Pressemeddelelser 2016

21. december 2016: Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile er startet med at observere i et nyt bølgelængdeområde af det elektromagnetiske spektrum. Det er muligt takket være nye modtagere, som er installeret ved teleskopanlæggets antenner. Det drejer sig om bølgelængder imellem 1,4 og 1,8 millimeter, og det er et område, hvor ALMA indtil nu ikke har kunnet måle på Universet. Med det nye udstyr kan astronomerne nu opfange de svage signaler fra vand i de nærmeste omgivelser i Universet

12. december 2016: Det overordentlig kraftige lyskpunkt, som har fået betegnelsen ASASSN-15lh i en fjern galakse, har man hidtil troet var den klareste supernova, som indtil nu er opdaget. Nu tyder nye observationer fra flere forskellige observatorier på, at det måske ikke alligevel har været tilfældet. En gruppe astronomer, blandt andre nogle, som er tilknyttet Københavns Universitet, DTU og ESO foreslår nu, at der har været tale om en endnu mere ekstrem og sjælden hændelse - et hurtigtroterende sort hul, som har flået en stjerne i stykker, da den kom for tæt på.

9. december 2016: The ESO Council has appointed Xavier Barcons, 57, as the next Director General of ESO. He will take up his position on 1 September 2017, when Tim de Zeeuw, the current Director General, completes his mandate.

7. december 2016: Der er måske ikke så meget mørkt stof, og det er måske mere jævnt fordelt i rummet end tidligere ment, hvis man kan tro analyserne af et kæmpe oversigtsstudium foretaget med ESOs VLT Survey Telescope i Chile. Et internationalt forskerhold har brugt data fra oversigtsdatabasen Kilo Degree Survey (KiDS) for at finde ud af, hvordan lyset fra omkring 15 millioner fjerne galakser er blevet påvirket af tyngdekræfterne fra stof i Universets helt store skala. De nye resultater ser ud til ikke at stemme med tidligere resultater fra Plancksatellitten.

30. november 2016: Måske har astronomerne fundet de første observationelle tegn på en besynderlig kvanteeffekt, som først blev forudsagt i 1930erne. Det er observationer af en yderst tæt og kraftigt magnetisk neutronstjerne med ESOs Very Large Telescope, som ligger til grund. Polarisationen af det observerede lys fra neutronstjernen tyder på, at det tomme rum omkring neutronstjernen er påvirket af en kvanteeffekt, som kaldes vacuumdobbeltbrydning - birefringens på engelsk.

9. november 2016: Der er overraskende detaljer i de skiver omkring unge stjerner, hvor planeter er under dannelse. Med instrumentet SPHERE, på ESOs Very Large Telescope, er det lykkedes at observere de indviklede bevægelser i nogle unge planetsystemer i hidtil uset detalje. Et af planetsystemerne ændrer sig endda mens observationerne foregår. Tre hold astronomer har for nyligt offentliggjort artikler, som viser SPHEREs imponerende muligheder for at følge, hvordan planeterne påvirker den skive, hvoraf de bliver dannet. Forskerne kan følge med i den indviklede udvikling af disse nye verdener mens det sker.

2. november 2016: De enorme søjlelignende strukturer inde i Carinatågen går deres undergang i møde - i modsætning til navnet på det velkendte billede af Skabelsens Søjler - Pillars of Creation i Ørnetågen. Det tyder nye observationer foretaget med MUSE-instrumentet på. MUSE er monteret på ESOs Very Large Telescope, og et internationalt hold af astronomer har studeret de nye optagelser, og tolker det velkendte fænomen anderledes.

26. oktober 2016: Der er lysende skyer af gasarter omkring fjerne kvasarer, og det nye er, at rigtig mange af kvasarerne har disse glorier omkring sig. Det er en overraskelse for forskerne også fordi de fysiske forhold i skyerne står i et slående misforhold til, hvad man indtil nu har haft af anerkendte teorier om galaksedannelsen i det tidliger univers. Det er instrumentet MUSE koblet til ESOs Very Large Telescope, som er brugt til de nye opdagelser

19. oktober 2016: Det mærkværdige dobbeltstjernesystem Eta Carinae viser nye og uventede strukturer blandt andet i området imellem de to stjerner. Her støder stjernevinde sammen med meget høj hastighed. Det er et internationalt hold astronomer, som med Very Large Telescope interferimeteret VLTI har skaffet ny indsigt, som kan gøre os i stand til bedre at forstå hvordan de meget tunge stjerner udvikler sig.

12. oktober 2016: Ældgamle stjerner af den type, som kaldes RR Lyrae-stjerner er fundet i centeret af Mælkevejen for første gang. Det er ESOs infrarød-teleskop VISTA, som har været værktøjet. Vi finder typisk RR Lyrae-stjernerne i gamle stjernepoulationer, som er over 10 milliarder år gamle. At vi nu finder dem i Mælkevejens kugleformede centralområde betyder, at Mælkevejen selv sandsynligvis har vokset sig stor ved at opsluge ældre stjernehobe. Nogle af de nyfundne stjerner kan endda være rester fra de tungeste og ældste overlevende stjernehobe i hele Mælkevejen - og dermed de ældste stjerner i Mælkevejen

5. oktober 2016: Unge stjerner oplyser området omkring sig med blåt lys, og røde knapt flyvefærdige stjerner kigger ud fra deres reder af kosmisk støv på dette nye billede af himmeltågen Messier 78. For vore almindelige øjne ville de fleste af stjernerne her være skjult bag støvtåger, men ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) kan se det nær-infrarøde lys, som kan trænge igennem støvskyerne. Teleskopet fungerer som en gigantisk støvsuger, som gør det muligt for astronomerne at snuse dybt inde i de skjulte hjørner af stjernetågerne.

