Pressemeddelelse

En forstyrret galaktisk duo

20. april 2011

Galakserne i dette kosmiske par, der er optaget af Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile, har nogle sælsomme træk, der viser, at begge medlemmer af duoen er tæt nok på hinanden til at mærke den forstyrrende virkning af hinandens tyngdekraft. Dette tyngdekrafts-tovtrækkeri har forvredet spiralformen på den ene galakse, NGC 3169, og forstyrret støvbanerne i dens ledsager NGC 3166 . Imens sidder en tredje, mindre galakse i nederste højre hjørne, NGC 3165, på første parket til at se tyngdekraften vride og flå i dens større naboer.

Denne gruppe af galakser, der ligger cirka 70 millioner lysår væk i stjernebilledet Sekstanten, blev opdaget af den engelske astronom William Herschel i 1783. Moderne astronomer har målt afstanden mellem NGC 3169 (til venstre) og NGC 3166 (til højre) til kun 50.000 lysår; en adskillelse, der svarer til omtrent halvdelen af Mælkevejens diameter. På så kort afstand kan tyngdekraften begynde at anrette ødelæggelse i galaksernes struktur.

Spiralgalakser som NGC 3169 og NGC 3166 har som regel regulære arme af stjerner og støv, der er viklet omkring deres glødende centre. Denne klassiske form kan blive forstyrret af nærkontakt med andre galakser, hvilket ofte er et forspil spil til sammensmeltningen af galakserne til én større galakse. Indtil videre har samspillet mellem NGC 3169 og NGC 3166 blot tilført en smule særpræg til de to stjernesystemer. Armene i NGC 3169, der lyser klart på grund af store, unge, blå stjerner, er blevet hevet fra hinanden, og masser af lysende gas er blevet trukket ud af galaksens skive. I NGC 3166’s tilfælde er støvbanerne, der normalt tegner konturerne af spiralarmene, kommet i uorden. Ulig sin mere blå modpart danner NGC 3166 ikke mange nye stjerner.

NGC 3169 har et andet fremtrædende træk: Den lyssvage gule prik, der stråler gennem et slør af mørkt støv til venstre for og tæt på galaksens centrum [1]. Dette lys er rester fra en supernova, der blev opdaget i 2003, og som derfor er kendt som SN 2003cg. En supernova af denne slags, der er klassificeret som type Ia, menes at opstå, når en tæt, varm stjerne kaldet en hvid dværg – resterne af en mellemstor stjerne som Solen – med sin tyngdekraft suger gas væk fra en nærtliggende ledsagerstjerne. Dette ekstra brændstof vil med tiden få hele stjernen til at eksplodere i en løbsk kernefusions-reaktion.

Det nye billede af denne bemærkelsesværdige galaktiske duo, der præsenteres her, er baseret på data udvalgt af Igor Chekalin i forbindelse med astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010”. Chekalin fik en samlet førsteplads i konkurrencen, og dette billede fik en andenplads blandt de i alt næsten 100 bidrag [2].

Noter

[1] Andre og langt mere iøjnefaldende lyspletter som den, der ligger i den venstre ende af spiralarmen, der løber under kernen af NGC 3169, er stjerner i Mælkevejen, der tilfældigvis befinder sig meget tæt på synslinjen mellem vores teleskoper og galakserne.

[2] Astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” gav amatørastronomer mulighed for at gennemgå ESO’s enorme arkiv af astronomiske data i håbet om at finde en skjult kosmisk perle, der havde behov for nænsom polering. Læs mere om ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” her.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1114 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.