Pressemeddelelse

Teenage-galaksers spisevaner

14. marts 2012

Nye observationer lavet med ESO’s Very Large Telescope er et væsentligt bidrag til at forstå væksten af unge galakser. I den største undersøgelse af sin art har astronomer fundet ud af, at galakser ændre deres spisevaner i løbet af deres teenageår – perioden fra cirka 3 til 5 milliarder år efter big bang. I begyndelsen af denne fase var den foretrukne snack en jævn gasstrøm, men senere voksede galakserne mest ved at kannibalisere andre mindre galakser.

Astronomer har i nogen tid vidst, at de tidligste galakser var meget mindre end de imponerende spiral- og ellipsegalakser, der fylder universet i dag. Igennem livet har galakserne i kosmos taget en hel del på i vægt, men deres føde og spisevaner er stadig et mysterium. En ny undersøgelse af nøje udvalgte galakser har fokuseret på deres teenageår – perioden fra omkring 3 til 5 milliarder år efter big bang.

Ved at anvende ESO’s Very Large Telescope har et internationalt forskerhold afsløret hvad der i virkeligheden skete. Med mere end hundrede timers observationer har holdet samlet det største sæt detaljerede observationer nogensinde af gasrige galakser på dette tidlige stadium i deres udvikling [1].

”To forskellige måder for galakser at vokse på konkurrerer: voldsomme sammensmeltninger hvor større galakser spiser mindre galakser, eller en mere jævn og kontinuerlig strøm gas til galakserne. Begge dele kan føre til, at mange nye stjerner bliver skabt,” forklarer Thierry Contini (IRAP, Toulouse, Frankrig), der leder arbejdet.

De nye resultater peger i retning af en stor forandring i den kosmiske udvikling af galakser, da universet var mellem 3 og 5 milliarder år gammelt. Jævne gasstrømme (eso1040) 

ser ud til at have været en væsentlig faktor i opbygningen af galakser i det meget unge univers, hvorimod sammensmeltninger senere blev mere vigtige.

”For at forstå, hvordan galakser voksede og udviklede sig, er vi nødt til at se på dem i størst mulig detalje. SINFONI-instrumentet på ESO’s VLT er et af de kraftigste værktøjer i verden til at dissekere de unge og fjerne galakser. Det er ligeså vigtigt, som mikroskopet er for biologer,” tilføjer Thierry Contini.

Fjerne galakser som dem i undersøgelsen er blot små svage klatter på himlen, men VLT’s høje billedkvalitet, når SINFONI-instrumentet [2] anvendes, betyder, at astronomerne kan lave kort over, hvordan forskellige dele af galaksen bevæger sig og hvad de er lavet af. Der var nogle overraskelser.

”For mig var den største overraskelse, opdagelsen af mange galakser med gas, der ikke roterer. Sådanne galakser er ikke observeret i det nærtliggende univers. Ingen af de nuværende teorier forudsiger disse objekter,” siger Benoît Epinat, et andet medlem af holdet.

”Vi havde heller ikke forventet, at så mange af de unge galakser i undersøgelsen ville have tungere grundstoffer koncentreret i deres ydre dele – det er det stik modsatte af, hvad vi ser i galakser i dag,” tilføjer Thierry Contini.

Holdet er kun lige begyndt at undersøge deres observationer. De planlægger også at observere galakser med fremtidige instrumenter på VLT samt bruge ALMA til at studere den kolde gas i disse galakser. Længere ud i fremtiden vil European Extremely Large Telescope være ideelt rustet til at udvide denne type studier længere ind i det tidlige univers. 

Noter

[1] Navnet på kortlægningen er MASSIV: Mass Assembly Survey with SINFONI in VVDS. VVDS er VIMOS-VLT Deep Survey. VIMOS er Visible Imaging Multi-Object Spectrograph, et kraftigt kamera og spektrograf på VLT, der blev brugt til at finde galakserne, der anvendes i MASSIV-arbejdet, og måle deres afstande og andre egenskaber.

[2] SINFONI er Spectrograph for INtegral Field Observations in the Near Infrared. Det er instrumentet på VLT, der blev brugt til MASSIV-observationerne. SINFONI er et nærinfrarødt (1,1-2,45 µm) integreret feltspektrograf, der bruger adaptiv optik til at forbedre billedkvaliteten. 

Mere information

Denne forskning præsenteres i fire artikler, der beskriver MASSIV’s observationer, som udkommer i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Holdet består af T. Contini (Institut de Recherche en Astrophysique et Planétologie [IRAP], CNRS & Université de Toulouse, Frankrig), B. Epinat (Laboratoire d'Astrophysique de Marseille, CNRS & Université d'Aix-Marseille, Frankrig [LAM]), D. Vergani (Istituto di Astrofisica Spaziale e Fisica Cosmica-INAF, Bologna, Italien [IASF BO-INAF]), J. Queyrel (IRAP), L. Tasca (LAM), B. Garilli (Istituto di Astrofisica Spaziale e Fisica Cosmica-INAF, Milan, Italien [IASF MI-INAF]), O. Le Fevre (LAM), M. Kissler-Patig (ESO), P. Amram (LAM), J. Moultaka (IRAP), L. Paioro (IASF MI-INAF), L. Tresse (LAM), C. López-Sanjuan (LAM), E. Perez-Montero (Instituto de Astrofísica de Andalucía, Granada, Spanien), C. Divoy (IRAP) og V. Perret (LAM).

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Videnskabelige artikler i A&A: artikel 1, artikel 2, artikel 3 og artikel 4
• MASSIV’s hjemmeside
• Billeder af VLT
• Artikel om MASSIV i ESO Messenger

Kontakter

Thierry Contini
Institut de Recherche en Astrophysique et Planétologie, CNRS & Université de Toulouse
Toulouse, France
Tel: +33 561 332 814
Mobil: +33 662 641 268
E-mail: Thierry.Contini@irap.omp.eu

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1212 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.