Ensom i natten - eller?

Denne uges Picture of the Week ser ud til at vise en ensom antenne, som skuer mod himlen, men i virkeligheden er den antenne langt fra at være ensom. Den er en del af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det er et teleskopanlæg, som består af 66 præcisionsstyrede antenner, som står spredt ud over Chajnantorhøjsletten højt oppe i Chiles Andesbjerge. På billedet får vi et udvalg af farvestrålende himmelfænomener over ALMA: der er grøn airglow over horisonten, Den store Magellanske Sky titter frem bag antenneparabolen, og Mælkevejens storslåede bånd strækker sig oven over.

Antennerne her er optimerede til at indsamle lys i millimeterbølgelængdeområdet, imellem infrarødt og radiobølgerne, så ALMA ser Universet på en noget anden måde end vi gør. Menneskets øjne er udviklet til at se synligt lys, men ALMA ser verdensrummet i længere bølgelængder, og derfor kan anlægget indsamle lys fra nogle af de koldeste objekter i Universet - tætte skyer, hvor der foregår stjernedannelse, skiver af støv og gas omkring nyfødte stjerner, fjerne galakser, og meget mere. ALMA kan studere disse objekter i hidtil uhørt detalje og følsomhed. Med anlægget er der observeret Einsteinringe, protoplanetariske skiver, og der er fundet komplekse organiske molekyler i skiverne. Det er den slags fund, som tyder på, at Solsystemet måske ikke er det eneste sted, hvor liv har kunnet dannes.

Kilde:

Om billedet

Id:potw2118a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:3. maj 2021 06:00
Størrelse:10104 x 14506 px

Om objektet

Navn:Atacama Large Millimeter/submillimeter Array
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Billedformater

Stor JPEG
55,6 MB
Skrærm JPEG
587,2 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
326,2 KB
1280x1024
542,7 KB
1600x1200
798,9 KB
1920x1200
957,0 KB
2048x1536
1,2 MB