Pressemeddelelse

Orion i nyt lys

VISTA afdækker unge stjerners hurtige narrestreger

10. februar 2010

Oriontågen afslører mange af sine hemmeligheder på et dramatisk billede taget af ESO’s nye VISTA kortlægningsteleskop. Teleskopets store synsfelt viser hele tågen i al sin pragt og VISTA’s infrarøde syn gør det også muligt at kigge dybt ind i støvede områder, der normalt er skjulte. Her afsløres den udsædvanlige opførsel af meget aktive unge stjerner, der er begravet her.

VISTA – Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy – er den seneste tilføjelse til ESO’s Paranal-observatorium (eso0949). Det er det største kortlægningsteleskop i verden og primært beregnet til at kortlægge himlen ved infrarøde bølgelængder. Det store (4,1 meter) spejl, et stort synsfelt og meget følsomme detektorer gør VISTA til et unikt instrument. Dette dramatiske nye billede af Oriontågen illustrerer VISTA’s bemærkelsesværdige evner.

Oriontågen [1] er en stor stjernefødeklinik, der ligger omkring 1350 lysår fra Jorden. Selvom tågen er spektakulær set gennem et almindeligt teleskop, viser synligt lys dog kun en lille del af den sky af gas, hvor nye stjerner dannes. Det meste af aktiviteten foregår dybt inde i støvskyer og for at se hvad der virkelig sker, er astronomerne nødt til at bruge teleskoper med detektorer, der er følsomme overfor langbølget stråling, som kan trænge gennem støvet. VISTA har optaget Oriontågen ved bølgelængder, som er omkring dobbelt så lange som de, der kan ses med det menneskelige øje.

Som i de mange billeder af dette objekt optaget i synligt lys viser VISTA’s vidvinkeloptagelse tågens velkendte flagermus-form midt i billedet, samt de fascinerende omgivelser. I hjertet af dette område ligger de fire klare stjerner, der danner Trapezet – en gruppe af meget varme, unge stjerner, der pumper barsk ultraviolet stråling ud, som rydder omgivelserne og får gassen til at gløde. Ved at observere i infrarødt lys kan VISTA imidlertid afsløre mange andre unge stjerner i dette centrale område, der ikke kan ses i synligt lys.

Når man kigger på området over midten af billedet ses pudsige, rødlige pletter, der kun kan ses i infrarødt lys. Mange af disse er meget unge stjerner, der stadig vokser og som ses i de støvede skyer, som de dannes af. Disse unge stjerner udslynger strømme af gas med en fart på typisk 700.000 km/t og mange af de rødlige pletter markerer de steder, hvor disse gasstrømme kolliderer med den omkringliggende gas, så atomer og molekyler i gassen udsender stråling. I billedet er der også nogle få lyssvage, rødlige pletter under Oriontågen hvilket viser, at stjerner også dannes her, men i langt mindre grad. Disse pudsige detaljer er af stor interesse for astronomer, der studerer stjerners fødsel og ungdom.

Dette nye billede viser VISTA-teleskopets evne til at optage store områder af himlen hurtigt og dybt i den nær-infrarøde del af spektret. Teleskopet er kun lige gået i gang med at kortlægge himlen og astronomerne venter en rig høst af videnskabelige resultater fra denne enestående ESO-facilitet.

Noter

[1] Oriontågen ligger i den berømte himmelske jægers sværd og er et yndet mål for såvel lejlighedsvise stjernekiggere som for astrofysikere. Den kan svagt anes med det blotte øje og blev af de første kikkertbrugere set som en lille samling af blåhvide stjerner omgivet af en mystisk grågrøn tåge. Objektet blev første gang beskrevet tidligt i det syttende århundrede, men opdagerens identitet er usikker. Den franske kometjæger Messier lavede i midten af det attende århundrede en nøjagtig skitse af tågen og gav den nummer 42 i sit berømte katalog. Han tildelte også nummer 43 til det mindre, adskilte område, der ligger lige over hoveddelen af tågen. Senere overvejede William Herschel, at tågen kunne være ”det kaotiske materiale til fremtidige sole” og astronomer har siden fundet ud af, at tågen faktisk er gas, der gløder pga. energirigt ultraviolet lys fra unge, varme stjerner, som for nylig er blevet dannet her.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys, og VISTA, som er verdens største kortlægningsteleskop. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Kontakter

Richard Hook
Survey Telescopes PIO
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1006 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.