Pressemeddelelse

VLT genopdager livet på Jorden

…ved at kigge på Månen

29. februar 2012

Ved at observere Månen med ESO’s Very Large Telescope, har astronomer fundet tegn på liv i universet – på Jorden. At finde liv på vores planet kan lyde som en triviel observation, men et internationalt holds nye tilgang, kan føre til fremtidige opdagelser af liv andre steder i universet. Arbejdet er beskrevet i en artikel, der offentliggøres den 1. marts i tidsskriftet Nature.

”Vi brugte et trick kaldet jordskins-observation til at se på Jorden, som om det var en exoplanet,” siger Michael Sterzik (ESO), hovedforfatter på artiklen [1]. ”Solen skinner på Jorden, og dette lys bliver reflekteret tilbage til overfladen af Månen. Månens overflade fungerer som et gigantisk spejl og kaster Jordens lys tilbage til os – og det er, hvad vi har observeret med VLT.”

Astronomerne analyserer det svage jordskins-lys, for at lede efter indikatorer, såsom visse kombinationer af gasser i Jordens atmosfære [2], der er de afslørende tegn på organisk liv. Denne metode etablerer Jorden som et referencepunkt for den fremtidige søgning efter liv på planeter uden for vores Solsystem.

Livets fingeraftryk eller biosignaturer, er svære at finde med konventionelle metoder, men holdet har fundet en banebrydende ny tilgang, der er mere følsom. I stedet for bare at kigge på, hvor klart det reflekterede lys er i forskellige farver, kigger de også på polariseringen af lyset [3], en metode der kaldes spektropolarimetri. Ved at anvende denne teknik til jordskins-observationer med VLT, ses biosignaturerne i det reflekterede lys fra Jorden meget tydeligt.

Medforfatter på studiet Stefano Bagnulo (Armagh Observatory, Nordirland, Storbritannien) forklarer fordelene: ”Lyset fra en fjern exoplanet overvældes af det kraftige lys fra værtsstjernen, så det er meget vanskeligt at analysere – lidt ligesom at prøve at studere et støvkorn ved siden af en kraftig pære. Men det lys, der reflekteres fra en planet er polariseret, mens lyset fra værtsstjernen ikke er. Så polarimetiske teknikker hjælper os med at skelne det svage reflekterede lys fra en exoplanet fra det blændende stjernelys.”

Holdet studerede både farven og graden af polarisering af lyset fra Jorden efter refleksion fra Månen, som om lyset kom fra en exoplanet. Det lykkes at udlede, at Jordens atmosfære delvist er overskyet, at en del af dens overflade er dækket af oceaner og – afgørende – at der er vegetation til stede. De kunne endda konstatere ændringer i skydækket og mængden af vegetation på forskellige tidspunkter, når forskellige dele af Jorden reflekterede lys mod Månen.

”At finde liv uden for Solsystemet afhænger af to ting: om dette liv overhovedet eksisterer og om vi har teknikken til at registrere det,” tilføjer medforfatter Enric Palle (Instituto de Astrofisica de Canarias, Tenerife, Spanien). ”Dette arbejde er et vigtigt skidt i den rigtige retning.”

”Spektropolarimetri kan måske i sidste ende fortælle os om simpelt planteliv – baseret på fotosyntetiske processer – er opstået andre steder i universet,” slutter Sterzik. ”Men vi er bestemt ikke på udkig efter små grønne mænd eller tegn på intelligent liv.”

Den næste generation af teleskoper, såsom E-ELT (European Extremely Large Telescope), kan meget vel være i stand til at bringe os den ekstraordinære nyhed om, at Jorden ikke er alene som bærer af liv i det enorme verdensrum.

Noter

[1] Jordskin, også kaldet den gamle Måne i den unge Månes arme, kan let ses med det blotte øje og er spektakulært i en håndkikkert. Det ses bedst, når Månen er et tyndt månesegl, tre dage før eller efter nymåne. Ud over det klare månesegl er også resten af Månens skive er synlig, svagt oplyst af den klare Jord på Månens himmel.

[2] I Jordens atmosfære er de vigtigste biologiske producerede gasser ilt, ozon, metan og kuldioxid. Men disse kan alle forekomme naturligt i en planets atmosfære uden at der er liv. Det, der betegner en biosignatur, er den samtidige tilstedeværelse af disse gasser i mængder, der kun er forenelig med tilstedeværelsen af liv. Hvis livet pludselig forsvandt og ikke længere løbende dannede disse gasser, ville de reagere og indgå i kemiske forbindelser. Nogle ville hurtigt forsvinde, og de karakteristiske biosignaturer ville forsvinde med dem.

[3] Når lys polariseres, har dets elektriske og magnetiske felter en bestemt orientering. I upolariseret lys er orienteringen af felterne tilfældig og har ingen foretrukken retning. Tricket der anvendes i nogle 3D-biografer involverer polariseret lys: Separate billeder lavet med forskelligt polariseret lys sendes til vores venstre og højre øje via polariserende filtre i brillerne. Holdet målte polariseringen ved hjælp af en speciel indstilling af FORS2-instrumentet på VLT.

Mere information

Denne forskning bliver præsenteret i artiklen “Biosignatures as revealed by spectropolarimetry of Earthshine” af M. Sterzik et al. Der udkommer i tidsskriftet Nature den 1. marts 2012.

Holdet består af Michael F. Sterzik (ESO, Chile), Stefano Bagnulo (Armagh Observatory, Nordirland, Storbritannien) og Enric Palle (Instituto de Astrofisica de Canarias, Tenerife, Spanien).

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Videnskabelig artikel: Nature-artikel
• Billeder af VLT

Kontakter

Michael Sterzik
ESO
Santiago, Chile
Tel: +56 55 43 5216
Mobil: +56 9 8819 3424
E-mail: msterzik@eso.org

Stefano Bagnulo
Armagh Observatory
UK
Tel: +44 2837 522928
E-mail: sba@arm.ac.uk

Enric Palle
Instituto de Astrofisica de Canarias
Tenerife, Spain
Tel: +34 922 60 + Ext. 5268
E-mail: epalle@iac.es

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Press Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1210 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.