Pressemeddelelse

En stjernedannende tåges lyse og mørke ansigt

31. marts 2010

I dag har ESO frigivet et billede af den forholdsvis ukendte svage tåge Gum 19, der i infrarødt lys er mørk på den ene side og lys på den anden. På den ene side er varm brintgas oplyst af en blå superkæmpestjerne ved navn V391 Velorum. Nye stjerner dannes i det bånd af lysende og mørkt materiale, der indrammer V391 Velorum til venstre i billedet. Efter mange årtusinder vil disse unge stjerner sammen med V391 Velorum’s eksplosive død som en supernova, sandsynligvis ændre Gum 19’s nuværende Janus-agtige udseende.

Gum 19 ligger i stjernebilledet Vela (Sejlet) i en afstand på omkring 22.000 lysår. Navnet Gum 19 kommer fra en publikation fra 1955 af den australske astrofysiker Colin S. Gum, der var den første store kortlægning af såkaldte HII-områder (udtales ”H-to”) på den sydlige himmel. HII refererer til brintgas, som er ioniseret – dvs. har fået tilført så meget energi at brintatomerne har mistet deres elektroner. Sådanne områder udsender lys ved veldefinerede bølgelængder (eller farver), og giver derved disse kosmiske skyer deres karakteristiske glød. Ligesom Jordens skyer, ændrer disse HII-områder form og karakter over tid, men det sker over meget lang tid og ikke for øjnene af os. Gum 19 har på dette billede et noget science fiction-agtigt, ”hul i rumtiden” look, med et smalt, næsten lodret lysende område, der strækker sig hen over tågen. Du kan muligvis se en lighed med en tofarvet dværgkejserfisk eller en pil med en mørk spids.

Dette nye billede af Gum 19-tågen blev taget med et infrarødt instrument kaldet SOFI, der er monteret på ESO’s New Technology Telescope (NTT), som står på La Silla-observatoriet i Chile. SOFI står for Son OF Isaac, efter ”fader”-instrumentet, ISAAC der befinder sig på ESO’s Very Large Telescope-observatorium på Paranal nord for La Silla. Ved at observere tågen i infrarødt lys kan astronomerne se igennem i hvert fald en del af støvet.

Ovnen, der kilden til Gum 19’s lysudsendelse, er en gigantisk supervarm stjerne ved navn V391 Velorum. Med en overfladetemperatur i nærheden af 30.000 grader Celsius lyser V391 Velorum kraftigst den blå del af det synlige lys. Denne tunge stjerne har en temperamentsfuld natur, og er derfor kategoriseret som en variabel stjerne. V391 Velorum’s lysstyrke kan pludseligt svinge som følge af kraftig aktivitet, der kan omfatte udslyngninger af skaller af stof, som bidrager til Gum 19’s sammensætning og lyseudstråling.

Store, tunge stjerner som V391 Velorum, lyser ikke længe med deres klare lys. Efter en forholdsvis kort levetid på omkring ti millioner år eksploderer kæmperne som supernovaer. Disse eksplosioner, der kortvarigt lyser op som en hel galakse, slynger opvarmet stof ud i det omgivende rum, en begivenhed, der radikalt kan ændre både farven og formen af en omkringliggende tåge. Derfor kan V391 Velorum’s død godt gøre Gum 19 uigenkendelig.

Ikke desto mindre fortsætter stjerner med at vokse i denne urolige superkæmpes nabolag. HII-områder er steder med aktive stjernedannelse, hvor store mængder af gas og støv er begyndt at falde sammen på grund af deres egen tyngdekraft. Om nogle millioner år – et øjeblik på kosmisk tidsskala – vil disse skrumpende klumper af stof til sidst nå den høje massefylde i deres centre så kernefusion kan gå i gang. Den friske udstrømning af energi og stjernevinde fra disse nyfødte stjerner vil også ændre Gum 19’s gasagtige landskab.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys, og VISTA, som er verdens største kortlægningsteleskop. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Kontakter

Henri Boffin
ESO ePOD
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6222
Mobil: +49 174 515 43 24
E-mail: hboffin@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1014 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.