Stjernevinden skaber blomstermønstre på grund af ledsagestjerner
Det store igangværende projekt ATOMIUM gennemføres i samarbejde med ALMA, the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, i Chile og med ESO som partner. Projektets mål er at kortlægge stjernevindene, som strømmer ud fra omkring et dusin stjerner af typen rød kæmpe. Det er et ambitøst mål, som kun er muligt på grund af ALMAs helt særlige opløsningsevne. Disse stjernevinde, som somme tider er millioner gange kraftigere end de tilsvarende, som vi ser fra Solen forventede astronomerne oprindeligt var sfæriske ligesom den stjerne, som de blæser ud fra.
Men forskerne har ikke set sfæriske skyer af gas, men noget helt andet. Som man kan se det på billedet her, med stjernevindene omkring stjernen R Aquilae, har forskerne opdaget, at stjernevinde i intet tilfælde er sfæriske, men har de mest fantastiske former. Nogle ligner som her kronbladene i en rose. Faktisk minder formerne, som ses i stjernevindene slående meget om det, man ser ved de planetariske tåger.
Forskerholdet, under ledelse af Leen Decin fra KULeuven i Belgien har foreslået, at den proces, som forårsager disse smukke mønstre i stjernevindene fra røde kæmpestjerner er det, som kaldes binær vekselvirkning. Det skulle så være en ekstra stjerne eller en kæmpeplanet, som er årsagen. Stjernevinde er forløberne for planetariske tåger, og det, at de ligner hinanden så meget, tyder på, at de fysiske processer, som danner dem er de samme. Dermed kan man så også udlede, at de planetariske tåger får deres facon ved lignende indvirkninger fra stjerneledsagere.
Kilde:ALMA (ESO/NAOJ/NRAO), Decin et al.
Om billedet
Id: | potw2038a |
Sprog: | da |
Type: | Observation |
Udgivelsesdato: | 21. september 2020 06:00 |
Størrelse: | 1068 x 1068 px |
Om objektet
Navn: | R Aquilae |
Type: | Milky Way : Star : Evolutionary Stage : Red Giant |
Constellation: | Aquila |
Baggrundsbilleder
Koordinater
Position (RA): | 19 6 22.26 |
Position (Dec): | 8° 13' 46.65" |
Field of view: | 0.36 x 0.36 arcminutes |
Orientering: | Nord er 0.0° venstre fra lodret |
Farver & filtre
Bånd | Bølgelængde | Teleskop |
---|---|---|
Milimeter Blue Shift 12CO J=2→1 | 1.3 mm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 6 |
Milimeter 12CO J=2→1 | 1.3 mm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 6 |
Milimeter Red Shift 12CO J=2→1 | 1.3 mm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 6 |