter, der bliver installeret på ESOs VLT (det første var X-shooter: se eso0920).

”KMOS tilføjer en spændende ny kapacitet til samlingen af instrumenter ved ESO VLT. Dets indledende succes er en hyldest til den dedikerede indsats fra et stort hold af ingeniører og forskere. Holdet ser frem til mange fremtidige videnskabelige opdagelser med KMOS, når først instrumentets indkøring er helt afsluttet,” siger Ray Sharples (University of Durham, Storbritannien), assisterende videnskabelig leder af KMOS.

For at studere galaksers tidlige liv har astronomer brug for tre tin: at observere i infrarødt lys [1], at observere mange objekter på samme tid og for hvert af dem kortlægge, hvordan deres egenskaber varierer fra sted til sted [2]. KMOS kan gøre alle tre ting – på samme tid. Indtil nu har astronomer enten kunnet observere mange objekter på én gang eller kortlægge et enkelt objekt i detaljer. På denne måde kan en omfattende kortlægning af et stort antal objekter tage flere år. Men med KMOS, der kan kortlægge egenskaberne for mange objekter på samme tid, kan sådanne undersøgelser gennemføres i løbet af blot nogle måneder.

KMOS har robotarme, der kan køres i position uafhængigt af hinanden for at fange lyset fra 24 fjerne galakser på samme tid. Hver arm lægger et 14 gange 14 pixel net over objektet og hvert af disse 196 punkter samler lys fra forskellige dele af galaksen, der så bredes ud i dets forskellige farver som et spektrum. Disse svage signaler registreres så af meget følsomme infrarøde detektorer. Dette ekstraordinært indviklede instrument har flere end tusind optiske overflader, der måtte fremstilles med stor nøjagtighed og monteres omhyggeligt.

”Jeg husker for otte år siden, da projektet startede, hvor skeptisk jeg var overfor KMOS’ kompleksitet. Men i dag observerer vi og instrumentet fungerer vidunderligt,” siger Jeff Pirard, ESO-medarbejderen, der er ansvarlig for instrumentet. ”Derudover har det været en virkelig fornøjelse at arbejde sammen med KMOS-holdet. De er meget professionelle og vi har haft det forrygende, mens vi arbejdede sammen.”

KMOS er blevet designet af et konsortium af institutter i et partnerskab med ESO. Det drejer sig om: Centre for Advanced Instrumentation, Department of Physics, Durham University, Durham, Storbritannien, Universitätssternwarte München, München, Tyskland, Science and Technology Facilities Council’s UK Astronomy Technology Centr, Royal Observatory, Edinburgh, Storbritannien, Max-Planck-Institut für Extraterrestrische Physik, Garching, Tyskland og Sub-Department of Astrophysics, University of Oxford, Storbritannien.

”Jeg synes det er rigtig spændende med de fantastiske muligheder KMOS giver til at studere fjerne galakser. Evnen til at observere 24 galakser samtidigt vil gøre det muligt for os at lave samlinger af data om galakser af hidtil uset størrelse og kvalitet. Samarbejdet mellem alle partnere og ESO kunne ikke have været bedre og jeg er meget taknemmelig overfor alle, der har bidraget til konstruktionen af KMOS,” slutter Ralf Bender (Universitätssternwarte München, Tyskland), assisterende videnskabelig leder.

Noter

[1] Universets udvidelse forskyder lys til længere bølgelængder. Det betyder, at en stor del af lyset fra fjerne galakser, som astronomerne gerne vil studere, er forskudt fra bølgelængder i synligt lys til infrarødt lys med længere bølgelængder. Infrarøde instrumenter er derfor helt afgørende for at studere udviklingen af galakser.

[2] Denne teknik, der kaldes integreret felt-spektroskopi, gør det muligt for astronomerne samtidigt at studere egenskaberne for forskellige del e af et objekt som en galakse for at se hvordan den roterer og for at finde ud af, hvor tung den er. Teknikken gør det også muligt at bestemme den kemiske sammensætning og andre fysiske egenskaber i forskellige dele af objektet.

Mere information

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Ray Sharples
University of Durham
Durham, UK
Tel: +44 191 334 3719
E-mail: r.m.sharples@durham.ac.uk

Ralf Bender
Universitäts-Sternwarte München and Max-Planck-Institut für Extraterrestrische Physik
Munich, Germany
Tel: +49 89 2180 5999
E-mail: bender@usm.lmu.de

Suzanne Ramsay
ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6665
E-mail: sramsay@eso.org

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Press Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1251 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1251da
Navn:First Light, KMOS
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Instrument
Facility:Very Large Telescope

Billeder

KMOS på Very Large Telescope på tidspunktet, hvor det første lys blev fanget
KMOS på Very Large Telescope på tidspunktet, hvor det første lys blev fanget
KMOS på Very Large Telescope på tidspunktet, hvor det første lys blev fanget
KMOS på Very Large Telescope på tidspunktet, hvor det første lys blev fanget
KMOS holdet på tidspunktet, hvor det første lys blev fanget
KMOS holdet på tidspunktet, hvor det første lys blev fanget