Komet NEOWISE set over ESOs hovedkvarter
En komet med øgenavnet NEOWISE gæster os fra det ydre solsystem i disse dage, og den er fotograferet her af to af ESOs stabsmedlemmer - som også er ivrige astrofotografer. Det skete den 8. juli på himlen over ESO Supernovaplanetariet og ESOs hovedkvarter i Garching i Tyskland. Den sjælde mulighed kom oven i et andet nattefænomen; nogle usædvanligt kraftige lysende natskyer. Det er petroleumsfarvede skyer af isdækket meteorstøv, som meget ligner krusninger på en vandoverflade på nattehimlen.
Det officielle navn på kometer er C/2020 F3, og NEOWISE blev først opdaget af NASAs rumfartøj NASA NEOWISE i marts i år. Det forventes, at kometen bliver svagere i månedens løb, men at den stadig vil være synlig for det blotte øje i resten af juli. Den er tættest på Jorden den 23. juli med en afstand på lige over 100 millioner kilometer.
Kometens flotte klare hale skyldes Solens varme, som får de ydre lag på kometen til at fordampe. NEOWISE har allerede overlevet den tætteste passage forbi Solen den 3. juli 2020. Der er stadig risiko for, at den skilles ad på vej væk fra Solens varme. Hvis den klarer turen, vil den bevæge sig tilbage ud i Solsystemets ydre egne , og den vender ikke tilbage til vores nabolag i de næste 6800 år.
I skrivende stund (10. juli) rapporteres det, at kometens kerne er usædvanlig stor; omkring 5 km i diameter.
Kometen står midt på billedet, i den øverste tredjedel.
Kilde:R. Shida/ESO
Om billedet
Id: | potw2028a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 13. juli 2020 06:00 |
Størrelse: | 6720 x 4480 px |
Om objektet
Navn: | C/2020 F3 (NEOWISE) |
Type: | Solar System : Sky Phenomenon : Light Phenomenon : Cloud : Noctilucent Unspecified : Technology : Observatory : Facility Solar System : Interplanetary Body : Comet |