Et kalejdoskop i farver
Uforlignelige farvetoner - grønne, røde, blå og alle farverne indimellem - maler nattehimlen op over ESOs Paranal Observatorium i Chile, og oplyser det øde ørkenlandskab underneden. Lyset fra milliarder af stjerner, lysende tåger og andre kosmiske fænomener skaber Mælkevejens enorme bue, som indrammer Very Large Telescope (VLT) på bjergtoppen Cerro Paranal i midten af billedet.
Billedet er optaget fra det sted, hvor ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) befinder sig, i nærheden. Den snoede vej imellem VISTA og VLT ses nederst, oplyst af svage gule lys. Det er de eneste menneskeskabte lys, som overhovedet kan ses i hele billedet her. Staben på Paranal er meget omhyggelige med at forhindre unødig lysforurening, som ville kunne hæmme det astronomiske arbejde ved dette observatorium i verdensklasse.
Mælkevejen er ikke den eneste galakse, som er med i billedet. To af vores hjemmegalakses naturlige satellitter og nærmeste naboer - Den Store og den Lille Magellanske Sky ses som slørede lyspletter under buen, og nedsunket i det grønne og røde lys fra fænomenet airglow.
Kilde:ESO/P. Horálek
Om billedet
Id: | potw2033a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 17. august 2020 06:00 |
Relaterede meddelelser: | annlang23002-es-cl |
Størrelse: | 43855 x 22034 px |
Field of View: | 240° x 120° |
Om objektet
Navn: | Milky Way, Very Large Telescope |
Type: | Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky Unspecified : Technology : Observatory |