Pressemeddelelse

VISTA kigger dybt ind i den blå lagune

5. januar 2011

Dette nye infrarøde billede af Lagunetågen er taget som del af en femårig undersøgelse af Mælkevejen, der gennemføres med ESO’s VISTA-teleskop på Paranal-observatoriet i Chile. Dette billede er en lille del af en meget større optagelse af området omkring tågen, som igen kun er en del af et enormt kortlægningsprojekt.

Astronomer bruger i øjeblikket ESO's Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) til at gennemsøge Mælkevejens centrale dele for variable objekter og kortlægge dens struktur i større detalje end nogensinde før. Det store kortlægningsprojekt kaldes VISTA Variables in the Via Lactea (VVV) [1]. Det nye infrarøde billede, der præsenteres her, er lavet som en del af projektet. Det viser stjernefabrikken, der kaldes Lagunetågen (også kendt som Messier 8, se eso0936). Den ligger omkring 4.000-5.000 lysår væk i stjernebilledet Sagittarius (Skytten).

Infrarøde observationer tillader astronomer at se gennem det slør af støv, der forhindrer dem i at studere astronomiske objekter i synligt lys. Dette skyldes, at synligt lys har en bølgelængde, der er af omkring samme størrelse som støvpartikler. Lyset bliver derfor spredt kraftigt i alle retninger, mens infrarødt lys med længere bølgelængder kan passere stort set uhindret gennem støvet. VISTA, der med sit spejl på 4,1 meter i diameter er det største kortlægningsteleskop i verden, er dedikeret til at lave en dyb og hurtig kortlægning af store områder af himlen ved nærinfrarøde bølgelængder. Det er derfor ideelt til at studere fødslen af nye stjerner.

Stjerner dannes typisk i store molekyleskyer af gas og støv, der falder sammen under deres egen vægt. Lagunetågen er imidlertid også hjemsted for et antal langt mere kompakte områder af gas og støv, der falder sammen – såkaldte Bok-globuler [2]. Disse mørke skyer er så tætte, at de kan blokere lyset fra stjerner i baggrunden selv i den infrarøde del af farvespektret. Men det mest berømte mørke område i tågen er den laguneformede støvbane, der slynger sig gennem den glødende sky af gas. Det er denne støvbane, der har givet tågen sit navn.

Varme, unge stjerner, der udsender intenst ultraviolet lys, er ansvarlige for at tågen gløder. Men Lagunetågen er også hjemsted for meget yngre babystjerner. Der er fundet nyfødte stjerner i tågen, der er så unge, at de stadig er indhyllede i de skiver af gas og støv, de er blevet født af. Sådanne nyfødte stjerner skyder lejlighedsvis jetstråler af stof ud fra deres poler. Når det udslyngede stof rammer ind i den omkringliggende gas, dannes kortlivede, lysende områder kaldet Herbig-Haro-objekter [3], som gør de nyfødte stjerner nemmere at få øje på. I de seneste fem år er der fundet flere Herbig-Haro-objekter i Lagunetågen, så babyboomet er tydeligvis stadig i gang her. 

Noter

[1] Dette projekt, der er ét ud af seks igangværende VISTA-kortlægningsprojekter, optager billeder af de centrale dele af Mælkevejen mange gange over en periode på fem år, og vil afsløre et stort antal nye variable objekter.

[2] Bart Bok var en hollansk-amerikansk astronom, der tilbragte det meste af sin lange karriere i USA og Australien. Han opdagede som den første de mørke pletter i stjernedannende områder, der nu bærer hans navn, og fremsatte idéen om, at de måske er forbundet med de tidligste stadier af stjernedannelse. De skjulte babystjerner blev først observeret direkte flere årtier senere, da det blev muligt at optage infrarøde billeder. 

[3] Selvom de ikke var de første til at se disse objekter, var astronomerne George Herbig og Guillermo Haro de første, der i stor detalje studerede spektre af disse mærkelige objekter og indså, at de ikke bare var klumper af gas og støv, der reflekterede lys, eller glødede under indflydelse af ultraviolet lys fra unge stjerner, men at de var en ny klasse af objekter med tilknytning til stjernedannelse.

Mere information

Forskerholdet bag VVV omfatter Dante Minniti (Universidad Catolica, Chile), Phil Lucas (University of Hertfordshire, Storbritannien), Ignacio Toledo (Universidad Catolica) og Maren Hempel (Universidad Catolica).

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys, og VISTA, der er verdens største kortlægningsteleskop. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Billeder af VISTA

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1101 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.