Pressemeddelelser 2010

21. juli 2010: Ved at anvende en kombination af instrumenter på ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget de til dato tungeste stjerner, hvor den ene er blevet født med masse, der er mere end 300 gange større end Solens. Det er dobbelt så meget som den nuværende almindeligt anerkendte grænse på 150 gange Solens masse. Eksistensen af disse monstre, der er millioner af gange mere lysstærke end Solen og som taber sig på grund af kraftige vinde, kan give et svar på spørgsmålet om ”hvor tunge kan stjerner blive?”.

14. juli 2010: Astronomer har lavet det første billede af en støvet skive, der ligger tæt omkring en tung babystjerne. Det er et direkte tegn på, at tunge stjerner dannes på samme måde som deres mindre brødre. Denne opdagelse, der er gjort takket være en kombination af ESO’s teleskoper, er beskrevet i en artikel i denne uges udgave af Nature.

7. juli 2010: Ved at kombinere observationer med ESO’s Very Large Telescope og NASA’s Chandra røntgenteleskop har astronomer opdaget de kraftigste jetstråler, der nogensinde er set fra et sort hul, som kun er få gange tungere end Solen – et stellart sort hul. Objektet, der også er kendt som en mikrokvasar, blæser en enorm boble af varm gas. Med en størrelse på 1.000 lysår er den dobbelt så stor som andre tilsvarende bobler og selve mikrokvasaren er mange gange mere kraftfuld end nogen anden kendt mikrokvasar. Opdagelsen er beskrevet i denne uges udgave af tidsskriftet Nature.

30. juni 2010: Dette storslåede billede af området omkring stjernen R Coronae Australis er en kombination af optagelser lavet med Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. R Coronae Australis ligger i hjertet af et nærtliggende stjernedannende område og er omgivet af en fin blålig refleksionståge, der er indhyllet i en stor støvsky. Billedet afslører overraskende nye detaljer på denne dramatiske del af himlen.

23. juni 2010: Astronomer har for første gang målt en superstorm i atmosfæren på en exoplanet, den velstuderede ”varme Jupiter” HD209458b. Højpræcisions-målinger af kuliltegas viser, at gassen strømmer med enorm hastighed fra planetens ekstremt varme dagsside til den køligere natside. Observationerne har også for første gang gjort det muligt at måle planetens banehastighed, hvilket giver en direkte bestemmelse af dens masse.

16. juni 2010: Et spektakulært nyt billede af Sculptor-galaksen (NGC 253) er blevet optaget med ESO’s VISTA-teleskop på Paranal-observatoriet i Chile. Billedet er optaget som del af en af teleskopets første observationskampagner. Ved at observere i infrarødt lys er VISTA’s optagelser mindre påvirket af støv og afslører et utal af kølige stjerner samt en fremtrædende bjælke af stjerner hen over galaksens kerneområde. VISTA-billedet giver masser af ny information om galaksens historie og udvikling.

10. juni 2010: For første gang har astronomer været i stand til direkte at følge en exoplanets bevægelse, mens den vandrer fra den ene side af sin stjerne til den anden. Planeten har den mindste bane af alle exoplaneter, der hidtil er blevet optaget direkte. Den ligger i næsten samme afstand fra sin stjerne, som Saturn gør fra Solen. Forskerne mener, at den kan være dannet på samme måde som kæmpeplaneterne i Solsystemet. Fordi stjernen er så ung, viser denne opdagelse, at gaskæmper kan dannes i gas- og støvskiver på kun nogle få millioner år, hvilket er kort tid på kosmisk tidsskala.

8. juni 2010: Et nyt robotteleskop er blevet taget i brug på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. TRAPPIST (TRAnsiting Planets and PlanetesImals Small Telescope) er øremærket til at undersøge planetsystemer på to forskellige måder: registrering og karakterisering af planeter uden for Solsystemet (exoplaneter) og studier af kometer, der kredser om Solen. Teleskopet, der er 60 cm, styres fra et kontrolcenter, som ligger 12.000 km væk i Liège i Belgien.

4. juni 2010: Raymond Wilson har fået tildelt Kavli-prisen 2010 i astrofysik. Hans banebrydende forskning i optik ved ESO har muliggjort nutidens gigantiske teleskoper takket være den teknologi, der kaldes ”aktiv optik”. Wilson, der er grundlæggeren og den oprindelige leder af optik- og teleskopgruppen ved ESO, deler million-dollar prisen med to amerikanske forskere, Jerry Nelson og Roger Angel.

1. juni 2010: I deres bestræbelser på at forstå universet retter astronomer ofte deres teleskoper mod den Store Magellanske Sky (Large Magellanic Cloud: LMC), der er en af Mælkevejens nærmeste galaksenaboer. I dette spektakulære nye billede fra Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile udfolder der sig et himmelsk menageri af forskellige objekter og fænomener i en del af LMC – fra store kuglehobe til rester efter klare supernovaeksplosioner. Denne fascinerende optagelse bidrager med data til en bred vifte af forskningsprojekter, der handler om stjerners liv og død og galaksers udvikling.

19. maj 2010: ESO har i dag frigivet et smukt billede af den nærtliggende galakse Messier 83. Billedet er taget med HAWK-I-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile. Billedet viser galaksen i infrarødt lys og det er et af de skarpeste og mest detaljerede billeder af Messier 83, der nogensinde er taget fra Jorden.

