Pressemeddelelse

En himmelsk heksekost?

Et nyt billede af Blyant-tågen

12. september 2012

Blyant-tågen ses i et nyt billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile. Denne pudsige sky af glødende gas er en del af en enorm ring af rester efterladt af en supernovaeksplosion, der fandt sted for omkring 11.000 år siden. Dette detaljerede billede er lavet med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet.

På trods af den stjerneklar nats ro og tilsyneladende uforanderlige skønhed, er universet langt fra et roligt sted. Stjerner fødes og dør i en endeløs cyklus, og nogle gange kan en stjernes død skabe et uforligneligt smukt syn, når materiale blæses ud i rummet og danner mærkelige strukturer på himlen.

Dette nye billede fra Wide Field Imager (WFI) på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile viser Blyant-tågen [1] mod en stjernerig baggrund. Denne mærkeligt formede sky, også kendt som NGC 2736, er en lille del af en supernovarest [2] i det sydlige stjernebillede Vela (Sejlet). Disse glødende filamenter blev skabt ved en stjernes voldsomme død, der fandt sted for omkring 11.000 år siden. Den klareste del ligner en blyant, heraf navnet, men hele strukturen ligner mere en traditionel heksekost.

Vela-supernovaresten er en voksende skal af gas, der stammer fra supernovaeksplosionen. I starten bevægede chokbølgen sig med millioner af kilometer i timen, men mens den udvidede sig gennem rummet, pløjede den sig igennem gassen mellem stjernerne, hvilket har bremset den betydeligt og har skabt mærkeligt formede tåge-folder. Blyant-tågen er den klareste del af denne enorme skal.

Dette nye billede viser store tjavsede filamentstrukturer, små klare klumper af gas og pletter af diffus gas. Tågens klart lysende udseende stammer fra tætte områder af gas, der er blevet ramt af supernovaens chokbølge. Når chokbølgen bevæger sig gennem rummet, rammer den ind i det interstellare materiale. I første omgang bliver gassen opvarmet til millioner af grader, men efterfølgende køler den ned og afgiver stadig denne svage glød, der er fanget på det nye billede.

Ved at se på de forskellige farver i tågen har astronomer været i stand til at kortlægge temperaturen af gassen. Nogle områder er stadig så varme, at strålingen er domineret af ioniserede iltatomer, som gløder med blå farver på billedet. Andre køligere områder gløder med rødlige farver på grund af stråling fra brint.

Blyant-tågen måler omkring 0,75 lysår på tværs og bevæger sig gennem det interstellare rum med omkring 650.000 kilometer i timen. Utroligt nok, betyder det, at trods afstanden på omkring 800 lysår til Jorden, vil den synligt ændre sin position i forhold til baggrundsstjernerne indenfor et menneskes levetid. Selv efter 11.000 år forandrer supernovaeksplosionen stadig nattehimlen.

Noter

[1] Blyant-tågen, også kendt som NGC 2736 og sommetider kaldt Herschel’s Ray, blev opdaget af den britiske astronom John Herschel tilbage i 1835, mens han var i Sydafrika. Han beskrev det som ”en ekstraordinær lang smal stråle af overdrevent svagt lys”.

[2] En supernova er en voldsom stjerneeksplosion, som følge af en stjernes død - enten en meget tung stjerne eller en hvid dværg i et tæt dobbeltstjernesystem. Strukturen som skabes af eksplosionen kaldes en supernovarest. Denne rest består af udslynget materiale, som udbreder sig med overlydshastigheder ud i det omgivende interstellare rum. Supernovaer er den vigtigste kilde til tungere grundstoffer i det interstellare rum, hvilket igen fører til den kemiske berigelse af en ny generation af stjerner og planeter.

Mere information

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Billeder af MPG/ESO 2,2 meter teleskopet
• Andre billeder taget med MPG/ESO 2,2 meter teleskopet
• Billeder af La Silla

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Press Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1236 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.