Klar måneglorie over La Silla
Her har vi en flot måneglorie - også kendt på engelsk som en 22° halo - på nattehimlen over ESOs La Sillaobservatorium i Chile. Det er et optisk fænomen, som skyldes månelysets brydning med millioner af iskrystaller i atmosfæren. Der dannes en ring omkring Månen med en tilsyneladende diameter på cirka 22°.
Smukt som fænomenet er, er det ikke noget, som er godt for de astronomiske observationer. Både skyer og Månens klare lys påvirker de astronomiske observationers kvalitet og nøjagtighed. Himmelsynet tillader dog ud over den æstetiske nydelse også at kunne se enkelte stjerner. Især skinner nattehimlens klareste stjerne Sirius smukt øverst i billedet, lige til venstre for midten. Under Sirius, tværs igennem den lysende ring står stjernebilledet Orion; som er sommerstjernebillede og står på hovedet, fordi vi er på den sydlige halvkugle af Jorden.
Glorier forårsaget af iskrystaller kan ses rundt omkring over hele Jorden, og både ved nat omkring Månen og ved dag omkring Solen, når forholdene er til det. Ud over 22° glorien er der et væld af andre brydningsfænomener, som opstår afhængigt af iskrystallernes form og retning.
Kilde:ESO/Y. Beletsky (LCO)
Om billedet
Id: | potw2126a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 28. juni 2021 06:00 |
Størrelse: | 4531 x 5665 px |