5. maj 2010: ESO har i dag offentliggjort et nyt vidvinkelbillede, der viser mange tusinde fjerne galakser – bl.a. en stor gruppe, der er den tunge galaksehob kendt som Abell 315. Selvom den ser tætpakket ud, er denne samling af galakser dog kun ”toppen af isbjerget”. Ligesom de fleste galaksehobe er Abell 315 nemlig domineret af mørkt stof. Hobens enorme masse afbøjer lyset fra bagvedliggende galakser og forvrænger deres observerede form en anelse.

26. april 2010: I dag, den 26. april 2010, har ESO Rådet valgt Cerro Armazones som det foretrukne hjemsted for det planlagte 42 meter European Extremely Large Telescope (E-ELT). Cerro Armazones er et 3060 meter højt bjerg i den centrale del af Chiles Atacama-ørken. Det ligger omkring 130 kilometer syd for byen Antofagasta og cirka 20 kilometer fra Cerro Paranal, som er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope.

21. april 2010: Kattepotetågen, NGC 6334, er en enorm kosmisk fødeklinik, hvor hundredvis af tunge stjerner bliver dannet. Et storslået nyt ESO-billede viser infrarødt lys, der trænger gennem den glødende gas og de blokerende støvskyer og afslører nogle af kattens skjulte unge stjerner. Billedet er taget med Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) på Paranal-observatoriet i Chile.

13. april 2010: Opdagelsen af ni nye exoplaneter, der passerer ind foran deres stjerner, annonceres i dag på United Kingdom National Astronomy Meeting. Ved at kombinere disse nye resultater med tidligere observationer af exoplaneter, der passerer ind foran deres stjerner, har astronomer gjort en overraskende opdagelse. Seks ud af 27 exoplaneter har vist sig at være i kredsløb i den modsatte retning end deres stjernes rotation – det modsatte af, hvad der er tilfældet i vores eget Solsystem. De nye opdagelser udgør en uventet og alvorlig udfordring for de nuværende teorier om planetdannelse. De tyder også på, at planetsystemer med exoplaneter af den type, der er kendt som varme jupiterplaneter, sandsynligvis ikke indeholder jordlignenede planeter.

7. april 2010: Den første infrarøde analyse nogensinde af atmosfæren på Neptuns måne Triton viser, at sommeren er i fuld gang på månens sydlige halvkugle. Ved at anvende ESO’s Very Large Telescope har et europæisk forskerhold opdaget kulilte og har for første gang påvist metan i Tritons tynde atmosfære vha. jordbaserede målinger. Observationerne har afsløret, at den tynde atmosfære forandrer sig med årstiden, idet den bliver tykkere, når den bliver varmere.

31. marts 2010: I dag har ESO frigivet et billede af den forholdsvis ukendte svage tåge Gum 19, der i infrarødt lys er mørk på den ene side og lys på den anden. På den ene side er varm brintgas oplyst af en blå superkæmpestjerne ved navn V391 Velorum. Nye stjerner dannes i det bånd af lysende og mørkt materiale, der indrammer V391 Velorum til venstre i billedet. Efter mange årtusinder vil disse unge stjerner sammen med V391 Velorum’s eksplosive død som en supernova, sandsynligvis ændre Gum 19’s nuværende Janus-agtige udseende.

24. marts 2010: Astronomer har længe vidst, at mange kortlægninger af det meget fjerne Univers ikke har observeret en stor del af den totale lysmængde. Nu har astronomer fundet ud af, at en stor del af de galakser, hvis lys har været 10 milliarder år om at nå os, indtil nu er blevet overset. Denne opdagelse er gjort takket være en meget dybtgående kortlægning lavet med to af de fire gigantiske 8,2 meter teleskoper, der udgør ESO’s Very Large Telescope (VLT) og et speciallavet filter. Kortlægningen har også gjort det muligt at afsløre nogle af de mest lyssvage galakser, der nogensinde er fundet på dette tidlige tidspunkt i Universets historie.

21. marts 2010: For første gang har astronomer foretaget direkte målinger af størrelsen og lysstyrken af områder i en meget fjern galakse, hvor nye stjerner bliver født. Det er sket takket være en tilfældig opdagelse gjort med APEX-teleskopet. Galaksen er så fjern, at dens lys har været så lang tid om at nå frem til os, at vi ser den som den så ud for 10 milliarder år siden. En komisk ”gravitationslinse” forstørrer galaksen og giver os et nærbillede, der ellers ville være umuligt. Dette lykketræf afslører, at galakser i det tidlige Univers har et hektisk og energisk stjernedannende liv, med stjernefabrikker, der dannes hundrede gange hurtigere end i mere nutidige galakser. Denne forskning er offentliggjort online i dag i tidsskriftet Nature.

17. marts 2010: Ved at kombinere observationer fra CoRoT-satellitten og ESO’s HARPS-instrument, har astronomer opdaget den første ”normale” exoplanet, der kan studeres i stor detalje. Planeten, der kaldes Corot-9b, passerer jævnligt ind foran en sollignende stjerne, der befinder sig 1.500 lysår fra Jorden i retning af stjernebilledet Serpens (Slangen).