"Laserkanoner" hjælper på sigtet til stjernerne

På trods af navnet er ESOs Very Large Telescope (VLT) ikke et enkeltteleskop. Det består af fire adskilte Unit teleskoper med en diameter på hver 8,2 meter - det er de store bygninger, som ses på billedet - og fire flytbare 1,8 meter Auxiliary (hjælpe-)teleskoper. To af dem kan ses bagerst til venstre i billedet.

Unit teleskop 4 er udstyret med laser guide stars; kraftige gule lasere, som stråler opad i den retning, som teleskopet peger og som danner lyspletter 90 kilometer oppe i atmosfæren, helt oppe i mesosfæren, hvor de får natriumatomer til at lyse op og danne klare kunstige stjerner. De bruges så til at korrigere spejlet i teleskopet med den teknik, som kaldes adaptiv optik.

Der, hvor VLT befinder sig, på en bjergtop i den fjerne Atacamaørken i Chile, er der næsten ingen lysforurening. Men selv da er den formidable himmel ikke helt mørk. På billedet ser man den smukke kegle af sollys, som spredet af det interplanetariske støv - zodiacallyset - og selve luften udsender et svagt konstant lys - airglow - som kun kan ses i de aller mørkeste nætter.