29. september 2016: En tæt sky af komplekse molekyler omkring en nyfødt stjerne har en meget anderledes sammensætning af stoffer, end hvad vi kender til fra vores egen galakse, Mælkevejen. Det antyder, at kemiske processer andre steder i Universet kan være meget mere varierede, end hidtil forventet. Det er et hold japanske astronomer, som med ALMA for første gang har opdaget denne specielle molekylsky om en stjerne udenfor Mælkevejen. Opdagelsen kan have betydning for mulighederne for liv i galakser langt herfra.

22. september 2016: I Universets "Guldalder", for omkring 10 milliarder år siden blev de fleste galakser og stjerner dannet. Observationer med ALMA i Chile viser, at jo tungere disse unge galakser var, des voldsommere var stjernedannelsen også. Det viser sig også i en ny undersøgelse, at mængderne af gas til stjernedannelsen ændrer sig med tiden. En stor international gruppe astronomer har nærstuderet det samme område, som Hubble Rumteleskopet observerede i 2004. I det område - Hubble Ultra Deep Field - findes nogle af de fjerneste himmelobjekter, som vi kender til. Med ALMA er det nu lykkedes også at observere nogle af dem i millimeter-bølgelængdeområdet.

21. september 2016: Langt væk i Universet findes der nogle sjældne, enorme klatter, som lyser klart, men som astronomerne indtil nu ikke har kunnet forklare. Objekterne har fået betegnelsen Lyman-alpha Blobs. Gåden er løst nu. En international forskergruppe har brugt ALMA, ESOs Very Large Telescope og andre teleskoper for at kredse sig ind på en løsning. Inde i hjertet af en af disse klatter har ALMA fundet to galakser, som er ved at smelte sammen til en kæmpe elliptisk galakse. Det har sat en voldsom stjernedannelse igang, og det er derfra lyset kommer. Omkring de to store galakser findes der en sværm af mindre, som ser ud til at være i færd med at blive til en tæt galaksehob en gang i en fjern fremtid.

15. september 2016: Et supertungt sort hul oplever dårlige tider, fordi det ikke længere får nok foder til at lyse. Det er forklaringen på, at et sort hul i en fjern galakse viser et underligt skift i sin opførsel. Det er et internationalt hold af astronomer, som har fundet løsningen. De har arbejdet dels med ESOs Very Large Telescope, dels med Hubble Rumteleskopet, og dels med NASAs Chandra röntgenteleskopsatellit.

7. september 2016: Astronomerne troede i 40 år, at det var en almindelig kugleformet stjernehob, men det er det bare ikke. Det er en stjernehob, et fossil, som er helt enestående. Stjernerne er ældgamle; næsten lige så gamle som Mælkevejen, viser nye opdagelser gjort med ESOs Very Large Telescope og andre teleskoper. Nu véd vi lidt mere om overgangsperioden fra Mælkevejens dannelse og til idag.

24. august 2016: Der er sikre tegn på, at en planet er i kredsløb om den nærmeste stjerne næst efter Solen - den lille røde dværgstjerne Proxima Centauri. De astronomer, som har opdaget den nye planet har brugt både nogle af ESOs teleskoper og andre. Planeten har fået betegnelsen Proxima b. Den kredser om sin kølige røde moderstjerne på godt 11 døgn, og temperaturen på planeten er tilpas til, at flydende vand kan eksistere. Det er en klippeplanet lidt tungere end Jorden, og det er den af de efterhånden mange opdagede exoplaneter, som er tættest på os - og det kan også være det nærmeste sted udenfor Solsystemet, hvor der er liv. Opdagelsen er beskrevet i en artikel i det nummer af tidsskriftet Nature, som udkommer den 25. august 2016

10. august 2016: Den lille klat blå stjerner i øverste venstre hjørne af det her enorme ESO-billede (på i alt 615 megapixels i fuld størrelse) er det perfekte kosmiske laboratorium, hvis man vil studere stjernernes liv og død. Stjerneklyngen kaldes Messier 18, og i den er der stjerner, som er dannet samtidig ud fra den samme store sky af gasarter og støv. I billedet ses også røde skyer af lysende hydrogen og mørke støvbånd. Det er optaget på ESOs Paranalobservatorium i Chile med VLT Survey-teleskopet.

27. juli 2016: Astronomerne har opdaget en ny type mærkværdig dobbeltstjerne. Det er stjernesystemet AR Scorpii, hvor en hurtigtroterende hvid dværgstjerne pumper elektroner op til næsten lysets hastighed, hvorefter de udsender kraftig stråling, som pisker den lille røde dværgstjerne, som er ledsageren. Hele systemet pulserer, og udsender hver gang der er gået 1,97 minutter et bundt af stråling, som rækker fra det ultraviolette og helt til radiobølgeområdet. Opdagelsen er gjort med ESOs Very Large Telescope og med andre teleskoper både på Jorden og i rummet, og den bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 28. juli 2016.

13. juli 2016: Hvor temperaturen bliver tilstrækkelig lav, dannes der sne i skiverne af gas og støv omking unge stjerner. Det er observeret for første gang med ALMA. Den unge stjerne V883 Orionis har haft et kraftigt udbrud, som har opvarmet de indre dele af skiven omkring den, så snegrænsen er blevet skubbet meget længere væk fra stjernen end sædvanligt. Netop så langt væk, at det har været muligt at se den. Det nye resultat bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 14. juli 2016.